Seniorbofællesskab med fokus på bæredygtighed
I bofællesskabet Snestrup Have på Fyn spiller klima og bæredygtighed en helt central rolle,
Rundt om i landet skyder flere og flere seniorbofællesskaber op, og i bofællesskabet Snestrup Have på Fyn spiller klima og bæredygtighed en helt central rolle, hvilket ses i alt lige fra valg af bygningsmaterialer til valg af pakkeboks, hedder det i en meddelelse.
"Hej Bent, hvordan går det?"
Hvor meget betyder et hej for dig? Hvis det betyder en del, så er du ikke den eneste, der har det sådan. For mange betyder det nemlig rigtig meget, at vi kan hilse på naboen over hækken, nede ved købmanden, eller når vi er i gang med at tømme postkassen.
En ny undersøgelse foretaget af Realdania viser, at netop kontakten til andre omkring os er vigtig, når det gælder vores livskvalitet.
Derfor er det måske heller ikke så overraskende, at antallet af bofællesskaber, herunder seniorbofælleskaber, stiger markant. Faktisk er antallet af disse typer bofællesskaber næsten fordoblet på under 10 år, og antallet af boliger tredoblet.
I Snestrup Have på Fyn er begejstringen også enorm, og ifølge Jesper Nygaard, der er medstifter af Snestrup Have, har interessen også været overvældende stor. Her har der været fuld udlejning fra starten, og så stor efterspørgsel på boliger, at der i dag er venteliste.
Bæredygtighed i materialevalg
I Snestrup Have er der ikke bare fokus på samhørigheden, men også på klima og bæredygtighed, hvilket ses i mange af de valg, der er blevet taget i forbindelse med byggeriet:
-Fællesskab og klima har været helt centrale pejlemærker. Vi har lagt vægt på bæredygtighed i materialevalg, lavt energiforbrug og genbrug af byggematerialer. For eksempel blev op mod 90 procent af materialerne fra de tidligere bygninger på grunden genanvendt, fortæller Jesper Nygaard.
Udover valg af klimavenlige bygningsmaterialer, er der også blevet opsat en helt ny pakkeboks som også har opsat nye postkasser i bofællesskabet.
Snestrup Have har stået færdigt siden 2024, og er for de, der er mellem 55 – 70 år.
-kis