Sjællænderne er de store vindere på investeringer i infrastruktur
De to regioner øst for Storebælt scorer over 31 procent mere i gennemsnit pr. borger i infrastrukturinvesteringer
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen redegør i et svar til Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg for de finanslovfinansierede transportinvesteringer fordelt på regioner i perioden oktober 2011 til juni 2015?
Ifølge ministeren fik Region Hovedstaden 21,3 procent af investeringerne, Region Sjælland 31,0 procent, Region Syddanmark 17,6 procent, Region Midtjylland 25,7 procent og Region Nordjylland 3,5 procent.
Lidt talgymnastik
BygTek har regnet lidt videre på tallene, og de viser, at Region Hovedstadens borgere fik i gennemsnit infrastruktur for 2.487 kroner, Region Sjælland 7.911 kroner, Region Syddanmark 3.078 kroner, Region Midtjylland 4.166 kroner og Region Nordjylland 1.265 kroner.
Ser man på fordelingen mellem Øst- og Vestdanmark var der infrastruktur for i gennemsnit 4.191.000 kroner per borger øst for Storebælt og 3.194 kroner pr. borger vest for Storebælt.