Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Små virksomheder høster mest på opsvinget i byggebranchenAdministrerende direktør Larrs Storr-Hansen mener, at det er rímeligt, at det offentlige selv i højere grad påtager sig administrationen af de byrder, der pålægges de mindste virksomheder

Små virksomheder høster mest på opsvinget i byggebranchen

Det offentlige bør ifølge Dansk Byggeris administrerende direktør i højere grad selv udføre de administrative byrder – det er jo det offentlige selv, der laver dem

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

En analyse, udarbejdet i samarbejde mellem Dansk Byggeri og Deloitte, viser, at det generelt er det er de mindste håndværkervirksomheder, der får mest ud af opsvinget, mens de største entreprenører ikke har formået at omsætte opsvindet i højere sorte tal på bundlinien.

Administrerende direktør Lars Storr-Hansen fra Dansk Byggeri slår fast, at der også er eksempler på, at større virksomheder øger indtjeningen, og at konkurstallet er meget højt – specielt blandt de helt små virksomheder og enkelte mellemstore:

- En af grundene til udviklingen er ikke ukendt i byggebranchen, nemlig at når man arbejder i et opadgående marked med hårde tidsfrister og lurende dagbøder, kan virksomhederne presses på stigende lønninger og stigende materialepriser. Det er altså ikke ukendt for branchen, siger Lars Storr-Hansen til BygTek.

De små er mere fleksible
Tendensen kan også hænge sammen med, at de små virksomheder er mere fleksible og hurtigere til at omstille sig, ligesom mange mindre virksomheder agerer på det private marked, hvor de har en fast kundekreds og dermed en stabil indtjening.

Alligevel er flere end 900 byggevirksomheder inden for det seneste år gået konkurs, og det er ifølge 3F det højeste antal siden 2010:

- Der er nok ikke flere, men færre beskæftigede i de nævnte konkurser. Mange mindre virksomheder har en forholdsvis kort levetid, fordi mange søger lykken, når det går fremad i branchen i generelt. De etablerer sig helt eller delvis som selvstændige virksomheder, og mange af dem er enten ikke dygtigt nok ledet, eller de lukker ned, når de får et godt og fast job, forklarer Dansk Byggeris direktør videre.

Lykkeriddere
Han noterer, at ’barrieren’ for at komme ind på markedet i byggeriet er meget lav, og det skaber en stor bevægelse ind og ud af markedet. Deraf følgende også en del konkurser:

- Der er nogle uheldige tendenser i bygge- og anlægsbranchen, hvor man meget ofte oplever enkelte lykkeriddere, der tror på, at de ved at presse priserne meget lavt ned også kan tjene nogle penge. Men det går galt og lægger et pres nedad på hele branchen. Det er dog også udtryk for en voldsom konkurrence i bygge- anlægsbranchen, siger Lars Storr-Hansen.

Gør det selv
Sidst, men ikke mindst, peger Lars Storr-Hansen på de administrative byrder, der især rammer de helt små virksomheder – ofte benævnt ’mikrovirksomheder’:

- I Dansk Byggeri har vi lavet en mikropolitik for de helt små virksomheder med under ti ansatte, hvor mester selv arbejder med. Der har vi fokus på at få bragt de administrative byrder ned. Det offentlige må - når det nu er dem, der laver de administrativt bøvlede regler -
også selv stå for at administrere dem, slutter Dansk Byggeris administrerende direktør.

Læs mere om Byggeri

21/8 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder