Staten snyder på vægten med OPP og brugerbetaling for infrastruktur
Statsgælden bliver mindre på papiret, hvis infrastruktur udføres som ’Offentlig Private Partnerskaber – OPP og betales med brugerbetaling
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Det tidligere folketingsmedlem for De Konservative, piloten Stefan G. Rasmussen, advarer om, at staten snyder på vægtskålen, når den ved større anlægsarbejder, som eksempelvis den nye bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund, anvender OPP og brugerbetaling.
Han peger på, at det er enhver finansministers pligt at sikre så gode og billige lånevilkår for Danmark som muligt og dermed også at landet internationalt har en god kreditvurdering.
- I den kreditvurdering, og dermed Danmarks adgang til billigere lån, ligger en
indrapportering til EU i form af “Konvergenskravene”, som i store træk er en vurdering af
statsgælden holdt op imod nationens BNP, siger Stefan G. Rasmussen til BygTek.
Billige eller dyre renter
Han understreger, at er forholdet mellem gæld og BNP positivt, har Danmark adgang til lave renter og gode betingelser for vore statslån. Er forholdet dårligt, koster det dyrere renter:
- Sidst i halvfemserne opfandt staten så en model, hvorved statsgældens størrelse ikke fremstod så stor ved den årlige kreditvurdering. Man kunne nemlig trække en del anlægsarbejder ud af statsgælden, hvis de eksempelvis blev gjort til ’Offentlig Private Partnerskaber – OPP. Meget smart, men er det at snyde lidt på vægtskålen?, spørger det tidligere folketingsmedlem.
Staten låner milliarder i Storebæltsforbindelsen
Han peger på, at store anlægsarbejder, der brugerbetales – eksempelvis Storebæltsforbindelsen - blev brugt til at optage lån til staten.
Disse lån vil være fordelagtige, fordi nationens kreditværdighed ikke påvirkes, da sådanne lån bliver holdt udenfor konvergenskravene:
- Med de tal, Storebæltsbroen har afstedkommet i dens levetid, er det nok ikke helt ude i hampen at påstå, at den bro ER betalt. Men hvis man løbende har benyttet den til supplerende statslån, kan jeg godt se problemet. Det er eksempelvis sket, når politikerne forgriber sig på milliarder af kroner fra Storebæltsforbindelsen og bruger dem på andre projekter, siger Stefan G. Rasmussen
Bedste investeringer er infrastruktur
Det er efter hans opfattelse baggrunden for, at der fra flere sider i det politiske Danmark ’kæmpes så bravt for at indføre - og forsvare indførelsen af - små brugerbetalte strækninger i den danske infrastruktur.
Han henviser her til den nye omfartsvej med bro over Roskilde Fjord eller en havnetunnel i København.
- Det er til trods for, at ’de lærde’ - tænketanken Kraka inklusive - påstår, at sådanne infrastukturelle investeringer er de bedst investerede penge i dagens Danmark. Så hvem snyder hvem?, spørger Stefan G. Rasmussen videre.
Dyrt for håndværkerne
Han noterer i øvrigt et andet problem med den nye fjordforbindelse ved Frederikssund, der samtidig indfører brugerbetaling mellem to dele af den samme kommune.
Der er nemlig indført en begrænsning på 3.500 kg for køretøjer ved benyttelse af den gamle Kronprins Frederiks Bro:
- Vi har en del små håndværkere i området, der ikke alle har deres materialer lige ved hånden. Op til flere gange på en arbejdsdag benytter de byggemarkedet som ’fjernlager’. Disse håndværkere må finde andre veje, da en tur omkring et betalingsanlæg på den nye bro koster dyrt, og en længere køredistance er heller ikke er godt for forretningen. Hvad siger Silvan, Stark/KTH og andre på den vestlige side af Roskilde Fjord til det problem? Desværre er det blot et enkelt af mange spørgsmål, hvor der ikke rigtigt har været styr på svarene, da kommunen i sin tid ukritisk lagde sig på knæ og tiggende og bedende bad Folketinget om en Fjordforbindelse, slutter Stefan G. Rasmussen.
