Stålskandale fra Storebælt skal ikke gentages på FemernforbindelsenKarsten Hønge slår fast, at danske infrastriukturprojekter ikke skal anvende materialer produceret i andre lande under dårlige miljøforhold

Stålskandale fra Storebælt skal ikke gentages på Femernforbindelsen

Transportminister Ole Birk Olesen oplyste på et åbent samråd, at udbudsreglerne er ændret siden etableringen af Storebæltsforbindelsen, så der nu er pligt til at afvise tilbud, der er unormalt lave – eventuelt på grund af for dårlig miljøstandard

Af Dan Bjerring
Christiansborg

På baggrund af oplysninger om, at den virksomhed i Italien, der leverede 80.000 tons stål til Storebæltsforbindelsen, har store problemer med arbejdsmiljøet, og at der er en overdødelighed blandt den lokale befolkning, har Karsten Hønge (SF) bedt transportminister Ole Birk Olesen (LA) redegøre for, hvordan det sikres, at de virksomheder, som arbejder på eller leverer materiale til større danske anlægsprojekter, opfylder kravene til miljø- og arbejdsmiljøregler.

Desuden bad han ministeren redegøre for, hvilke EU-regler der gælder i forhold til dels at sikre at materialer, der indkøbes til anlægsarbejder i ét EU-land til et andet EU-land, lever op til diverse krav, og sidst, men ikke mindst, hvilke initiativer ministeren vil iværksætte, for at sikre, at indkøbt materiale til større anlægsarbejder fremover med sikkerhed lever op til miljø- og arbejdsmiljølovgivningen.

Tro- og love erklæring
Ministeren sagde i det åbne samråd blandt andet, at Vejdirektoratets anlægsarbejder bliver generelt udbudt som samlede opgaver - inklusive indkøb af materialer:

- Vejdirektoratet har oftest ikke kontakt til materialeleverandørerne. Det vil her være entreprenøren, der indkøber materialerne fra sine underleverandører. I enkelte tilfælde køber Vejdirektoratet selv materialer og stiller disse til rådighed for entreprenøren som en såkaldt
’bygherreleverance’. Eksempelvis er skinnerne til den nye Storstrømsbro en bygherreleverance, forklarede Ole Birk Olesen.

Entreprenørerne skal dog allerede i deres tilbud erklære, at der i tilbuddet er ’taget hensyn til gældende forpligtigelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område’.

Erklæringen er en såkaldt ’tro- og loveerklæring’, og uden en sådan erklæring afviser Vejdirektoratet tilbuddet.

Skal kunne bevises
Ministeren oplyste i øvrigt, at proceduren er ændret siden opførelsen af den faste forbindelse over Storebælt: Det er sket med Udbudsloven, der trådte i kraft 1. januar 2016.

Af den fremgår det, at der er ’pligt til at afvise et tilbud, når tilbuddet er unormalt lavt, fordi tilbudsgiveren eller dennes underleverandør har tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljø-, social- og arbejdsretlige område i henhold til EU-retten, national lovgivning eller kollektive aftaler’…

Udbudsreglerne er også ændret, så ordregiver, hvis denne kan bevise det, kan udelukke en tilbudsgiver, der har ’tilsidesat gældende forpligtelser inden for det miljømæssige, sociale og arbejdsretlige område’.

Nationale regler
Problemet er imidlertid, at miljø- og arbejdsmiljøregler er nationalt fastsat på baggrund af EU-regler, og de påses og håndhæves nationalt af de relevante myndigheder i de enkelte EU-lande. Det betyder i praksis, at nogle EU-lande lever op til nogle minimumskrav – og selv skal kontrollere, at det sker – mens der i Danmark kan være langt højere krav til miljøforanstaltninger.

Ole Birk Olesen oplyste videre på samrådet, at Danmark i dag har ’de nødvendige redskaber til at sikre, at dansk infrastruktur etableres på forsvarlig vis i forhold til blandt andet miljø’:

- Et særligt tilfælde er Femern Bælt-forbindelsen, der som bekendt er et internationalt projekt. Her sætter man ind med ekstra tilsyn oplyste ministeren.

Sanktionsmuligheder
Femern A/S har etableret et system, der sikrer, at indkøbte materialer lever op til miljø- og arbejdsmiljøreglerne. Selskabet fører løbende tilsyn med og kontrollerer, at entreprenørernes arbejde lever op til de betingelser, der er fastlagt i kontrakterne.

Totalentreprenørerne er kontraktligt forpligtede til at sikre, at deres underentreprenører overholder samme krav, som de selv er pålagt:

- Alle total-entreprenører og underentreprenører, uanset hvor i verden arbejdet udføres, skal leve op til principperne i FN’s Global Compact. Femern A/S har som bygherre adgang til at tilbageholde betalinger, hvis arbejdet af totalentreprenøren eller dennes underentreprenører ikke er udført i overensstemmelse med kontraktens krav. Ved overtrædelser har Femern A/S mulighed for at tilbageholde betalinger til entreprenørerne, anvende kontrakternes bodsbestemmelser eller i yderste konsekvens at ophæve de pågældende kontrakter ved gentagne, alvorlige overtrædelser, sluttede. Ole Birk Olesen.

Tilfreds med svaret
Karsten Hønge sagde efter samrådet til BygTek, at har stort set var godt tilfreds med redegørelsen fra transportministeren, men samtidig at det er vigtigt at holde øje med, at reglerne overholdes i forbindelse med de kommende store anlægsprojekter på den nye Storstrømsbro, Femernforbindelsen, letbaner og supersygehuse:

- Produktionen af 80.000 tons stål til Storebæltsforbindelsen foregik på Europas største stålværk i den syditalienske havneby Taranto. Fabrikken er berygtet for ikke at leve op til de gældende miljøkrav og har sendt sundhedsskadelige ind over byen. Det er påvist, at forureningen er skyld i 400 dødsfald, men sandsynligvis er tallet endnu højere. Det er ubegribeligt, at det kunne ske for kun 25 år siden, og at stålet i vores Storebæltsbro blev produceret under den slags vilkår, fordi vi skulle have det så billigt som muligt. Vi skal forhindre den slags skandaler i fremtiden, siger Karsten Hønge


5/11 2018