Stor arkitektur og mange funktioner i Blox
Bygningsværket Blox på Christians Brygge i København søger at interagere med omgivelserne med flydende grænser mellem de mange og meget forskellige funktioner
Bygningen på 27.000 m2 rummer bl.a. Dansk Arkitektur Center, et fitnesscenter, et kontorfællesskab målrettet det byggede miljø (Bloxhub), cafe, restaurant og 22 eksklusive lejligheder. Derudover præsenterer bygningen et specialudviklet automatisk p-anlæg med indkørsel fra Vester Voldgade.
Da bygningen er placeret på en oprindeligt åben plads og over en af byens væsentligste færdselsårer, har opførelsen skabt nye pladser og kroge til ophold og leg.
Blox fremstår som et arkitektonisk ikon, men udover det spektakulære design repræsenterer bygningsværket også en ingeniørmæssig bedrift.
Du kan læse mere om projektet og se flere billeder af byggeriet her i magasinet Byggeri nr. 4.
-kj