Stor efterspørgsel på ’grønne’ moduler
Efterspørgslen på midlertidige lokaler, der kan måle sig med permanente bygninger, hvad angår miljøvenlighed og energioptimering, er i vækst
Det har man for længst indset hos moduludlejeren Temporent, der med sin mest miljøvenlige modulserie efterlever de samme krav som permanente bygninger, der er certificerede iht. DGNB-ordningen.Hos Temporent, der er specialiseret i levering af modulopbyggede, indflytningsklare lejelokaler til private virksomheder, kontorer, skoler og børnehaver, har man derfor man taget konsekvensen og investeret i en række løsninger, der kan imødekomme det voksende behov.
Moduludlejeren, der har været miljøcertificeret iht. ISO 14001 siden 1999, arbejder således aktivt for at nedsætte lokalernes miljøpåvirkning gennem hele deres livscyklus, lige fra udviklingen af nye eller eksisterende modulsystemer til håndteringen af moduler og tilbehør i forbindelse med igangværende projekter. Det sker f.eks. gennem materiale- og leverandørvalg, ressourceforbrug, energi- og vandforbrug samt affaldshåndtering.
- Op til halvdelen af den gennemsnitlige skoles energiforbrug stammer fra ejendommens drift. Derfor oplever vi fra både bygherrer, facilitetschefer, arkitekter mv. et voksende fokus på de økonomiske og miljømæssige fordele, der kan hentes i midlertidige bygninger, som er skræddersyet til at optimere den enkelte arbejdsplads’ eller institutions energianvendelse, forklarer direktør Claus Weppler.
En solid klimaskal
En vigtig hjørnesten i modulerne er netop de mange funktioner, der nedsætter energibehovet. Det gælder bl.a. varmeindvinding, tidsstyret ventilering, bevægelsesstyret belysning, individuel varmeregulering samt temperatursænkning om natten, i weekender og på lukkedage. For at sikre en så effektiv opvarmning af lokalerne som muligt er modulerne desuden udstyret med en solid klimaskal, der sikrer en god isolering i vægge, gulv og tag.
- Faktisk er vores mest bæredygtige modulserie så miljøvenlig, at den efterlever de samme krav som de permanente bygninger, der er certificerede iht. DGNB-ordningen, tilføjer Claus Weppler.
Reducerer varmeregningen
Ifølge Claus Weppler afhænger et moduls energibehov ikke af, hvordan det opvarmes. Det, der spiller en rolle ud fra et miljøperspektiv, er, hvordan denne energi produceres. Derfor tilbyder Temporent muligheden for at tegne et abonnement på el, der produceres udelukkende med dokumenteret vedvarende energi.
- Ved at lade kontormodulerne blive opvarmet med varmepumper opnår kunden en væsentlig reduktion af varmeregningen – noget, som man især har fået øjnene op for i Sverige, hvor vi har mange energioptimerende modulbygninger i spil, som holder energibehovet på et minimum takket være varmepumper, uddyber han.
Miljøvenlig transport
Moduludlejerens arbejde for at implementere miljøhensyn gennem modulernes komplette livscyklus indebærer bl.a. fokus på at nedbringe miljøbelastningen i forbindelse med transporter. Derfor besluttede man i 2011 at købe CO2-kvoter for at kompensere for samtlige af modultransporternes CO2-udslip inden for EU.
- Ved at købe CO2-kvoter bidrager vi til at mindske det samlede udslip, samtidig med at vi støtter Naturfredningsforeningens klimaarbejde med 150 kr. pr. ton CO2. Vores modultransporter udgjorde samlet set ca. 129 tons CO2 i 2013. Vi har ligeledes store påvirkningsmuligheder i forbindelse med både produktion og håndtering af modulerne. Vores leverandør Flexator, som fremstiller vores moduler, blev således miljøcertificeret i 1999, og vi arbejder i stigende grad på at nedbringe modulernes miljøpåvirkning i driftstiden, afslutter Claus Weppler.
-los
DGNB-ordningen
DGNB er et færdigt certificeringssystem tilpasset danske vilkår for bygningskategorien Nye kontor- og erhvervsbyggerier, der ser på alle aspekter af bæredygtighed i byggeri i kombination med teknik, proces og placering på grunden. DGNB-ordningen er særlig karakteriseret ved, at systemet ser på alle bæredygtighedsaspekter i analysen, dvs. både det sociale, det økonomiske og klimaet.