Stort nordisk samarbejde om digitalisering af livscyklusvurderingerProgrammet Nordic Sustainable Construction skal etablere Norden som førende inden for bæredygtigt og konkurrencedygtigt byggeri og støtter den grønne omstilling af den nordiske byggebranche.

Stort nordisk samarbejde om digitalisering af livscyklusvurderinger

Det nordiske samarbejde, Nordic Sustainable Construction, vil styrke arbejdet med bygningers klimabelastning på tværs af Norden. Derfor er et nyt dataprojekt blevet igangsat for at skabe en hurtigere og mere ensrettet beregning af bygningers klimaaftryk

Nordic Sustainable Construction har igangsat et projekt om digitale værktøjer og digitalisering af bygningers livscyklusvurderinger (LCA). Projektets formål er at ensrette den måde, vi skal beregne bygningers CO2 aftryk på tværs af Norden.

Ved at anvende digitale værktøjer som BIM-software og integrere dem med fælles, nordiske definitioner af bygningers livscyklusvurderinger, kan man lette dokumentationsbyrden og styrke beslutningsgrundlaget ved beregninger af bygningers klimaaftryk. Samtidig forbedres forståelsen af, hvad bygningsmassen indeholder betydeligt, og det bliver lettere at se, om man lever op til klimamål eller ej.

For at opnå disse fordele, som er væsentlige skridt i arbejdet om at sænke bygningers klimaaftryk, vil projektet udvikle vejledninger for bygningers livscyklusvurderinger udført ved hjælp af BIM-software samt tage højde for den nordiske ensretning af livscyklusvurderinger.

- Vi er nødt til at strømline bygningers livscyklusvurderinger. Derfor er digitale værktøjer helt essentielle, fortæller Maria Tiainen, senior specialist ved Finlands miljøministerium, og fortsætter:

- Lige nu udvikler vi BIM-modeller samt vejledninger for udregning af klimaaftryk ud fra disse modeller, da de fungerer som en katalysator for bygningers livscyklusvurderinger.

Dataprojektet blev sendt i offentligt udbud af Finlands Miljøministerium, som er ansvarlige for arbejdet om nordisk harmonisering af LCA i programmet Nordic Sustainable Construction.

Projektet blev vundet af BIM4LCA-konsortiet bestående af det finske forskningscenter VTT A/S (koordinator), Granlund A/S, Gravicon A/S og Insinööritoimisto Kallinen A/S (ARKCON).

Konsortiet har partnere fra andre nordiske lande, som støtter forskningen, og sammen vil de nu udvikle vejledninger, som letter BIM-baseret LCA på tværs af Norden.

- Når man arbejder for yderligere, nordisk integrering af bygningers livscyklusvurderinger er digitalisering og BIM essentielt, da det medvirker til at minimere fejl og omkostninger. Derfor ser vi frem til at integrere BIM og LCA-værktøjer yderligere for at lette vejen til beregning af bygningers livscyklusvurderinger i den nordiske byggebranche, siger seniorforsker Rita Lavikka fra VTT.

Projektet skal også udvikle nordiske referencebygninger for at validere, hvordan de forskellige BIM plugins og LCA-værktøjer præsterer. På den baggrund vil BIM4LCA-konsortiet udvikle online læringsværktøjer for nordiske universiteter og professionel brug, som udvikles på baggrund af høring af interessenter for at matche byggebranchens behov.

-dc

5/7 2023