Sverige indfører kædeansvar i bygge-anlægsbranchen
Sveriges Riksdag har den 19. juni har vedtaget en lov om at indføre et entreprenøransvar inden for bygge- og anlægsbranchen i forhold til ansattes udækkede lønkrav.
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Lovforslaget fremsættes ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen som led i Sveriges implementering af artikel 12 i EU’s håndhævelsesdirektiv, der pålægger medlemsstaterne at indføre foranstaltninger, der skal understøtte og sikre, at udstationerede lønmodtagere får deres rettigheder.
Det kan eksempelvis være i form af et underentreprenøransvar for løntilgodehavender, og forslaget indebærer blandt andet, at en lønmodtager, som har et løntilgodehavende
hos sin arbejdsgiver, i stedet kan gå til den entreprenør, som har indgået kontrakten med arbejdsgiveren, og kræve dækning for den manglende betaling af løn.
Individuel ret
Troels Lund Poulsen understreger i et svar til Mattias Tesfaye (S), at der er tale om en ’individuel ret’, som gælder alle ansatte i bygge- og anlægsbranchen, herunder også for udstationerede lønmodtagere:
Forslaget indebærer også, at ansatte har krav på information om, hvilke underentreprenører som indgår i entreprenørkæden:
- Forslaget har blandt andet til formål at ansvarliggøre de forskellige led i en entreprenørkæde i forhold til at sikre ordnede og lovlige forhold. Den entreprenør, som bliver pålagt at betale løntilgodehavende for ansatte hos en underentreprenør, kan efterfølgende kræve erstatning fra den pågældende arbejdsgiver, skriver beskæftigelsesministeren i sit svar.
Anden dansk tilgang
Ifølge forslaget skal loven ikke bruges i tilfælde, hvor arbejdsmarkedets parter har aftalt regler om entreprenøransvar i kollektive overenskomster.
Forslaget træder i kraft den 1. januar 2019, og Troels Lund Poulsen slår fast, at Danmark i forbindelse med implementeringen af EU’s håndhævelsesdirektiv ’har valgt en anden tilgang end den svenske’:
- I stedet for et lovbestemt kædeansvar – efter fælles ønske fra arbejdsmarkedet parter – har vi etableret en fond (AFU) med det formål at dække lønkrav for udstationerede lønmodtagere, hvor kravet er fastslået fagretligt, slutter beskæftigelsesministeren.
Urimelig lovgivning
Det betyder i praksis, at virksomheder, der overholder lovgivningen og overenskomsterne, kommer til at betale regningen for virksomheder, der udøver social dumping og ikke betaler overenskomstmæssige lønninger.
Noget der ikke mindst er kritiseret stærkt fra de mindre virksomheders organisationer, eksempelvis Dansk Håndværk og Danske Malermestre.
