- Jeg kan godt finde på at sætte møllen i gang - Og så kan det godt være, at man ikke når så meget andet den dag, men man har givet gæsterne en oplevelse, de aldrig glemmer.

Tømrer med stort publikum

Der skal altid være tid til en god historie, og publikum må gerne se med, når han arbejder, for han er stolt af sit fag, og det han kan med sine hænder. Oplev Stig Agerbo, der har været 35 år på frilandsmuseet

En af dem er tømreren Stig Agerbo, der tager imod med et lunt smil. Klokken er syv i det store spiserum oppe under taget, men han kommer altid en halv time før.

- Jeg kan godt lide, at der er lidt ro på, så sætter jeg først vand over til kaffe og går så ud og klæder om, siger han og inviterer til at sidde med ved bordet.

- Vi har ingen faste pladser, men jeg sidder altid samme sted, og her har jeg siddet i rigtig mange år, siger han og griner.

Kaffe og drilleri
Og det er ingen overdrivelse. Stig har været på Frilandsmuseet i 35 år og ligner en, livet har behandlet godt og slet ikke en, der blev 70 år sidste sommer. Men den er god nok, for der kom bøffer på grillen, og det gør der hver gang, han fylder rundt, for Stig kender en god slagter.

Omkring bordet har der efterhånden samlet sig en broget skare af murere, malere, tækkere og tømrere, der småsludrer, spiser og læser. Også Bjørn, der som formand stikker dagens opgaver ud. Han er dybt optaget af et magasin om hollandske stråtage og deler begejstret ud af, hvad han ser. Det ender som så tit før ud i en snak om konstruktioner og en tør bemærkning og et smil fra Stig:

- Det må være skønt at være arkitekt. For jeg har endnu aldrig hørt en tegning skrige, NEJ-NEJ – det her går slet ikke. Næh det er os, der står med tegningerne bagefter, der får alle udfordringerne.

Stig, har du tid?
I dag er det, som Stig siger, spjælddag, hvor han skal på opgave fra hus til hus med sin lille vogn. Men inden han når at rejse sig, lyder det hen over bordet. Stig, har du tid til at ordne en rude? Og Stig siger ikke nej. Nede i værkstedet, der dufter af savsmuld og linolie, kaster han sig over vinduet fra Fuglevadmøllen. Og alt gammelt glas bliver gemt, så det kan bruges et andet sted med sin autentiske farve. Stig småbrokker sig lidt.

- Jeg giver altid vinduerne lidt linolie, så hænger kittet ekstra godt fast. Det er så straffen, når det skal skiftes. Men er der en kollega, hvor man lige kan give en hånd med, så gør man det. Vi kender jo hinanden godt. Mange har været her i over 20 år.

Mens Stig bakser videre med vinduet, skal vi lige omkring, hvordan det hele begyndte. Stig blev tømrersvend den 16. august 1961 efter at have stået i lære hos en mester i Brønshøj. En lille forsigtig mand med vest og kravetøj, der aldrig gav en skideballe. Så der blev han i 18 år, indtil han kom på Nationalmuseet, hvor han fik sit eget lille værksted. Men efter to år blev han kontaktet af en gammel lærekammerat, om han ikke ville være med til at redde Frilandsmuseet, der var truet. Det ville han godt, men måtte først igennem tre timers samtale på tegnestuen og derefter tre timer ude i parken. Men han fik jobbet den 1.oktober 1979, og det har han ikke fortrudt.

- Jeg blev hurtigt grebet af det historiske. Den er fantastisk spændende at grave ned i. Du får en viden, ikke så mange andre har. Meget af arbejdet handler jo om at gå baglæns, bruge øjnene, kopiere og genskabe tingene ved brug af de samme metoder, som vores forfædre brugte. Og jeg kan godt blive lidt ydmyg, når man ser de materialer og værktøj, de havde at gøre godt med. Men du lærer at bruge bredbil, stikøkse og flække en hel stamme efter en kridtstreg.

Smeder jern og maler korn
Det kan også godt være lidt af et detektivarbejde. Da Stig var med til at restaurere en gammel drejebænk, måtte de søge vidt og bredt i arkiverne, for de manglede lige en detalje. De vidste ikke, hvor stærkt sådan en skulle køre. Ting kan tage tid, men der er aldrig to dage, som er ens, og opgaverne er vidt forskellige.

- Det er med til at gøre det sjovt. Jeg har været med til at hjælpe tækkeren nogle dage, udglødet bronze som gørtler, og et par måneder hjalp jeg mureren, der ikke var så godt til bens, så det er aldrig kedeligt, og det er fantastisk at prøve kræfter med noget helt anderledes.

Men så skal der vises rundt på museet, og da han når til den hollandske Fuglevad vindmølle fra 1832, så er han ikke til at stoppe. Møller er hans svaghed. Han fortæller om munkene, der kom herop med dem i 1500 tallet, at det krævede byggetilladelse fra kongen, om arbejdet med møllen, der var så hårdt angrebet af råd, at de skilte den ad i atomer i 1992 og genopførte den på ny, 35.000 nye spåner bare til beklædning og helt nye møllesten.

- De vejer hver 1.400 kilo, og vi brugte møllevingerne til at hejse dem op til kværnloftet øverste oppe. Den slags har ikke været gjort på den måde i 100 år, så vi holdt vejret. Det var meget grænseoverskridende, men en kæmpe oplevelse.

Møllerne førte ham også til H.C. Andersens park i Japan, hvor de i 1996 skulle opføre en dansk mølle, som de havde taget med hjemmefra. De var fire mand og det tog 92 dage, men så har den også klaret tyfoner og orkaner lige siden.

- Jeg har også lidt omvisninger, og så kan jeg godt finde på at sætte møllen i gang med kerner, der bliver til det fineste mel. Og så kan det godt være, at man ikke når så meget andet den dag, men man har givet gæsterne en oplevelse, de aldrig glemmer.

Alt for gæsterne
Stig er nået til Stenstruphuset, der er ved at blive genopført helt fra bunden efter at have ligget i magasin i mere end 70 år. Og det er Stig, som laver vinduerne.

- Det er jo et besynderligt arbejde, jeg har. Først laver du nogle vildt flotte remme til vinduerne, så trykker, piner og plager du remmen, indtil den næsten går i stykker, fordi den skal passe ind i et hus, der har arbejdet sig skævt, siger han og fortæller, at huset blev opført på Fyn af præsten Peter Jespersen i 1684 som enkesæde.

- He-he, men han må have været lidt af en gnier. Han har brugt 40 cm tømmer i stedet for 60 cm tømmer som normalt. Og det tyder også på, at håndværkerne ikke har fået nok at spise, for der er blevet sjusket her og der.

Stig kan godt lide at fortælle, og det rør ham ikke, at publikum ser på, når han arbejder.

- Det har jeg det fint med. Det er en måde at vise sit håndværk frem på, og det kan jeg godt være bekendt. Det tager selvfølgelig tid at snakke og vise frem, men det er også det, vi er her for. Det er jo vores gæster, der betaler regningen over skattebilletten, så de skal også have nogle gode oplevelser, siger han og fortsætter:

- Noget af det sjoveste er at stå i smedjen med unger på 5-6 år, der får lov at banke i glødende jern. Det giver dem en oplevelse, de husker resten af livet. Man skal bare lige tjekke, at de ikke har syntetisk tøj på.

Men nu er der også snakket nok. Stig har grebet fat i sit mobile værksted. Den lille trækvogn, for der er lige noget med nogle hængsler, der skal klares på Hallandsgården. Mens andre mere krævende ting bliver lavet hjemme på værkstedet.
Og selv om det kun er på dåbsattesten, at han er fyldt 70 år, slipper han ikke for spørgsmålet om, hvor længe han gider at blive ved. Han smiler og fortæller om at lave nogle sprossevinduer, der er pivtætte

- Så har man det godt med sig selv - så er det en god dag, og sådan er de fleste dage herude. Og når helbredet kan klare det, og humøret også er godt, når jeg kommer hjem, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skulle holde op.

Tekst og foto: Johannes H. Nørgård

Mød Stig og de andre håndværkere på Håndværkets Dage
30. - 31. maj og 19. - 20. september. Kan du møde Stig Agerbo og de andre håndværkere, når Frilandsmuseet over to weekender sætter fokus på godt håndværk og gode materialer. Aktiviteter kl. 10-15

Frilandsmuseets håndværkere genopfører denne sæson et lille enkesæde fra Fyn. Et fint bindingsværkshus med knækgavle fra slutningen af 1600-tallet, genopført som det så ud omkring år 1800.

Til håndværkets dage i maj og september, vil aktiviteterne være koncentreret omkring dette genopførelsesarbejde samt arbejdet i museets Stationsby. Tapettryk, et nyt håndværk Frilandsmuseet er begyndt at arbejde med, vil der også være fokus på til "Håndværkets dage".

Frilandsmuseets håndværkere arbejder med fagenes traditioner og sikrer kontinuitet og overlevering til næste generation gennem oplæring af lærlinge.

Få svar på spørgsmål og få stillet nysgerrigheden, når der er "Håndværkets Dage" på Frilandsmuseet.

Se adresse m.m. her:http://natmus.dk/museerne/frilandsmuseet/

Se foto fra tidligere håndværkerdage:

https://www.flickr.com/photos/nationalmuseet/sets/72157624892574473/