Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Transportpolitikere blev væk fra høring

Transportpolitikere blev væk fra høring

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg havde selv bedt en række aktører fortælle om udfordringerne på infrastrukturområdet, men kun få politikere mødte frem

Del artiklen på

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Folketingets Transportudvalg havde onsdag indkaldt en række repræsentanter fra tænketanke og erhvervslivet til en høring i Landstingssalen på Christiansborg om store anlægsinvesteringer.

Imidlertid gad kun fem af Transportudvalgets medlemmer møde frem til den høring, udvalget selv have indkaldt til, og blandt dem kun to transportordførere. De tilstedeværende var udvalgsformand Lennart Damsbo Andersen (S), Rasmus Prehn (S), Magnus Heunicke (S), Hans Andersen (V) og Henning Hyllested (Ø). De øvbrige partier var end ikke repræsenteret.

Masser af substans
Og det var synd, for det blav en høring med masser af substans, som politikerne og de mange gæster udefra kunne gå hjem med.
Efter at transportminister Ole Birk Olesen havde redegjort for statens anlægsbudgettering med de deraf følgende økonomiske reserver overtog vicedirektør i tænketanken KRAKA, Jens Hauch, talerstolen og fortalte om investeringsudfordringen og finansiering af infrastrukturprojekter.

Han slog med henvisning til en helt ny analyse fast, at der stadig er ’ikke-rentable projekter’, der prioriteres over samfundsøkonomisk mere rentable projekter, og at der er en lang række potentielle projekter, som er rentable.

Dårligt købmandskab
Sagt på en anden måde, så finansierer og gennemfører det offentlige projekter, der giver et samfundsøkonomisk tab, men udelader samtidig projekter der ville have givet et overskud.

Der er faktisk vedtaget anlægslov for ikke rentable projekter på 7 milliarder kroner, mens der er projekter for godt 119 milliarder kroner, som vil give et positivt samfundsøkonomisk afkast, men som endnu ikke er besluttet.

KRAKA anbefaler på den baggrund, at projekter med det samfundsøkonomisk højeste afkast og bør prioriteres først, og at projekter med negativ intern rente og vedtaget anlægslov - herunder den københavnske letbane - bør stilles i bero.

Skævvridning i finansmodeller
Administrerende direktør Lars Andersen fra AE-Rådet sagde, at der er en skævvridning i forhold til statsfinanserne, når det gælder prioriteringen af infrastruktur i forhold til skatter og afgifter.


Han forklarede over for BygTek eksempelvis, at ved nedsættelsen af registreringsafgiften på tre milliarder kroner medregner man de dynamiske effekter, så det reelt kun koster én milliard kroner. Men de samme tre milliarder kroner investeret i infrastruktur slår fuldt gennem, og der indregnes ikke dynamiske effekter:

- Konsekvensen er, at vi underinvesterer i infrastruktur. Der er et skævt billede af, hvordan der prioriteres. Vi får en dårligere infrastruktur, end vi kunne have haft, hvis de dynamiske effekter var regnet med i form af mindre trængsel og lavere transportomkostninger for erhvervslivet. Man skal have alle effekterne med og ikke kun se på udgifterne, siger Lars Andersen til BygTek.

Mangler værktøjer og planlægning
Direktør Henrik Friis fra Dansk Infrastruktur, der er brancheforening i Dansk Byggeri, slog fast, at der er brug for værktøjer til en langsigtet infrastrukturplan og han sagde til BygTek:

- KRAKA's analyse viser, at man kan plukke de projekter, man vil have med i en infrastrukturplan. Projekter for over 100 milliarder kroner vil gøre os alle sammen rigere med en intern rente på over fire procent. De ligger nu i Finansministerens skuffer. Med en forrentning på over fire procent, ville det kunne betale sig at låne pengene til finansieringen. Når det ikke sker, skyldes det manglende fokus på det fra politisk side. Den ene årsan er manglende tradition for at planlægge på lang sigt, som det sker i eksempelvis Norge og Sverige. I Danmark kører vi en stop-and-go politik. Den anden årsag er en manglende erkendelse af gevinsterne ved en god infrastruktur. Det gælder nåde transporttid og et mere effektivt arbejdsmarked, siger Henrik Friis.

Dårlig undskyldning
Finansminister Kristian Jensenn bruger ofte som undskyldning for, at staten ikke igangsætter flere anlægsprojekter, at der i forvejen er meget blus på byggesektoren, og at man ikke vil risikere at skabe overophedning. Men den køber Henrik Friis ikke:

- Anlægsprojekter er ikke særligt arbejdskraftintensive. Èn milliard kroner i påbegyndte anlægsprojekter skaber faktisk kun cirka 850 arbejdspladser. Det er væsentligt mindre end andre dele af byggeriet, der bruger op til 50 procent mere arbejdskraft, slutter Dansk Infrastrukturs branchedirektør, der også peger på, at anlægsprojekter har en lang indkøringstid, og at ingen ved, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, når projekterne skal gennemføres.



Læs mere om Byggeri

13/9 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder