Aktuelle nyheder om byggebranchen - Byggeri

Tre byggerier kæmper om BygherreprisenBlox på Bryghusgrunden ved Københavns Havn er blandt de nominerede til Bygherreprisen 2018. Foto: Rasmus Hjortshøj.

Tre byggerier kæmper om Bygherreprisen

Tre visionære projekter og deres bygherrer kæmper om Boligfondens Kubens Bygherrepris 2018

Del artiklen på

I år har rekordmange kandidater deltaget i konkurrencen om at blive nomineret til Bygherreprisen 2018. Blandt 19 bygherrer og deres projekter har bedømmelseskomiteen nu udvalgt tre og meget forskellige nominerede ud fra grad af nytænkning, værdiskabelse og i hvor høj grad, at der er sat et bygherreaftryk.
 
De nominerede kandidater til Bygherreprisen 2018 er:

- ATP Ejendomme, Pension Danmark og PFA Ejendomme for opførelse af Axel Towers i centrum af København.
- Realdania By & Byg for opførelse af Blox på Bryghusgrunden ved Københavns Havn.
- Aarhus Kommune for opførelsen af Frederiksbjerg Skole midt i Aarhus.
 
Bygherreprisen 2018 hædrer en bygherre, som i et eller flere byggeprojekter har udvist en særdeles god og professionel bygherreindsats, og som har formået at flytte grænser og skabe merværdi med sit projekt. I år er der lagt særligt vægt på de bygge- og anlægsprojekter, der flytter grænser ved at udfordre de gængse dogmer og sætte nye standarder for anvendelsen.

Det er Boligfonden Kuben, som sammen med Bygherreforeningen uddeler den prestigefyldte pris. Prisen blev senest uddelt i 2016, hvor Region Sjælland vandt for opførelsen af Nyt Psykiatrisygehus i Slagelse.

- Vi har tre stærke kandidater med meget forskelligt udgangspunkt. Vi har den offentlige bygherre i form af Aarhus Kommune, der gør sit skolebyggeri til et forandringsprojekt og nytænker læ-ring og pædagogik. Vi har det stærke kommercielle projekt midt i København i form af Axel Towers. Og sidst, men ikke mindst, er der Blox, som på mange måder sætter helt nye standarder i byggeprocessen og ved det færdige resultat, siger Henrik Mielke, der er CEO i Enemærke & Petersen, bestyrelsesmedlem i Boligfonden Kuben og medlem af bedømmelseskomiteen.

Henrik Mielke pointerer, at selvom projekterne er meget forskellige, så gemmer der sig mange ligheder i bygherreindsatsen: Stærke strategier, velkonsoliderede og kompetente bygherreorganisationer, højt ambitionsniveau, mod og evne til innovation, nye samarbejdsformer og lysten til at tage et samfundsansvar og skabe merværdi med byggeriet.

Bedømmelseskomiteen, som nominerer potentielle vinderprojekter og kårer vinderen, består foruden Henrik Mielke af Inger Ravn, der er bestyrelsesmedlem og sekretariatschef i Boligfonden Kuben, Palle Adamsen, der er adm. direktør for Lejerbo (formand for bedømmelseskomiteen) og Hanne Ullum, der er vicedirektør for Bygherreforeningen.
 
Bygherreprisen er blevet uddelt siden 1999. I år uddeles den på Building Award d. 9. november 2018 på Langelinie Pavillonen i København.
 
-kj

Læs mere om Byggeri

13/9 2018
AfskærmningAlu stigerAmeringsnetBetonstøbningBIMBrandpartierBrandsikring konstruktionBrandsikring lineær fugerBrandsikring lukningBrandsikring træBrandskalsikringBrandspjældBrandstigerBygningsprofilerBygningsrenoveringCAD kurserCAD rådgivningCAD softwareCAD supportCarportanlægCykeloverdækningDiamantskæring/ -boringEtagebyggeriFundamentFundamenterGarageanlægGarageporteGipspladerHovedentrepriseIndustriporteIndustristøvsugerInstitutionsbyggeriJordvarmeKabelkanalerKvisteLejderListerLofterMalingMaterielopbevaringMultistigerOmbygningOptimering af arbejdsgangePavillonerPortautomatikPorteRabatkoderRullestilladsSandwichpanelerSportsløsningerStålprofilerStigerStilladserStukTapetTeleskopstigerThermo asfaltmåtterThermo betonmåtterTotalentrepriseTotalrenoveringTrappestigerTræTræbetonUderums møblerVarmepumperVintermåtterVæggeVægstigerWienerstigerTilføj dit firma her.
Send en mail.

Mest læste


Seneste nyheder