Truget er ved at være tomt i anlægssektoren

Danmark er i skandinavisk perspektiv et investeringsmæssigt uland inden for infrastrukturen, mener Dansk Infrastrukturs formand Jesper Arkil

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Dansk Infrastruktur formand, Jesper Arkil, konstaterede i forbindelse med Infrastrukturdagen, at Danmark, når det gælder infrastruktur, set i et skandinavisk perspektiv er et uland.

Han pegede på, at danske infrastrukturinvesteringer har udviklet sig så negativt, at ’truget er ved at være tomt’:

- Infrastrukturfonden er ved at løbe ud. Det var oprindelig meningen, at fonden løbende skulle fornyes og videreudvikles, men det er ikke sket. Tvært i mod og i stærk kontrast til vore nordiske naboer er der overhovedet ingen plan for, hvad der skal ske med den danske infrastruktur. Det eneste, der siges, er, at fra 2021 kommer der noget, siger Jesper Arkil til BygTek.

For meget stop-and-go
I Norge og Sverige er der 12-årige, rullende planer for investeringer i infrastrukturen, der revideres hvert fjerde år:

- Det giver god mening, fordi man selvfølgelig skal tilrettelægge efter, hvad der sker i samfundet. Men hvis man hvert fjerde år laver alting om og ikke holder sig til mere langvarige planer, får man en stop-and-go politik med en omstillingsproces, man ikke kan planlægge efter i virksomhederne, og man klan ikke indrette samfundet efter det. Der er altså en stor pris forbundet med, at man ikke laver langvarige planer, der selvfølgelig kan revideres undervejs, siger formanden for Dansk Infrastruktur videre.

Får mere for pengene
Svenskerne og nordmændene peger ikke mindst på, at samfundet simpelthen får mere for pengene med langvarige planer i stedet for kortsigtede investeringer i infrastrukturen:

- Det er også allerede bevist i Danmark, at vejprojekterne de senere år med Infrastrukturfonden er leveret væsentligt billigere og under budgettet i forhold til, hvad der skete før i tiden. Det haster med en udbygningsplan frem mod 2030. Vi er allerede i gang med at planlægge investeringerne efter 2021, hvor man fra politisk side har meddelt, at der er plads til det i økonomien. Der er flere års tilløb, før man får en spade sat i jorden, så vi er allerede for sent ude. Spørgsmålet er så, om er mulighed for allerede nu at sætte gang i noget, der betyder, at vi med det samme kan komme i gang i 2021 i stedet for først at planlægge til den tid, siger Jesper Arkil.

Politikerne fægter i blinde
Blandt oplægsholderne ved Infrastrukturdagen var vicedirektør Jens Hauch fra tænketanken Kraka, der revser politikerne for at være for kortsigtede i deres infrastrukturplanlægning og fokusere for meget at bruge infrastrukturen som en økonomisk stabilisator i forhold til eksempelvis beskæftigelsen.

I stedet burde de tænke mere på den interne rente og dermed den samlede samfundsøkonomi af de enkelte projekter:

- Der er mange gode investeringsmuligheder til en høj intern rente, der ikke sættes i gang. Vi investerer ikke nok. Politikerne fægter i blinde. Det grundlag, man har fra ministeriet, giver ikke en samlet og prioriteret liste, der viser hvilke investeringer, der er de bedste set i forhold til samfundsøkonomien, siger Jens Hauch til BygTek.

Investeringshorisont
Problemet med investeringer er ifølge Jens Hauch den lange investeringshorisont på 2-5 år, fra man beslutter at sætte gang i noget, til spaden kommer i jorden:

- I finanspolitisk stabilisering taler vi om halve år, få måneder og nogle gange få dage. Man kan simpelthen ikke nå at iværksætte de rigtige tiltag, hvis man bruger infrastrukturen. Investeringerne svinger meget og har været præget af politiske tilfældigheder samt mærkelige sammenkædninger af investeringer og finansiering. Kraka’s anbefaling er en samlet plan for investeringer i infrastrukturen, siger Jens Hauch videre.

Plads til lånefinansiering
Han mener, at der ved de politiske beslutninger i for høj grad tages udgangspunkt i ’det historiske investeringsniveau’, hvor der tidligere har været over- eller underinvesteret, ligesom der er kommet en teknologisk udvikling, som gør, at afkastet af investeringer kan ændre sig.

Politikerne henviser ofte til det økonomiske råderum på 27 milliarder kroner fra 2021, men Jens Hauch noterer, at det ikke bør forhindre politikerne i at foretage politiske prioriteringer ud over de 27 milliarder kroner:

- Man kan eksempelvis hæve skatterne og dermed investere i mere infrastruktur. Man kan også investere for fremtidens generationer ved at lånefinansiere infrastrukturen. Det er der plads til i økonomien, siger Kraka’s vicedirektør.