Uddannelse gav nyt kaossyn på projektledelseLeif Iversen.

Uddannelse gav nyt kaossyn på projektledelse

Den 60-årige projektleder, Leif Iversen, gik igang med en erhvervs-ph.d og har fået øjnene op for, hvordan man kan bidrage positivt til den traditionelle, systemteoretisk baserede projektledelse

Umiddelbart lyder det måske ikke som en særlig god ide at inddrage kaos- og kompleksitetsteori i projektledelse. Men skal man blive klogere på processen i projektledelse, er det meget givtigt at blive bedre til at forstå dynamikken og relationerne mellem mennesker i projektet, og hvilken effekt de hver især har på hinanden og projektets udvikling.

Og netop fordi Leif Iversen fra den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco har 30 års med projektledelse, har han kunnet hæve sig op over individuelle processer og se på selve systemet og tankegangen bag branchens traditionelle projektledelse. Det har han gjort for at udvikle og forbedre arbejdslivet - både for sig selv og sine kolleger på arbejdspladsen:

- Jeg ville gerne udfordre det klassiske udgangspunkt i al ingeniørvirksomhed, organisation, ledelse og projektledelse, som er baseret på systemteori. Det bygger på den rationelle tankegang, som stammer fra den tyske oplysningsfilosof Emanuel Kant og går ud på, at vi som mennesker kan vælge og planlægge vores fremtid. Systemteori er grundlæggende lineær. A leder til B, som leder til C, og skal vi have mere af C, indsætter vi mere af B, og vi ved, hvor vejen fører hen, fortæller han og fortsætter:

- Systemteoretikere ved naturligvis godt, at det ikke altid holder. At A ikke altid leder til B. Vi havde finanskrise i 2008, budgettet til den nye bygning overskrides, virksomhedens strategi røg måske i vasken, eller medarbejderne gør noget andet end det, ledelsen lige havde regnet med. Hvordan forklarer vi det? Man har haft svært ved at finde teoretiske modeller at støtte sig til, og derfor samlede interessen sig på et tidspunkt om kaos- og kompleksitets-teorierne. Det gjorde det også for mig.

Udviklingsstrategi fremfor afviklingsstrategi
Leif Iversen er 65 år, akademiingeniør, MBA og har været ansat i den rådgivende ingeniørvirksomhed Sweco (tidligere Carl Bro og Grontmij) siden 1988. Her har han været projektleder/projektdirektør med fokus på vand og miljø med internationale opgaver i Afrika, Asien og Europa. Her kunne historien godt slutte, men på et tidspunkt i karrieren, hvor mange vælger at drosle ned, valgte Leif Iversen i en alder af 60 i stedet at tage en erhvervs-ph.d. (Doctor of Management Programme (DMan)) ved University of Hertfordshire Business School i England.

- Er man over 60 år, skal man have en udviklingsstrategi - ikke en afviklingsstrategi. Jeg har altid nydt at blive klogere, bruge hovedet og komme mere i dybden. Hvorfor skulle det ændre sig, fordi jeg er fyldt 60? Jeg vil gerne fortsætte i mit nuværende job i mange år og gøre det endnu bedre, blive ved med at dygtiggøre mig til arbejdet, men også have mulighed for at bruge min erfaring uden for virksomheden som f.eks. oplægsholder, underviser, forsker, konsulent eller andet, siger han.

- Vi kan og skal ikke kontrollere al udvikling
I Sweco værdsættes hans lyst til videreudvikling, for dét, at Leif Iversen har lyst til at blive klogere på f.eks. projektledelse og deler ud af sin viden, gør alle i virksomheden bedre og mere bevidste om de interaktioner, man har med hinanden og kunderne:

- Den viden, jeg har erhvervet med min ph.d., bruger jeg hver dag på mit arbejde til at reflektere over de menneskelige processer og relationer, jeg oplever i mit arbejde sammen med kolleger, kunder eller andre. Jeg har skrevet narrativer om oplevelser, der har undret mig, konflikter, overraskelser, dilemmaer, paradokser og lignende, og bruger så det teoretiske tankegods til at forsøge at blive bedre til at forstå egne og andres handlemønstre. Og blive klogere på, hvordan jeg måske kan handle anderledes næste gang, jeg er involveret i et projekt, lyder det fra projektlederen, der siger videre:

- Teorien om komplekse interaktioner siger ikke, at vi skal holde op med at planlægge og styre, men vi skal holde op med at tro på, at vi kan og skal kontrollere al udvikling. Vi skal derimod anerkende uforudsigeligheden og forstå, at det er i de lokale komplekse interaktioner mellem mennesker, at tankerne bliver tolket, udviklet, nedgjort, ophøjet eller glemt - lige meget hvor meget vi forsøger at styre.

-kj

10/9 2018