Undgå gulvlægger-knæ med nye knæbeskyttere
Hoffkilde Knæbeskyttere fordeler vægten ud som fladebelastning på hele skinnebenet og aflaster knæet mod uoprettelig trygskade af bruskskiver / slitage
Efter et arbejdsliv som bl.a. flisemurer og mange timer på knæene fik entreprenør og direktør Anders Holkjær Hoffkilde, Hoffkilde ApS, som 29-årig at vide af sin læge, at han havde fået 'gulvlæggerknæ'.Men selvom knæene i realiteten var ødelagt for altid gik Anders Holkjær Hoffkilde med det samme i gang med at undersøge markedet for et optimalt materiale, der måske kunne forhindre kollegerne i også at ødelægge deres knæ.
- Bruger du flere timer på knæene er materialer som f.eks. Sundolit eller flamingo simpelthen for hårdt at ligge på. Det er ikke affjedrende nok, ligesom at de velkendte 'skåle' kun beskytter knæet mod underlaget, men ikke afhjælper selve punkt belastningen på knæet, som er ødelæggende for knæet ved bl.a. uoprettelig bruskskade i knæet.
Tog tid at udvikle
Det er 12 år siden, at lægen kom med den nedslående melding, og entreprenøren kan nu præsentere Hoffklide- Knæbeskytter på markedet. Knæbeskytteren er fremstillet af et patenteret materiale fra Sealed Air, som svarer til Polyethylen L. D. P. E. Små luftbobler fastholdt i materialet som fungerer som fjedrende skånsomt underlag og indebærer samtidig en meget lav materialevægt.
- Det har taget nogle år at komme frem til den helt optimale løsning. Den første model, jeg kom op med, var ca. 30 cm. lang og reducerede kun punkt belastningen med ca. 25 %, mens den seneste model 2014 halverer punkt belastningen over en dags arbejde på knæene. Desuden risikerede man våde bukser dér, hvor den kortere knæbeskytter ikke beskyttede mod eks. betonsjaskunderlag, fortæller Anders Holkjær Hoffkilde, der efter flere tests i indland og udlandet nu konkluderer, at produktet kan begå sig også internationalt.
Spreder belastningen
Den ca. 55 cm. lange knæbeskytter er vandafvisende og udformet med udhuling til skinnebenet og knæet. Dette sikrer en ekstra aflastning af knæet, idet knæbeskytteren i arbejdssituationer bærer en del af punktbelastningen på knæet over som fladebelastning på HELE underbenet/skinnebenet, og samtidig føles knæbeskytteren behagelig og er fast at ligge på.
Samtidig kan entreprenøren nyde godt af samarbejdet med det amerikanske firma Sealed Air , der har patent på materialet som knæbeskytterne er fremstillet af, og som har fabrikker og forhandlere i hele verden. På det danske marked forhandler Anders Holkjær Hoffkilde Pt. med flere store byggemarkedkæder.
Stabilt, blødt og godt
Udskæringen i bunden af knæbeskytteren er udformet, så den ud over at være stabiliseret sidelæns på tværs af benet låses i højden i forhold til fod/sko og forbliver dermed stabil selv ved stand eller oprejst gang.
Knæbeskytteren fastholdes til den nederste del af benet med 2 elastiske remme med f.eks. velcrolukning gennem kroppen, så den altid kan sidde behageligt i forhold til personen eller den aktuelle situation. Samtidig betyder lukningen, at de er lette at på- og afmontere, så stabiliteten til benet ved gang og arbejde let justeres.
- Man lægger næsten ikke mærke til, at man har dem på, siger gulvlægger Kim Mørk Pedersen, der i øjeblikket arbejde med på et samlet areal på 4500 m2 gulv på Kierkegaard Skolen i Vanløse ved København.
- Materialet er blødere og utrolig godt at ligge på. Før var jeg vant til at bruge skåle-beskytterne, men selvom de tager fra for gulvets hårdhed, så kan man stadig mærke det i benene efter mange timers arbejde på knæene hver dag. Med de her nye knæbeskyttere tages af for presset, og samtidig er det let at bevæge sig, tilføjer han.
-kj