Unge har behov for mere tid til at beslutte deres fremtid
Erhvervsskolernes grundforløb på 20 uger er i forhold til gymnasierne relativt kort tid til at finde ud af, hvad man vil uddanne sig til
Af Dan Bjerring
Christiansborg
Der er endnu en gang sat fokus på den manglende tilslutning til erhvervsskolerne, efter at det er kommet frem, at der i Norge er cirka 50 procent af en årgang, der søger ind på erhvervsskolerne, der altså har lige så stor tiltrækning som gymnasierne.
I Danmark har man i langt over 15 år forsøgt at knække koden, men der er i dag cirka 75 procent af en årgang, der søger i gymnasiet.
Direktør for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, erkender over for BygTek, at det har været op ad bakke, og at det reelt endnu ikke er lykkedes at vende udviklingen:
Norsk inspiration
- I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen i 2015 fik vi et halvt års ’Grundforløb 1’, som skulle være en form for introduktion til erhvervsuddannelserne og give erhvervsuddannelserne et ’ungdomsuddannelsespræg’, som mange savner ved erhvervsuddannelserne frem for gymnasiet, siger Lars Kunov.
Men i forhold til elever i gymnasiet, der har tre år til at finde ud af, hvad de vil være, er grundforløbet på 20 uger relativt kort, inden man finder ud af, hvad man vil uddanne sig til:
- Der tror jeg, vi kan finde inspiration i Norge, så vi giver de unge mennesker, der har behov for det og ønsker det, lidt mere tid til at starte på erhvervsuddannelserne. Det skal selvfølgelig fortsat være sådan, at elever, der har læreplads og ved, hvad de vil være, skal kunne komme i gang, siger Lars Kunov til BygTek.
Kvoter efter behov til gymnasiet
Direkte adspurgt, om ikke det ville være mere simpelt at hæve adgangskravene til gymnasiet, så maksimalt halvdelen af en årgang tager en studentereksamen, svarer Lars Kunov:
- Det kunne man overveje. Hvis man mener, det man siger, ville det være en naturlig følge. Vi har jo indført kvoter på nogle af vore erhvervsuddannelser, hvor man mener, at der er for mange, som søger, i forhold til hvor mange, der er brug for. Der holder man sig ikke tilbage i forhold til at dimensionere. Det gælder eksempelvis både fotograf- og frisøruddannelserne. Man sender ikke flere ind i uddannelserne, end der er behov for i den anden ende. Det kunne man også forestille sig i forhold til de gymnasiale uddannelser. Men det er en politisk beslutning, som jeg ikke er sikker på, at man er moden til nu…
Længere basisuddannelse
Lars Kunov savner, at flere, også eksempelvis skolelærere og akademikere, inden havde en faglig uddannelse:
- Jeg tror, at man kan blive en dygtigere skolelærer eller pædagog ved at starte via en faglig uddannelse. Langt flere burde starte på erhvervsskolerne og så senere vælge den boglige uddannelse, hvis det er det, de gerne vil. Det bliver der brug for, hvis vi skal i retning af den mere anvendelsesorienterede folkeskole, siger Lars Kunov videre.
Han peger på muligheden for, inspireret af Norge, at alle får en basisuddannelse, som langt hovedparten når:
- Så kan de, der skal tage de lange videregående uddannelser med eksempelvis abstrakte teoretiske begreber, tage et års overbygning på basisuddannelsen, slutter Danske Erhvervsskolers direktør
