Circrete: Genbrug af gamle betonelementer skal være en ny norm Circrete i fuld gang med et pilotprojekt, hvor de har testet at TT-dæk og et facadelement i samarbejde med nedrivningsfirmaet Tscherning og ejendomsudvikleren AKS. Fotos: circrete.

Circrete: Genbrug af gamle betonelementer skal være en ny norm

Startup-virksomheden circrete har udviklet en digital platform, der skal sikre større genanvendelse af betonelementer i byggerier

Kim Sejr, journalist

Det skal være helt normalt at genbruge gamle betonelementer i nye byggerier.
Det er budskabet fra start-up virksomheden circrete, der har udviklet en matchmakingplatform, som de håber på kan levere et vigtigt værktøj, der kan hjælpe byggebranchen med at reducere CO2-udledningen i nye byggerier.

Grænsen for den maksimale tilladte udledning pr. kvadratmeter i nybyggerier er netop fastsat til en grænse på 7,5 kg CO2 pr. kvadratmeter. Det er en stor ændring fra den hidtidige grænse på 12 kg CO2 pr. kvadratmeter i nybyggeri på over 1.000 kvadratmeter.

Derfor vil circrete teste de kasserede betonelementers kvalitet og hjælpe med at videreføre de genanvendelige betonelementer fra bl.a. nedrivninger til et nybyggeri, der kan bruge elementerne, og dermed begrænse nødvendigheden for produktion af ny beton.

Bindeled mellem nedriver og bygherre

På matchmakingplatformen vil circrete fungere som bindeled mellem f.eks. en nedrivningsvirksomhed, der skal af med nogle betonelementer, og en bygherre, der skal bruge nogle genbrugselementer til sit nybyggeri.

På platformen vil circrete gennem test af elementerne bl.a. beskrive betonens robusthed og anvendelighed, så en bygherre kan få det helt rigtige betonmatch.

Luise Dennin er medstifter af og CTO for circrete og blev færdiguddannet som civilingeniør på DTU i marts. Den anden medstifter af virksomheden er Annika Bang Thomsen, der også er virksomhedens CEO. Hun er fortsat studerende. Den tredje medstifter er Janin Brandt, der har ansvaret for digital udvikling.

De tre har forinden haft gang i en omfattende research, hvor de besøgte nedrivningsvirksomheder, interviewede fageksperter og etablerede kontakter i branchen.

Etableringen af deres virksomheden blev hjulpet på vej af DTU’s årlige konference Grøn Dyst, der giver studerende mulighed for at præsentere og konkurrere om de bedste bæredygtige løsninger. I efteråret 2024 modtog startuppen Otto Mønsteds Fond-prisen Den Lyse Idé 2024 i kategorien ”early stage”.

Pilotprojekt i fuld gang

-Vi er nu gået i gang med et pilotprojekt, for at afprøve vort digitale værktøj.
Samarbejdspartnerne er nedrivningsfirmaet Tscherning og ejendomsudvikleren AKF, fortæller Luise Denning og fortsætter:

- Vi har testet et TT-dæk og et facade-element med ikke-destruktive tests med en mock-up for et par uger siden, som skulle demonstrere, hvordan elementerne kan nedtages på en sikker måde under den egentlige demontering, der begynder i marts 2026.

Vi har indsamlet oplysninger om elementernes genanvendelighed og planlægger den videre test- og genbrugsindsats sammen med de øvrige projektpartnere, fortæller Luise Dennin.

Læs også:

Circrete fik Tscherning-prisen 2025

kis@odsgard.dk


31/10 2025
  • Gamle tagplader blev til nye facader på kulturhus

    Gamle tagplader blev til nye facader på kulturhus

    arkitektur ›Taget fra den almene boligbebyggelse Pileparken i Gladsaxe skulle egentlig kasseres og blive til byggeaffald. Nu får tagpladerne imidlertid nyt liv som facade på Vejles kommende kulturhus
  • Tegl som klimaskærm – og kunst

    Tegl som klimaskærm – og kunst

    facader ›Skovvangsskolen i Aarhus har fået sig et spektakulært indgangsparti, udført i tegl, der fungerer som bærende konstruktion, klimaskærm – og samtidig er et kunstnerisk værk
  • Nyt bygningsdirektiv bør sætte gang i danskernes renoveringslyst

    Nyt bygningsdirektiv bør sætte gang i danskernes renoveringslyst

    facader ›EU har i det nye bygningsdirektiv blandt andet besluttet, at alle beboelsesejendomme skal være nulemissionsbygninger i 2050. Ifølge Swisspearl, er der en renoveringsbølge på vej, som kræver nye byggematerialer og hele paletten af renoveringsløsninger
  • Danske arkitekter har nøglerolle i Stavangers nye vartegn

    Danske arkitekter har nøglerolle i Stavangers nye vartegn

    arkitektur ›Midt i Stavanger skal et højhus med navnet K8 både være et arkitektonisk vartegn og en motor for byens udvikling. Det danske arkitektfirma Schmidt Hammer Lassen har været centrale i at realisere det komplekse projekt
  • Komplet systemløsning bag helt ny facade

    Komplet systemløsning bag helt ny facade

    facader ›Facade i historiske omgivelser med samlet systemløsning og fokus på teknisk præcision og genanvendelighed
  • 17 % af danskerne benytter sig af klamphuggere

    17 % af danskerne benytter sig af klamphuggere

    el-lys ›Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer Tekniq
  • Zink-facade til Færøerne

    Zink-facade til Færøerne

    facader ›Da svømmehallen i Tórshavn sidste år blev udvidet, skulle facaden beklædes med det klassiske, nordiske materiale zink.
  • AI gør fugtbekæmpelse meget mere præcist

    AI gør fugtbekæmpelse meget mere præcist

    indeklima ›Institut for Fugtteknik har udviklet en AI-baseret metode, der forbedrer diagnosticeringen af fugt i bygninger ved at kombinere data fra vægtprocent-målinger, termografi og salte. Alexandra Instituttet har hjulpet med at automatisere processen