Aktuelle nyheder - Facader

Industrielt look i naturskønne omgivelserKronehavernes enkle facade kombinerer beton og bølgede sinusplader med en vinduesløsning, der reducerer støjen fra den nærliggende metro.

Industrielt look i naturskønne omgivelser

På kanten af Amager Fælled er et stort boligbyggeri skudt i vejret. Facaden rummer materialer som beton og aluminium, og det industrielle look står i kontrast til den omgivende natur, der samtidig er inviteret ind i arkitekturen

Del artiklen på

Vil man se naturskønne omgivelser gå hånd i hånd med industrielt look, kan man slå vejen forbi Ørestad Boulevard 49, hvor otte bygninger i forskellig højde og drøjde er samlet på én matrikel.

Bebyggelsen, der også kendes som Kronehaverne, danner rammen om både private lejligheder, almene boliger, erhverv og en daginstitution og har den vilde Amager Fælled-natur i baghaven. De grønne takter har fundet vej ind i Kronehaverne, hvor naturen møder den rå og industrielle facade i et kontrastfyldt udtryk.

Kronehaverne er tegnet af Cobe, og den enkle facade kombinerer beton og bølgede sinusplader med store vinduespartier, der lader masser af dagslys finde vej ind i bygningerne.

I stedet for altaner er der adgang til en række taghaver. Da bygningerne er grønne på toppen, er naturen og den friske luft helt tæt på, og samtidig understøtter taghaverne en social tankegang om at dele det fælles udendørs rum. De grønne omgivelser er dermed gjort til en naturlig del af det nye byggeri på Ørestads Boulevard.

Det bæredygtige er et gennemgående element i projektet, hvor de fem af bygningerne, som AP Ejendomme er bygherre for, certificeres med Svanemærket. Alle otte bygninger opføres dog med samme materialer og efter samme principper og lever derfor op til skrappe krav i hele livscyklussen og til materialerne.

Vinduer tøjler støj
Selvom den fredelige natur spiller en stor rolle, banker det pulserende byliv også på. Kronehaverne er beliggende tæt på metroen, og af den årsag er der valgt en vinduesløsning, som skruer ned for metrostøjen:

- Da byggeriet ligger tæt op ad metroen, har det været vigtigt at vælge nogle vinduer med støjreducerende egenskaber. Vinduerne har forsatsrammer og lydabsorbenter, der dæmper støjgener fra metrotrafikken. Desuden er vinduesløsningen miljørigtig ift. energioptimering, og det er nogle gode, funktionelle vinduer, fortæller Morten Bernstorff Nielsen, der er projektleder hos totalentreprenøren 5E Byg.

Han fortsætter:

- Dertil er vinduerne udstyret med vinduesrammer i rå alu, som spiller godt op til facadens grå beton.

Kontrast fra inderst til yderst
De støjreducerende vinduer omkranset af rå aluminiumsrammer er leveret af vinduesproducenten Velfac:

- Udover at vinduerne lever op til lydkrav i både åben og lukket tilstand, skaber de et kontrastfyldt udtryk ude som inde. For mens rammerne i rå alu matcher facadens industrielle udtryk, er vinduesløsningen indvendigt udstyret med sorte karme og sorte glaslister, fortæller Jakob Petersen, der er National Key Account Manager hos Velfac, og tilføjer:

- Vinduerne er valgt i designet Velfac 200 Energy, der med de enkle og stilrene linjer passer godt til moderne boliger af denne type. For at understøtte brandsikkerheden er byggeriet udstyret med Velfac-vinduer og løsninger fra Colt i trappeopgangene, så den rette røgventilation sikres.

-kj

Læs mere om Facader

27/5 2021
Facadebeklædning FacaderBetonmørtelByggerådgivningFacadeelementerFacademalingFacadepladerFacadepudsFacadetætningIsoleringsholderMarkiserMaterielopbevaringPudsRustfrie skruerScreensSkodderSkruerSolskærmeStål skruerStilladserTræfacaderUdvendig solafskærmingUdvendige persiennerVindspærreTilføj dit firma her.
Send en mail.