Kemikaliefri træfacader reducerer brandrisikoen markant Facaden er brændt helt ud, uden at ilden har spredt sig til etagen ovenfor. Foto: Moe.

Kemikaliefri træfacader reducerer brandrisikoen markant

En ny brandtest viser, at en nyudviklet specialløsning uden brug af kemikalier i byggeriets træfacader markant kan minimere risikoprofilen og reducere prisen for højt bæredygtigt træbyggeri i fremtiden

Ny succesfuld brandtest i verdensmålsprojektet UN17 Village i København åbner nye muligheder for at accelerere den grønne omstilling i byggebranchen og udvikle højt træbyggeri i Danmark. Projektets 24 meter og syv etagers høje træbygning opføres lige nu og har gennemgået Danmarks mest omfattende brandtest med stor succes. Udvikleren bag projektet, Nrep, deler nu testresultaterne for at inspirere til udbredelse af kemikaliefrit træbyggeri i en af verdens mest CO2-tunge brancher.

- Vi er stolte over, at den succesfulde brandtest nu viser, at vores specialløsning til kemikaliefri træfacader potentielt kan være en drivkraft og gennembrud for højt træbyggeri i Danmark. Der er brug for at accelerere den grønne omstilling i Danmark, og derfor deler vi frit denne viden med branchen, siger Nicole van der Star, investment developer i Nrep.

Minimerer risikoen
Brandfare har indtil nu været en af de største barrierer for at bygge i træ - og dermed for den grønne omstilling af byggebranchen. Generelt i branchen imprægneres træfacader både for at sikre mod brand og for at holde længere, men netop imprægneringens effekt på holdbarhed har været meget svingende. Samtidig medfører imprægneringen, at den grønne gevinst forsvinder.

Den nyudviklede specialløsning af Moelven og Scandi Supply i UN17 Village er kemikaliefri og anvender tre enkle principper: For det første et brandstop, som ekspanderer og fjerner luften ved brand; For det andet en stållukning rundt om vinduerne; For det tredje et 20 centimeter ståludhæng ved hver etage. Dermed sigter specialløsningen efter at være lige så sikker ved brand som et traditionelt byggeri i beton eller mursten.

- De tre enkle principper i specialløsningen og den nye viden fra brandtesten gør det muligt at minimere risikoprofilen betragteligt og dermed reducere prisen for bæredygtige træbyggerier i fremtiden, siger Jens Kastvig, brandrådgiver og forretningschef i Moe.

Stort potentiale i træ
I relation til det innovative og sikre træbyggeri i UN17 Village håber Realdania By & Byg at bygge videre på brandtestresultaterne med ambitionen om at sikre endnu større udbredelse af bæredygtigt træbyggeri i Danmark på sigt. For netop træ og andre regenerative materialer gemmer ifølge Realdania på et stort potentiale i skabelsen af fremtidens miljømæssige- og økonomisk bæredygtige byggeri.

- Anvendelsen af særligt træ, men også andre biogene materialer såsom halm, hør og tang er vejen frem for fremtidens byggeri. Hvis man virkelig vil den bæredygtige omstilling, så bør man dele sin viden. Det er derfor rigtig god stil, at Nrep har valgt at dele brandtestresultaterne til inspiration for alle os andre. Dette er heldigvis en tendens, som ser ud til at brede sig lige så stille i en branche, der ellers ofte holder kortene tæt, siger Jørgen Søndermark, projektleder i Realdania By & Byg.

Målet med UN17 Villages i alt fem bygninger er at skabe et åbent 'laboratorium', hvor der gennem en komplet metode aktivt arbejdes med FNs verdensmål i byggeriets løsninger for at reducere CO2-aftrykket og samtidig skabe mest mulig miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Forventningen er, at byggeriet vil starte en lokal og global bevægelse omkring bæredygtigt byggeri i en branche, der årligt står for omkring 30 % af Danmarks CO2-udledning.

Alle fem bygninger forventes færdigopført i 2024.

-dc

8/8 2022
  • Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    Dansk arbejdsmarked oversat til flere sprog

    politik ›Arbejdstilsynet vil styrke udenlandske medarbejderes viden om regler og rettigheder, når de arbejder i Danmark Det skal gøres nemmere for udenlandske medarbejdere at orientere sig om deres rettigheder og søge indflydelse på deres arbejdsmiljø
  • 1.juli skærpes CO2-krav for nybyggeri ned til 150 kvadratmeter

    1.juli skærpes CO2-krav for nybyggeri ned til 150 kvadratmeter

    politik ›Få boligejere ved, at der kommer CO2-grænseværdier på nybyggede boliger i 2025. Men hvad med håndværkerne? Om godt og vel et halvt år træder det nye Bygningsreglement, BR25 i kraft, og dermed også nye CO2-grænseværdier for nybyggeri
  • Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    Mange opgaver for håndværkere med klimasikring

    facader ›Næsten 20 procent af danske boligejere overvejer at foretage investeringer i klimasikring. Men der er barrierer, der ligger i vejen
  • Håndværkerfradraget er alt for sølle

    Håndværkerfradraget er alt for sølle

    maling ›Danske Malermestres direktør er ærgerlig over, at malerfaget endnu engang er håndværkets stedbarn, når det gælder håndværkerfradraget
  • Karsten Hønge (SF):Svindel og rå kynisme ved asbestarbejde

    Karsten Hønge (SF):Svindel og rå kynisme ved asbestarbejde

    nedrivning-og-miljoesanering ›”Asbest slår mennesker ihjel ”. Der dør flere mennesker af asbest i Danmark om året, end der dør i trafikken
  • Det bliver lettere at bygge fabrikker

    Det bliver lettere at bygge fabrikker

    tilbygning ›Der er stor ros til regeringen fra Dansk Industri for en aftale, der blandt andet tager et længe ventet opgør med bøvlede regler, så det bliver langt lettere at bygge nye fabrikker
  • Manipulation med lovgivningen

    Manipulation med lovgivningen

    politik ›Det er ganske vist lovligt, men det ligner samtidig et direkte angreb på borgernes retssikkerhed, når Folketinget med en anlægslov gennemtvinger Nyborg Slot projektet
  • Stadig penge tilbage i energipuljer – men det er snart slut

    Stadig penge tilbage i energipuljer – men det er snart slut

    politik ›Hvis man tænker på at få en varmepumpe, isolere eller skifte de gamle vinduer ud med nyere, mere energieffektive varianter, så er det nu, der skal søges om tilskud nfra Varmepumpepuljen eller Energirenoveringspuljen