left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Facader

Keramiske fliser med motiver i alle størrelser

Keramiske fliser med motiver i alle størrelser

En helt ny løsning gør det nu muligt at bruge keramiske fliser i alle slags mønstre og farver til facader

Del artiklen på

Street art, ekstraordinære farvevalg og andet kunst sniger sig ind i gadebilledet i Danmark. Det gør bymiljøet mere spændende og livligt, men udfordringen er ofte, at malingen krakelerer, eller farverne bliver matte på grund af solens stråler. Derfor tager flise- og klinkevirksomheden Mosaikhjørnet nu sammen med virksomhedens italienske samarbejdspartner skridtet videre med en ny high-tech facadeløsning, som gør det muligt at anvende keramiske fliser med digitale og grafiske print som facadeløsning:

- Facadefliser er ofte noget, man forbinder med en grå, lidt kedelig løsning, som dog er enormt praktisk, da det bl.a. er nemt at vedligeholde, slidstærkt, brandsikkert, frostsikkert og generelt kan holde til vind og vejr. Men med en helt ny facadeløsning i Danmark kombinerer vi hensynet til praktikken og æstetikken. Vi gør det nu muligt for blandt andre arkitekter at skabe et udtryk både udenpå såvel som indeni bygningen, som kan have farver, mønstre og masser af liv, fortæller projektchef i Mosaikhjørnet, Klaus Byberg.

Han fortsætter:

- Den nye facadeløsning bliver kaldt Design Your Slab. Det er en højteknologisk løsning, hvor man kan få et grafisk, digital print på fliserne, der ikke bliver forringet i kvalitet, hvis bygningens facade eksempelvis vender mod sollys eller ud til Vesterhavet. Facadefliserne og deres mønstre har nemlig UV-beskyttelse og en overflade, der sikrer, at det er slidstærkt i al slags vind og vejr.

Størst og mindst, traditionelt og banebrydende
Helt konkret kan Mosaikhjørnet således levere dekorative fliser, som kan anvendes til både udvendige og indvendige facader i en ubegrænset størrelse. Facadefliserne kan nemlig fås i størrelser op til 1,5x3 meter, som kan sammensættes til et enormt mønster, der eksempelvis kan pryde en hel facade på en bygning:

- Så længe at motivet er i høj nok opløsning, så er der ingen grænser for, hvad vi kan levere. Det giver dermed en helt ny legeplads for arkitekter, som kan dekorere bygninger og give dem et helt andet liv - ikke alene fra de største til de mindste dimensioner, men også fra de mere traditionelle til de banebrydende, lyder det fra Klaus Byberg.

- Det kan således tilføre bybilledet et helt unikt udtryk - lidt ligesom street art, som man allerede ser i flere af landets større byer som eksempelvis Aalborg og Aarhus, siger han videre.

-kj

Læs mere om Facader

29/5 2019
Facadebeklædning FacaderBetonmørtelByggerådgivningFacadeelementerFacadeisoleringFacadepladerFacadepudsFacadetætningIsoleringsholderMaterielopbevaringRustfrie skruerSkruerStål skruerStilladserTræfacaderVindspærreTilføj dit firma her.
Send en mail.