Aktuelle nyheder - Facader

Kjellerup har kombineret udstilling og eget nybyggeri

Kjellerup har kombineret udstilling og eget nybyggeri

SPONSORERET INDHOLD: 2500 m2 træfacade i højeste kvalitet fra de finske skove pryder Kjellerups nye domicil, som har beliggenhed på Industriparken i Kjellerup

Del artiklen på

- Vi har længe ønsket større og bedre faciliteter, flere haller og ny administrationsbygning, da vi har øget omsætningen markant og styrket bemandingen gennem de sidste år. Da vores tidligere kontor og lager med den smukke beliggenhed blev solgt sidste år i april, måtte vi fremskynde processen med nybyggeriet i Kjellerup. Vi havde mange gode år i Frausing, og nu hvor vi er flyttet, savner vi naturligvis den smukke natur med de store træer, kronvildt og fuglefløjt, som var vores omgivelser i de år, udtaler salgschef Bo Louring.

Kjellerup har haft stor fokus på, at kunderne ikke har bemærket, at man flyttede hele virksomheden på få dage. Alle kunder er blevet taget godt imod på telefonen og mailen, og alle er blevet serviceret med varer i alle dagene før og under flytningen. Selve flytningen er én ting, men kunsten er at holde forretningen kørende i et marked, der har et imponerede højt tempo og utrolig travlhed på telefonen og mailen.

- Vi er kommet godt i gang efter flytningen, som vi klarede på en weekend med flytningen af næsten 50 læs træ, vildt mange arbejdstimer og en større arbejdsstyrke, der varetog flytningen af kontorets møbler og andre effekter, udtaler Richard Dalsgaard-Kristensen, som også kørte i gaffeltrucken i de mange timer, flytningen tog.

Med de nye haller på i alt 4500 m2 giver det Kjellerup alle muligheder for at vokse og ekspandere yderligere i Danmark. En forbedret logistik, mere plads i de nye haller, større læsseområde og med et bredere og dybere sortiment ser fremtiden lys og spændende ud for Kjellerup.

Kreativiteten på hallernes facader har resulteret i en flot præsentation i et bredt udvalg og vises i både en lodret og vandret beklædning. På kontorbygningen er der monteret 5:2,5 TGV med fer og not som lodret beklædning med en brun laserende farve. På hallerne er der monteret en beklædning i 25 x 150 mm vandret med dryp, en lodret 1 på 2 i typen L3-L4 samt ru brædder i 25 x 125 mm og høvlede underbrædder i 19 x 100 mm.

- Vi kan heller ikke undgå at bemærke, at det private og professionelle marked har stor fokus på træ, og vi kan se, at udviklingen fortsætter i årene fremover. Træets gode egenskaber, positive CO2-tal, bæredygtighed og miljøkorrekt produkt taler for meget mere træ i byggeriet, som kan nedbringe CO2-belastningen i Danmark.

Kjellerup hilser kunder, leverandører og fremtiden velkommen i de nye flotte lokaler i Kjellerup.

Læs mere om Facader

15/2 2021