left banner
top banner
right banner

Aktuelle nyheder - Facader

Østerbro Skøjtehal får specialudviklet facadeFacadeløsningen er udviklet af Pro Montage og Midtjysk Pladebearbejdning.

Østerbro Skøjtehal får specialudviklet facade

Pro Montage, der har vundet facadeentreprisen på den nye Østerbro Skøjtehal, specialudvikler facaden sammen med datterselskabet, Midtjysk Pladebearbejdning

Del artiklen på

Kultur - Arkitektur

Den nye skøjtehal bliver en del af et helt nyt bykvarter ved Østre Gasværk på Østerbro. Hallen skal med sin specielle facade og arkitektoniske fremtoning bidrage til områdets unikke udtryk.

Der etableres en ny plads foran hallen ud mod det kommende boligområde og mod Østre Gasværk. Hallen bliver på 5000 m2 og får en skøjtebane med internationale mål på 30×60 meter, som både skal kunne anvendes af ishockeyspillere og skøjteløbere. Der bliver derudover etableret publikumsområder med plads til 500 tilskuere. Der etableres desuden et P-hus på 7500 m2, der både er til hallens gæster og beboere i de fremtidige boliger.

Facade i aluminium
Pro Montage har været med fra projektstadiet og har sammen med datterselskabet Midtjysk Pladebearbejdning specialudviklet facaden, som er fremstillet i aluminium i et v-formet design. Pro Montage præsenterede en række mock ups for arkitekten og bygherren, som resulterede i det endelige valg.

- Dette projekt er helt specielt for os, fordi vi har egenudviklet facaden, udtaler adm. direktør Erik Gammelgaard fra Pro Montage, der er specialist i tag- og facadebeklædning.

Skøjtehallen opføres og drives som et Offentligt Privat Partnerskab (OPP), og Københavns Kommune har valgt Casa og Deas til henholdsvis at opføre og varetage den indvendige og udvendige vedligeholdelse af hallen.

Københavns Kommune står for finansieringen og den daglige drift af byggeriet, og hallen skal efter planen stå færdig i begyndelsen af 2021.

-los

Læs mere om Facader

9/9 2020