Aktuelle nyheder - Facader

Støtter vejen mod det fejlfri murværkAdm. direktør i Danske Tegl, Gitte Krusholm Nielsen, forventer en styrket indsats til fordel for det murede byggeri med GI ombord på kampagnen De 10 bud.

Støtter vejen mod det fejlfri murværk

Grundejernes Investeringsfond (GI) har valgt at give økonomisk støtte til kampagnen De 10 Bud - vejen til det fejlfrie murværk, som skal rådgive og løfte kendskabet til de typiske fejl i det murede byggeri

Del artiklen på

Fejl i det murede byggeri koster hvert år den danske byggebranche op mod en kvart milliard kroner i samlede omkostninger og giver anledning til uskønt byggeri, resursespild og tvister mellem faggrupper.

Det fik i efteråret Brancheorganisationen Danske Tegl, Murersektionen under Dansk Byggeri og Københavns Murerlaug til at gå sammen om kampagnen De 10 Bud - en huskeliste over de ti vigtigste ting, der skal tages med i processen, når der opføres muret byggeri. Kampagnen er et længerendevarende initiativ, der de kommende år vil udrulle flere kampagner målrettet arkitekter, bygherrer, ingeniører, murere og andre faggrupper i byggeriet

Siden er Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører blevet partnere, og nu er GI kommet med ombord og støtter kampagnen økonomisk.

Efter sommeren vil kampagnen fokusere på Det Gode Samarbejde, som primært henvender sig til arkitekter og ingeniører.

- Vi er glade for at kunne støtte De 10 Bud, som på tværs af brancher og fagligheder arbejder for at minimere kostbare fejl i byggeriet. Vi ved af erfaring, at det ofte er i overleveringen mellem fag og faggrupper, at mange misforståelser opstår. Den kommende kampagneindsats er derfor et vigtigt indsatsområde i forhold til at skabe fokus på det gode samarbejde og herved imødekomme fejl i bygge- og renoveringsarbejdet, siger Søren Meyer, udviklingschef hos Grundejernes Investeringsfond.

Stærkere alliance
Hos initiativtageren til De 10 Bud, Danske Tegl, ser adm. direktør Gitte Krusholm Nielsen frem til den kommende kampagneindsats.

- Vores alliance for at fremme det fejlfrie murværk er blevet markant styrket med GI’s støtte til projektet. Det gør os nu i stand til at komme endnu bredere ud med vores budskaber via sociale medier, webinarer, vidensportal, vejledninger, oplæg, film mv. På lang sigt er det håbet, at De 10 Bud vil danne platform for et fælles sprog og en fælles metode mellem de forskellige aktører i byggeriet, så vi kan fremme god byggeskik og undgå kostbare fejl i murværket, siger hun.

De 10 bud:

1: Projektet skal være tydeligt

2: Gør murværket til en del af bygværket

3: Planlæg arbejdet

4: Tal med bygherren

5: Miljø og materialer skal passe sammen

6: Sten og mørtel skal passe sammen

7: Dæk murværket af

8: Fyld fugerne

9: Mur rent - og minimer brugen af syre

10: Styr fugten - husk fugtspærren

Se mere om kampagnen De 10 bud her.

-los


Læs mere om Facader

31/7 2020
Facadebeklædning FacaderArmeringBetonmørtelFacade tætnings kitFacadeelementerFacadeløsningerFacademalingFacadepladerFacadepudsFacadeventilerIsoleringsholderMaterielopbevaringMurbinderePudsRustfrie skruerSkruerStål skruerStilladserVindspærreÆdeltræTilføj dit firma her.
Send en mail.