Debat: Fjern barriererne og sæt husejerne friLars Abel opfordrer bl.a. politikerne til at finde forretningsmodeller, som tilgodeser yderområdernes muligheder for at investere i en varmepumpe.

Debat: Fjern barriererne og sæt husejerne fri

Myndighederne bør sørge for at få åbnet for Varmepumpepuljen tidligst muligt i det nye år. Det mener sekretariatschef i Varmepumpeindustrien, Lars Abel

Tiden er inde til, at politikerne træffer nogle afgørende beslutninger, som reelt fjerner barriererne for hurtig grøn varmeforsyning og samtidig sikrer de rigtige varmeløsninger de rette steder.

Og – nej – fjernvarme er ikke den rigtige løsning alle steder, hverken samfundsøkonomisk, for den enkelte husejer eller for den klogeste grønne omstilling.

Varmepumpebranchen er klar til at levere grøn omstilling hurtigt og energieffektivt.

Men i Varmepumpeindustrien ser vi flere barrierer, som må ryddes væk, så forbrugerne selv får mulighed for at træffe selvstændige og ansvarlige beslutninger, som sikrer deres behov for varme og sikrer deres økonomi - på et oplyst grundlag:

Prisgennemsigtighed: Forbrugerne skal kende prisen på deres fremtidige opvarmning. Det skal være muligt at sammenligne, hvad man skal betale, uanset at vi taler om fjernvarme eller individuel opvarmning.

Vi hører alt for mange eksempler på, at husejerne lokkes til fremtidige løsninger (læs: fjernvarme), som bliver meget dyrere end lovet. Samtidig er der ofte tale om, at forbrugeren skal vente i alt for lang tid (år), før de reelt kan opstarte med deres nye varmekilde. Fjernvarmen skal forpligtes til at levere retvisende og bindende data.

Aktuelt oplever vi endda, at der bliver skiftet gaskedler til gaskedler i stedet for den udfasning af naturgassen, som politisk er besluttet. Det er direkte hul i hovedet, når alle skriger efter hurtig grøn omstilling. Vi foreslår at udfase naturgassen hurtigere end 2035, så borgerne ikke lokkes til fejlinvesteringer.

Klar besked om fjernvarme: Folketinget lovede husholdningerne 'klar besked' – det var inden udgangen af 2022. Nu ved udgangen af 2023 venter vi stadig på klarhed om, hvor og hvornår der kommer fjernvarme, og hvor der skal satses på individuel opvarmning.

'Klar besked' må også betyde, at forbrugerne ikke bliver tvangsbundet i mange år frem, f.eks. ved at kommuner udlægger 'potentielle' fjernvarmeområder, fordi man har svært ved at beslutte sig og dermed fastlåser husejerne i den eksisterende situation.

Det er direkte uacceptabelt. Mange fjernvarmeprojekter blokerer i dag direkte for husejernes valg. Store infrastrukturprojekter tager tid – det ved alle. En varmepumpe kan installeres på et par dage.

Teknologi-neutral rådgivning: Myndighederne skal sørge for formidling på en teknologi-neutral måde – også omkring de individuelle opvarmningsmuligheder. Der er et stor behov for at hjælpe borgerne til at vælge billige grønne løsninger ud fra en varmekilde-neutral vejledning.

Mange kommuner råder fejlagtigt kun til at vælge fjernvarme – uden at kende pris og tidshorisont. Energistyrelsens portal 'Spar Energi' må have værktøjer til at sikre objektivitet.

Kommunerne skal samtidig forpligtes til at give neutral information om de forskellige varmetyper.

Genberegning: Varmepumpeindustrien har tidligere opfordret til at kræve alle fjernvarmeprojekters økonomi genberegnet, så ingen er i tvivl om samfundsøkonomien og forbrugernes personlige økonomi. Inflation og prisstigninger har ramt hele varmebranchen.

Nye penge i fjernvarmepuljen i 2024 understreger behovet for genberegning. Skærp også miljøkravene til fjernvarmen, så vi alle får sikkerhed for, at projekterne reelt fremmer den grønne omstilling eks. ved brug af store varmepumper.

Tilskud: Desværre lykkedes det ikke at bruge politikernes 'Varmepumpepulje 2023' helt op. Man åbnede for puljen alt for sent på året. Og mange blev forhindret i at søge pga. barriererne ovenfor.

Borgerne lever i usikkerhed, i et marked, som naturligvis også præges af krig, inflation og svingende gaspriser. Derfor er vores råd: fjern barriererne og giv forbrugerne præcise informationer – og sørg for at åbne for 'Varmepumpepuljen 2024' tidligst muligt i det nye år.

Eller som vi helst ser det: lav tilskudsmuligheden om til et skattefradrag, så markedet kan udvikle sig løbende hen over året – uden 'stop/go' effekter, og giv alle mulighed for selv at træffe beslutning på et oplyst grundlag.

Sæt husejerne fri – også med hensyn til deres valg af grøn varmeforsyning.

Lars Abel
Sekretariatschef
Varmepumpeindustrien VPI
Tlf: 40303075
lars.abel@varmepumpeindustrien.dk

15/12 2023
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)
  • Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    lavenergi ›Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg
  • Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    debat ›En ny varmerapport fra KL viser, at udrulningen af fjernvarme er ved at gå i stå, hvilket øger behovet for at få installeret endnu flere varmepumper for at komme i mål med de politiske ambitioner, mener formand for Varmepumpeindustrien, Niels Peter Skov
  • Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    lavenergi ›Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne