DI Byggeri går ind i kampen for støtte til udskiftning af asbesttagAsbest har i næsten 1½ år ligget frit fremme på p-plads i Tune

DI Byggeri går ind i kampen for støtte til udskiftning af asbesttag

En analyse udarbejdet af DI Byggeri viser, at der er op mod 400.000 private boliger i Danmark med asbesttag. Greve Kommune har i 1½ år ignoreret anmeldelse om ulovlig asdeponering

Af Dan Bjerring

Og mange af de nævnte boliger ligger i områder med knap så høj boligværdi. Det gør det mange steder umuligt at få finansieret udskiftning af taget.

Ifølge Rasmus Brandt Lassen, der er branchedirektør i DI Byggeri e der eksempler på, at boligejere vælger at fjerne asbesttag på egen hånd – selv om det er ulovligt og sundhedsskadeligt.

Andre vælger ifølge DI Byggeri det billigste tilbud hos en virksomhed, der er billig, netop fordi de blæser på reglerne, og er ligeglade med deres medarbejderes sundhed og miljøet.

Ud med de lyssky virksomheder

Han understreger, at reglerne med god grund er stramme på asbestområdet – og de skal håndhæves. Derfor mener Rasmus Brandt Lassen, at der er behov for at finde løsninger til boligejere med asbest og lav friværdi, så de undgår at vælge løsninger, som går ud over sundheden og miljøet.

Det skal ikke mindst være sværere for de lyssky virksomheder, der blæser på alle regler, så lovlydige virksomheder udsættes for helt urimelig konkurrence.

Greve Kommune smøler med tilsyn

Det er kommunerne, der skal føre tilsyn med, at fjernelse af asbest bliver foretaget forsvarligt – ikke mindst deponeres korrekt.

Men i byen Tune, der ligger i Greve Kommune, blev forvaltningen i november 2024 gjort opmærksom på deponi af asbest på en åben p-plads.

Siden er intet sket – bortset fra at der nu er dobbelt så meget asbest på p-pladsen.


25/3 2026