Nye etagebyggerier er ikke så energirigtige som forventet
Bygningerne udnytter ofte fjernvarmen dårligt og sender returtemperaturer på helt op til 60 °C tilbage i systemet
Af Dan Bjerring
Mange nyere etagebyggerier bruger langt mere varme end forventet – i nogle tilfælde helt op mod det dobbelte af de beregnede værdier. Samtidig viser data fra fjernvarmeselskaberne, at bygningerne ofte udnytter fjernvarmen dårligt og sender høje returtemperaturer på helt op til 60 °C tilbage i systemet.
For at forstå årsagerne og finde fælles løsninger på problemet har Digital Energy Hub og HOFOR det seneste år samlet fjernvarmeselskaber, forskere, rådgivere og bygningsejere i et fælles innovationsforløb for at finde ud af, hvordan branchen bedre kan bruge realdata til at vurdere energiforbruget i nybyggeri - uden at ændre den eksisterende energimærkningsordning.
National strategi
Ekspertpanelet kommer med en række anbefalinger, der giver et oplæg til en national strategi fort datadrevet energibenchmarking af bygninger.
Ekspertgruppen konkluderer, at Danmark har behov for en frivillig sammenlignelig model, der bygger på faktisk varmeforbrug, udnyttelse af fjernvarmen og bygningernes tekniske drift. Modellen skal fungere parallelt med energimærket og give bygningsejere og forsyninger et mere korrekt billede af bygningernes reelle energimæssige præstation.
Frivillig model
Ekspertpanelet peger især på tre områder, der kan danne fundamentet for det videre arbejde.
Først og fremmest anbefales det at udvikle en frivillig, datadrevet model, der fungerer parallelt med energimærket.
Modellen skal bygge på faktisk varmeforbrug og vise, hvordan bygningerne reelt udnytter fjernvarmen – og dermed give et mere korrekt billede af energiydelsen end de teoretiske beregninger alene.
Markant bedre forudsætninger
Samtidig er der et kraftigt behov for at styrke datainfrastrukturen på tværs af fjernvarmeselskaber og bygningstyper.
Det vil, sammen med en overgang til evidens- og databaserede energimærker, give markant bedre forudsætninger for en succesfuld gennemførelse af det nye EU-direktiv, der pålægger medlemslandene at renovere de mest energiforbrugende bygninger.
Endelig anbefaler panelet, at arbejdet føres ud i livet gennem et større pilotprogram. Her foreslås det at undersøge den datadrevne sammenligningsmodel i mere end 100 etagebyggerier opført efter 2015, så branchen kan afprøve metoden i praksis og dokumentere værdien i konkrete bygninger på tværs af de større byer.
Fakta
Ekspertpanelets samlede anbefalinger:
1. Etablering af en frivillig, datadrevet benchmarkmodel, der bygger på realmålinger frem for teoretiske beregninger, og som løber parallelt med energimærket.
2. Udbygning af datainfrastrukturen, dvs. bedre adgang til fjernvarmedata, integration af flere målere og udvidelser i BBR.
3. National videns- og metodeplatform med fælles beregningsmetoder, vejrkorrektion og åben dokumentation på tværs af aktører.
4. En åben, national portal, der viser anonymiserede benchmarks og giver overblik over performance på tværs af bygninger.
5. Pilotprogram: et forslag om at gennemføre praktiske demonstrationsprojekter i 100+ etagebyggerier opført efter 2015.
6. Gradvis skalering: start med nybyggeri, og udvid derefter modellen til hele den danske bygningsmasse.
