Et helt særligt byggeriMøn Bakkeby under opførelse – et botilbud udviklet i træ og med fokus på robusthed, tryghed og bæredygtighed for yngre hjerneskadede.

Et helt særligt byggeri

På Møn er helt særligt byggeri ved at nå sin ende: et nyt botilbud for yngre voksne med erhvervet hjerneskade. Projektet er drevet af en familie, der selv har tæt erfaring med behovet for et specialiseret rehabiliterende hjemmemiljø

Møn Bakkeby skal danne ramme om et botilbud til yngre voksne med hjerneskade og skabe et hjem præget af nærvær, fællesskab og livskvalitet. Byggeriet er placeret i udkanten af Stege med udsigt over landskabet, og arkitekturen er udviklet med både funktionelle og æstetiske hensyn.

Boligerne opføres som træbyggerier med stort fokus på langtidsholdbare løsninger, robusthed og tilgængelighed. Hver bolig etableres i et plan og indrettes med køkken-alrum, soveværelse og badeværelse, hvor indretning og materialer er tilpasset beboernes behov.

Montagen udføres af tømrerfirmaet Anker Damgaard Paulsen, der er totalentreprenør på projektet. Firmaet har stået i spidsen for både planlægning og udførelse, og for dem har samarbejdet med James Hardie spillet en central rolle.

 – Det her er et helt særligt byggeri. Der er tale om et nyt botilbud for unge med senhjerneskader, hvilket stiller helt særlige krav til både tryghed og sikkerhed i boligerne, fortæller Carsten Tørnes, som er projektleder hos Anker Damgaard Paulsen.

Allerede fra de første uger har rådgivere fra James Hardie været en del af processen på pladsen og har stået for introduktion til montagen og hjulpet med kontrolberegninger og mængdeopgørelser. 

Dermed kunne entreprenøren købe præcist ind og minimere spild, eftersom der fra bygherres side også været et stort fokus på bæredygtighed.

– Vi oplever ofte, at selv små justeringer i konstruktionen kan have stor betydning for brugervenligheden. Derfor er vi glade for at kunne bistå med teknisk sparring, så løsningerne passer præcist til beboernes behov, forklarer Anders Sjöblom, områdeansvarlig hos James Hardie.

I forbindelse med projektet har der været særligt høje krav til sikkerhed ikke mindst brand. Da Møn Bakkeby er bygget til unge med hjerneskade, som ikke selv kan bringe sig i sikkerhed i tilfælde af brand, har det været nødvendigt at vælge ekstra robuste konstruktioner og materialer.

– Vi har haft en rigtig god dialog med James Hardie undervejs. En konsulent hjalp os blandt andet med at sikre, at vi brugte de rigtige løsninger. Den slags sparring har været værdifuld for os gennem hele processen, siger Carsten Tørnæs.

Projektet har da også krævet sin del, når det gælder den praktiske udførelse, hvor der er blevet monteret flere tusind m2 fermacell fibergips til lofterne.

– Vi har haft en tung omgang med selve udførelsen. Bare på lofterne har vi monteret 2500 m2 fibergips, og det er noget, der kan mærkes. På det mest travle tidspunkt havde vi omkring 40 mand på pladsen, og det krævede en stor koordination, fortæller Carsten Tørnæs.

Møn Bakkeby er dog mere end materialer og tekniske løsninger. For familien bag er det et hjerteprojekt, der skal give yngre hjerneskadede et hjem i naturskønne omgivelser på Møn. Her bliver der skabt rammer for både selvstændighed, fællesskab og specialiseret rehabilitering.

– At få lov til at bidrage til et byggeri, som kan gøre en forskel for mange menneskers liv, er noget helt særligt. Vi er stolte af at være med til at realisere Møn Bakkeby, siger Anders Sjöblom.

-dc

26/11 2025
  • Bygma spiller med musklerne på Vestegnen

    Bygma spiller med musklerne på Vestegnen

    trae ›Med forventet gennemførsel 1. september bliver XL-Byg Rødovre Trælast en del af Bygma. Opkøbet passer naturligt ind i koncernens strategi om lønsom vækst og øget nærhed til de professionelle kunder i Hovedstadsområdet
  • Fischer giver fastgørelsesikon fra 1926 nyt liv i Norden

    Fischer giver fastgørelsesikon fra 1926 nyt liv i Norden

    trae ›SPONSORERET INDHOLD: Det tyske brand Upat får nu en mere fremtrædende rolle i Norden. Med 100 års erfaring og en central plads i udviklingen af moderne fastgørelsesteknologi bliver brandet en del af Fischers nordiske satsning
  • Træpladespecialister investerer stort i nye lokaler i Skive

    Træpladespecialister investerer stort i nye lokaler i Skive

    trae ›HEM Denmark, som arbejder med salg, opskæring og bearbejdning af træbaserede plader, har med en større, tocifret millioninvestering har samlet 30 medarbejdere, lager, produktion og administration under et tag
  • Stark har prioriteret grønne løsninger i nyt distributionscenter i Brøndby

    Stark har prioriteret grønne løsninger i nyt distributionscenter i Brøndby

    trae ›Centret bygges med et CO2-aftryk på kun 5,8 kg pr. kvadratmeter. Limtræ, genbrugsstål og sedumtag bidrager til at reducere bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld
  • Fuld skrue i Norden: Fischer står på et solidt fundament og vinder frem hos kunderne

    Fuld skrue i Norden: Fischer står på et solidt fundament og vinder frem hos kunderne

    trae ›SPONSORERET INDHOLD: Siden 2017 har Fischer gennemgået en markant udvikling i de nordiske lande. Med fokus på logistik, kultur og kompetencer har virksomheden i dag et solidt fundament og et vækstpotentiale på tværs af alle markeder
  • Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    Snedkerprisen 2026 gik til VILLUM Window Collection

    trae ›VILLUM Window Collection blev hædret med Københavns Snedkerlaugs Snedkerpris 2026 og 150.000 kroner for sin formidling af vinduets historie og håndværkets traditioner
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    Der er masser af lavthængende frugter - pluk dem

    trae ›En øget anvendelse af træ er afgørende, hvis byggeriets parter skal nå i mål med Bygningsreglementets klimakrav. Og der kan hurtigt skubbes på den positive udvikling, mener Partnerskabet for Dansk Træbyggeri