Søren jubilerer med 50 år i trælasten

Søren jubilerer med 50 år i trælasten

Seniorsælger Søren Lassen, en af de mest erfarne medarbejdere hos Bygma Viby Sjælland, kan fejre sit 50-års jubilæum

50 år med træ, tillid og troværdighed: Søren Lassen fejrer jubilæum i Bygma Viby Sjælland og får kongelig medalje

Det er ikke hver dag, man kan fejre en medarbejder med et halvt århundredes tro tjeneste. Hos Bygma Viby Sjælland markerer man netop en sådan begivenhed, når seniorsælger Søren Lassen, en af virksomhedens mest erfarne medarbejdere, kan fejre sit 50-års jubilæum, oplyser Bygma.

Som en særlig anerkendelse for den lange og loyale indsats er Søren Lassen blevet tildelt den kongelige belønningsmedalje – en hæder der tildeles af H.M. Kong Frederik X til personer, der har udvist en ekstraordinær loyalitet og arbejdsindsats gennem mange år.

Arbejdsdreng med splinter i fingrene

Søren begyndte som arbejdsdreng i 1970, kun 14 år gammel. Dengang hed forretningen Viby Trælast og efter skoletid gik eftermiddagene med at stable brædder og hjælpe kunder.

- Jeg startede helt ude på pladsen, hvor jeg fik splinter i fingrene. Min far sad i salgsafdelingen – dér, hvor jeg sidder i dag. Men man skal jo starte med at lære tingene at kende med hænderne, fortæller Søren med et smil.

Den praktiske erfaring har ifølge Søren stor værdi – også i dag:

- Man lærer ikke, hvad en fundablok er, ved at sidde bag et skrivebord. Man skal ud at få en fornemmelse for materialerne.

Byggematerialer til 3 generationer

Søren fandt med tiden ud af, at det var kundekontakten, som han brændte særligt for, og det blev derfor i rollen som sælger, at han fandt sin helt rette hylde.

Efter 50 år i branchen har han oplevet at betjene kunder fra 3 forskellige generationer i en familie og for Søren giver det en særlig stolthed og glæde, når kunderne vender tilbage igen og igen for at få hjælp til deres byggeprojekter.

I løbet af sin lange karriere har han også fået et særligt drive i forhold til at hjælpe de unge kollegaer: - Jeg elsker at lære fra mig. Jeg siger altid: I skal ikke være bange – bare kom og spørg. Det er vigtigt, at de ved, der er nogen at gå til og jeg oplever, at det bidrager til, at de unge går glade på arbejde.

En livslang indsats i trælastbranchen

Gennem årene har Søren prøvet lidt af hvert. Lige fra at hjælpe landmænd med at med at få genopbygget landbrugshaller efter orkaner og storme til at levere materialer til store lufthavnsbyggerier. Han er kendt for sin store faglighed, hjælpsomme væsen og ikke mindst sin loyalitet over for både kolleger og kunder.

Rasmus B. Ølgaard, Direktør for Bygma Viby Sjælland fortæller:

- Sørens 50-års jubilæum er en helt særlig begivenhed, og vi er stolte over at have haft ham som en del af Bygma i så mange år. Søren er altid gået på arbejde med et smil på læben og han har været med til at præge både arbejdskulturen og vores relation til kunderne i lokalsamfundet. Det er meget velfortjent, at han er indstillet til Kongens Fortjenstmedalje.

Otium med cykelture, billard og familie

Søren har sidste arbejdsdag i slutningen af juli i år går derefter på pension. Selvom Søren har holdt energien oppe gennem 5 årtier, og endda har cyklet på arbejde hver eneste dag, så ser han frem til pensionen med ro og forventning:

- Nu er tiden kommet. Jeg glæder mig til at cykle nogle længere ture, spille billard med min bror og bruge mere tid med min kone, børn, børnebørn og svigerbørn.
Fejring med kolleger og kunder

Jubilæet bliver fejret i Bygma Viby Sjælland den 15. juli 2025, hvor kolleger, kunder og samarbejdspartnere samles for at markere den store dag.

-kis

8/7 2025
  • Debat: Det er tilladt at blive klogere

    Debat: Det er tilladt at blive klogere

    debat ›I dag bør træ helt naturligt spille en større roller i byggeprojekter, end det gjorde efter Anden Verdenskrig for 75 år siden, skriver sekretariatsleder i Træ i Byggeriet, Lauritz Rasmussen, og markedschef i Södra, Kenny Holm, i dette debatindlæg
  • Har hele produktionsprocessen i egen hånd

    Har hele produktionsprocessen i egen hånd

    trae ›Frøslev Træ investerer i et tredje ThermoWood-anlæg for at imødekomme en stigende efterspørgsel på svanemærket træ. Med det nye anlæg udvider Træproducenten sin samlede produktionskapacitet på ThermoWood til 27.000 kubikmeter årligt
  • - Få fastgørelse og beslag integreret tidligt i projekteringen

    - Få fastgørelse og beslag integreret tidligt i projekteringen

    trae ›I takt med at bæredygtighed er blevet en selvfølge i byggebranchen, vinder CLT og massivtræ mere terræn. For Simpson Strong-Tie indebærer udviklingen store muligheder – men også et stort ansvar
  • Et helt særligt byggeri

    Et helt særligt byggeri

    trae ›På Møn er helt særligt byggeri ved at nå sin ende: et nyt botilbud for yngre voksne med erhvervet hjerneskade. Projektet er drevet af en familie, der selv har tæt erfaring med behovet for et specialiseret rehabiliterende hjemmemiljø
  • Nyt børnehus i Kolding er fire år foran CO2-kurven

    Nyt børnehus i Kolding er fire år foran CO2-kurven

    trae ›Concept Living har netop afleveret en 600 kvadratmeter stor udvidelse af Børnehuset Ådalen, afdeling Valhalla, i byen Viuf i Kolding Kommune. Byggeriet lever op til de forventede nationale grænseværdier i 2029
  • Danijels drøm gik i opfyldelse, og han skylder ikke krone

    Danijels drøm gik i opfyldelse, og han skylder ikke krone

    trae ›Danijel Riedel Miketic har formået at gøre sin store drøm til virkelighed; at drive sin egen virksomhed. Nu er der nye drømme, som skal opfyldes
  • Sjællandsk og københavnsk XL-Byg slår pjalterne sammen

    Sjællandsk og københavnsk XL-Byg slår pjalterne sammen

    trae ›XL-Byg Grønvold & Schou overtager XL-Byg Øbro Træ pr. 1. januar 2026. Det sker med et fælles ønske om at bevare og videreudvikle den kultur, som begge virksomheder er bygget på: faglighed, ordentlighed og stærke lokale relationer
  • 30 praktikanter gennem Frøslev Træ siden 2017

    30 praktikanter gennem Frøslev Træ siden 2017

    trae ›Et praktikforløb gennem jobtræningsinitiativet Unge på Toppen blev vendepunktet for 28-årige Kimi Jepsen fra Aabenraa. I dag arbejder hun i salgsafdelingen hos Frøslev Træ