Brdr. A & O overtager EAMed købet af EA Værktøj Engros A/S, vil det kombinerede butiksnet i AO koncernen efter overtagelsen være 58 håndværkerbutikker i Danmark og fem håndværkerbutikker i Sverige.

Brdr. A & O overtager EA

EA Værktøj Engros og EA Værktøj Ejendomme er blevet opkøbt af Brødrene A & O Johansen. Købet vil supplere AO-koncernens fokus på at være specialgrossist for håndværkerbranchen

Brødrene A & O Johansen har indgået aftale om køb af samtlige aktier i EA Værktøj Engros og EA Værktøj Ejendomme.

EA Værktøj betjener primært tømrere inden for områderne befæstelsesmaterialer, el- og håndværktøj, arbejdstøj og sikkerhedsudstyr. EA Værktøj har syv håndværkerbutikker i Jylland, på Fyn og Sjælland samt online-shop.

Købet vil supplere AO-koncernens fokus på at være specialgrossist for håndværkerbranchen, skriver Brødrene A & O Johansen på LinkedIn. Hvor AO i dag primært betjener vvs- og el-installatører samt entreprenører, vil det kombinerede AO- og EA-sortiment henvende sig til en række øvrige håndværksfag, herunder tømrerbranchen.

-dc

16/12 2021