Aktuelle nyheder - Værktøj & arbejdstøj

Få DNA-mærket værktøjet og undgå tyveri- Selvom det koster penge at mærke værktøjet, er det langt billigere end de omkostninger, det kan medføre, hvis det bliver stjålet, siger Direktør for Unisecure Nordic, Henrik Olsen. Foto: Carl Ras.

Få DNA-mærket værktøjet og undgå tyveri

Mange håndværkere udsættes for indbrud og tyveri af dyrebart værktøj, og den udfordring ønsker Carl Ras og sikkerhedsekspert-virksomheden Unisecure Nordic sammen at forebygge gennem DNA-mærkning af kundernes værktøj

Del artiklen på

44 % af Bygge- og anlægsvirksomheder har oplevet indbrud fra en varevogn eller tyveri på byggepladsen. 

Sammen ønsker Carl Ras og Unisecure Nordic i Kvistgård nu at opretholde sikkerheden om håndværkernes værktøj, så det bliver bøvlet at begå indbrud og tyveri af værktøj. Det sker gennem Unisecure Nordics DNA-mærkning; en løsning, der kan påføres med en usynlig SelectaDNA væske på alt værktøj, der kun kan ses med UV-lys, og et mærkat med en stregkode, som politiet kan aflæse og slå op i en database fra mere end 40 lande.

Bliver man som håndværker udsat for indbrud og tyveri af værktøj, kan politiet identificere og spore værktøjets ejer og gerningsstedet. Med DNA-mærkningen kan politiet dermed bevise, hvis værktøjet er blevet stjålet, og tyvene kan herefter blive afkrævet en forklaring.

Carl Ras DNA-mærker værktøjet for kunder
DNA-mærkningens produkter sælges nu hos Carl Ras i alle engrosvirksomhedens 19 butikker, og Carl Ras kan som de første på markedet også tilbyde at DNA-mærke værktøjet for kunderne.

- Indbrud og tyveri af værktøj er et kæmpe problem i vores branche lige nu. Som en af branchens største værktøjsleverandører og specialister ønsker vi at tage ansvar for sikkerheden af kundernes værktøj, og igennem samarbejde med Unisecure Nordic sørge for, at deres fremtidsleverancer er mærket. Vi vil hjælpe kunderne med at passe godt på det værktøj, de køber hos os, så det får en længere levetid, fortæller salgschef i Carl Ras, Henrik Bækgaard, og tilføjer:

- Som landsdækkende engrosvirksomhed har vi samtidig infrastrukturen til at tilbyde servicen. Når vi har afmærket værktøjet, registrerer vi det i databasen, hvorefter vi leverer det til kundernes ønskede lokationer.

Direktør for Unisecure Nordic, Henrik Olsen, påpeger, at alt for få håndværkere i dag får DNA-mærket deres dyre værktøj, inden uheldet er ude. Han er derfor positiv over, at Carl Ras fremover kan servicere kunderne med DNA-mærkningen, så kunderne slipper for selv at bøvle med det.

- Mange håndværkere har ikke tiden til selv at sikre alt deres værktøj med DNA-mærkningen, eller også glemmer de at gøre det, når de løbende køber nye produkter. Men hvis værktøjet stjæles uden DNA-mærkning, kan politiet ikke registrere de stjålne genstande i systemet og finde frem til ejeren. Uden beviser kan tyvene dermed beholde det hele uden at blive opdaget, fortæller Henrik Olsen, der igennem mange år har specialiseret sig i at spore stjålet værktøj og maskiner. Han tilføjer:

- Størstedelen af dem, der på nuværende tidspunkt får DNA-mærket deres værktøj, er håndværkere, der har prøvet at blive udsat for indbrud og tyveri af værktøj. Først efter indbruddet oplever de det store værdiskab og omkostningerne, der kan være utrolig dyre.

Lav risiko for indbrud og tyveri af DNA-mærket værktøj
Statistikken viser ifølge Henrik Olsen, at DNA-mærkningen reducerer risikoen for indbrud og tyveri med op mod 83 %:

- Flere tusinde kunder, som har DNA-mærket deres værktøj, har efterfølgende ikke har haft et eneste indbrudsforsøg, da det bliver mere risikabelt og farligt for tyvene at stjæle værktøj. Når det er DNA-mærket, så ved vi samtidig fra det kriminelle miljø, at det bliver uinteressant for dem at sælge det videre. Er der lige pludselig høj risiko for at blive fanget og lavt udbytte i svindlen, så er det ikke længere interessant for dem. Det er den effekt, vores samarbejde med Carl Ras skal sikre, fortæller han.

Han påpeger videre, at tyvene efterhånden har et godt kendskab til DNA-mærkningen af værktøj:

- Står der to varebiler, hvoraf den ene har et skilt om, at ejendelene er beskyttet med DNA-mærkning, så er der størst sandsynlighed for, at tyven vælger at stjæle fra den anden bil, hvor politiet ikke nødvendigvis kan finde dem. For de ved, at politiet med stor sandsynlighed finder frem til dem, hvis værktøjet er DNA-mærket.

Særligt gavnligt for håndværkere i byggebranchen
DNA-mærkningen er igennem mange år blevet brugt blandt private og virksomheder i eksempelvis kommuner, hoteller, supermarkeder, kontormiljøer og er i dag særligt relevant for byggebranchen:

- Indbrud i det private hjem er generelt faldet, efter covid-19, hvor mange har været mere hjemme. Det har til gengæld medført større aktivitet på indbrud og tyveri i varebiler og på byggepladser, fortæller Henrik Olsen og tilføjer:

- Det er første gang, vi slår os sammen med en partner i byggebranchen om denne sikkerhedsløsning. Timingen til det er god nu, da produkterne i dag er anerkendt fra landets politikredse. Sammen med Carl Ras forventer vi derfor at kunne ramme en bred skare af håndværkere i byggebranchen.

Unisecure Nordic har ifølge Henrik Olsen allerede har fået mange positive tilbagemeldinger på DNA-mærkningen fra håndværkere:

- Vi hører både fra store entreprenører og de helt små håndværksmestre, at det i sidste ende har vist sig at være en billigere måde at sikre sig på, siger han.

-dc

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

20/5 2022
VærktøjAkku værktøjÅndedrætsværnArbejdshandskerArbejdslampeBefæstigelseBeskyttelsesdragterEl værktøjFaldsikringHovedværnIndustriel malingIndustristøvsugereIsoleringsholderKonstruktions markeringsmalingLaserLinie markeringsmalingMaterielopbevaringRustfri skruerSikkerhedSkruerSnavsspray Eco venlig systemStål skruerTekniske produkterTyverimærkning værktøjVærktøjskasserVærktøjsmaskinerTilføj dit firma her.
Send en mail.