Nu kan du købe Stihl hos Carl Ras
Carl Ras er nu forhandler for Stihl, der producerer værktøj og motordrevne maskiner. Et fælles fokus på høj kvalitet, holdbarhed, professionel rådgivning og værdier har dannet ramme for det nye partnerskab
Inden længe kan Carl Ras tilbyde kunderne et omfattende udvalg af produkter fra Stihl, der dækker motorsave, batterisystemer, kædesave, græstrimmere, løvblæsere, hække- og plæneklippere, tilbehør til havemaskiner og meget mere.
Det understøtter ifølge salgsdirektør i Carl Ras, Dennis Bundgaard, Carl Ras' vision om at være branchens førende leverandør af værktøj og udstyr til byggebranchen, den offentlige sektor og industrien.
- Vi ser det som vores forpligtelse at levere høj kvalitet og værdi for vores kunder.
- Markedsdialoger og kundeanalyser har vist os, at en stor del af de kunder, der handler i Carl Ras, har et ønske om at kunne købe og modtage rådgivning i Stihl's produkter.
- Vi ser derfor gode muligheder for at udvide vores produktsortiment og styrke vores position i markedet inden for skov og landskabspleje, der tidligere ikke har været vores hovedfokus, fortæller han.
Det nye partnerskab glæder også landechef hos Stihl, Michael Nielsen.
For selvom de hos producenten har et stort forhandlernetværk i Danmark, bliver Carl Ras den første landsdækkende grossist, der ikke er enkeltstående forhandler:
- Det betyder, at vi får større synlighed om vores produkter, og vi kan nå ud til en bredere målgruppe af forbrugere i markedet. Samtidig er det vigtigt for os at samarbejde med en firmaprofil, der matcher Stihl i både det professionelle koncept og værdier.
- Carl Ras står også for høj kvalitet og har fokus på at gøre det nemmere for kunderne at komme godt fra start, udtaler han.
Familieejede virksomheder med fælles værdier
Carl Ras og Stihl er begge familieejede virksomheder i tredjegeneration med mere end 90 års erfaring i markedet, og grundlæggerne - Carl Rasmussen og Andreas Stihl - har begge lagt navn til deres brands.
- Begge ejeres dedikation og motivation er blevet født ind i virksomhederne. De har tilbragt en lang årrække af deres liv i virksomhederne og er derfor topmotiveret for at vise, at de vil bære deres forfædres koncepter videre og vækste yderligere, siger Michael Nielsen og tilføjer:
- Vores fælles værdier i Stihl og Carl Ras er blevet skabt af familiens værdier. Vi står begge for høj faglighed og stolthed, og respekten for medarbejderne er høj, hvorfor vi i begge virksomheder har mange medarbejdere med lang anciennitet.
Carl Ras' sælgere uddannes og trænes i Stihl
120 salgsmedarbejdere i Carl Ras er blevet trænet og oplært i Stihl's produkter og services.
- Vi har gjort en stor indsats for at dygtiggøre alle vores sælgere i at forstå Stihl's sortiment. Det har vi gjort for at sikre, at de fra 1. februar er fuldt ud rustet til at rådgive og servicere kunderne i både vores butikker, hos kunderne og online.
- Vi ser frem til at tilbyde både nuværende og kommende kunder unikke kundeoplevelser i et kombineret Carl Ras og Stihl univers, siger Dennis Bundgaard.
Som autoriseret forhandler for Stihl giver Carl Ras kunderne adgang til 22 fysiske butikker i hele landet, en digital løsning samt med rådgivning og service fra et kundeservicecenter og mere end 40 eksterne konsulenter.
Alt sammen for at tilbyde let tilgængelig rådgivning og gøre det nemt for kunderne at finde information og handle på deres foretrukne måde.
- Vores ambition er at blive markedets foretrukne leverandør af Stihl, siger Dennis Bundgaard og tilføjer:
- Vi tror på, at en omnichannel tilgang sikrer, at kunderne har flere handlemuligheder og ikke går forgæves hos os, når de er på jagt efter Stihl.
-dc