Succesfuld sporingsbrik vil til udlandet

Succesfuld sporingsbrik vil til udlandet

Nanolinks lille grøn brik monteres på værktøj og andet materiel og sender et radiosignal til Nanolink-app'en på telefonen, der nu viser, hvor på byggepladsen grejet er

Nanolink vil være verdens bedste til digital sporing af værktøj. Allerede nu bruger flere end 200 virksomheder den grønne Nanolink-brik. De har alle forstået, at trådløs værktøjssporing er uundværlig, hvis man vil udføre sit job optimalt. F.eks. har vvs-grossisten Brødrene Dahl netop lanceret en materielsporings-app, der er udviklet sammen med Nanolink.

Næste skridt for Hedensted-virksomheden er at ekspandere, både til udlandet og til andre sektorer end håndværksbranchen såsom industri og hospitaler.

InnovationsAgenterne har bistået Nanolink med teknologisk viden og vejledning.

- Vi har store ambitioner: Vi vil tilbyde verdens bedste teknologi til værktøjssporing, forklarer Klaus Meldgaard Keith, der er CTO i Nanolink, og tilføjer:

- Allerede nu er vores radio-brik super-robust, har en rækkevidde på op til 100 meter og kan køre fire år uden batteriskift. Men vi vil gerne gøre den endnu bedre. Derfor arbejder vi på at udvikle en ny version af brikken, og her har InnovationsAgenterne hjulpet os videre.

InnovationsAgent Kai Ormstrup Jensen supplerer:

- Nanolink fortalte mig om nogle af de tekniske udfordringer, man stod med. Det handlede blandt andet om den optimale kombination af batteri og printplade plus en antenne med højest mulig sendestyrke og lavest muligt energiforbrug. Det er spændende at blive inddraget så tidligt i et udviklingsforløb, og jeg kunne hjælpe Nanolink med at finde en gruppe eksperter, der hurtigt kunne guide dem i den rigtige retning. Det var specialister inden for elektronik-komponenter, antenneteknologi og plastmaterialer, og de har hjulpet Nanolink med at evaluere forskellige tekniske løsninger og har bistået virksomheden i at tage de rigtige valg og beslutninger undervejs i udviklingsprocessen.
 
Klar om et år
Klaus Meldgaard Keith understreger, at denne eksperthjælp har været meget vigtig for Nanolink og forventer, at den nye version af den grønne radio-brik er klar i slutningen af 2018. Den vil anvende ny batteriteknologi og få længere batterilevetid, dens rækkevidde vil øges fra 100 til 200 meter, og den bliver endnu mere robust end hidtil. Ifølge Klaus Meldgaard Keith har eksperthjælpen formidlet af InnovationsAgenten været afgørende for, at Nanolink kan indfri disse høje ambitioner inden for forholdsvis kort tid og med begrænsede ressourcer til rådighed.

Teknologien
Den grønne radio-brik fra Nanolink anvender en særlig variant af Bluetooth og kan derfor kommunikere med de to mest udbredte styresystemer til smartphones, iOS og Android. Håndværkerens mobiltelefon fanger signalet fra brikken og kan derefter via GPS finde det eftersøgte materiel eller vise en liste over andet materiel i nærheden. Nanolink-serveren kan også tilgås fra pc og tablet, så alle i virksomheden, uanset hvor man er, får det fulde overblik over hvor alt registreret materiel befinder sig. Man kan også oprette en serviceplan for hvert enkelt stykke værktøj, så man får en automatisk påmindelse, når det er tid til service.

-kj

9/1 2018
  • Husk sikkerheden i varmen

    Husk sikkerheden i varmen

    byggeri ›Sommeren har været varm, og det kan være fristende at slippe af med noget af den varmeste beklædning, mens man er på arbejde. Men husk sikkerheden, lyder opfordringen til landets bygge- og håndværksvirksomheder
  • Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    Jydske værktøjsleverandører slås sammen under et

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med Carl Ras Gruppen i ryggen samles Jydsk Værktøj og Nordjydsk Værktøjssalg under et navn. Sammenlægningen kombinerer lokal forankring med adgang til stærke kompetencer, større ressourcer og et tættere samarbejde på tværs
  • Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    Registrering og tracking skal gøre livet surt for de langfingrede

    vaerktoej-arbejdstoej ›Ti tyverier sker fra varebiler hver dag – og mange håndværksvirksomheder kæmper med manuel registrering, mangelfuld sporbarhed og tidskrævende dokumentation. Det vil SaaS-virksomhederne EG og Keatech gøre op med gennem et nyt samarbejde
  • Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    Producentansvar er et bureaukratisk helvede

    politik ›De meget omtalte regler om producentansvar handler ifølge TEKNIQ ikke kun om gebyr for emballage. Der skal i mange tilfælde også betales gebyr for selve produktet.
  • Indbrud i værktøjsvirksomhed

    Indbrud i værktøjsvirksomhed

    byggeri ›
  • Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    Få varevogn og værktøj leveret direkte til døren

    vaerktoej-arbejdstoej ›Stark og Sixt samler transport og værktøj i en booking. Samarbejdet giver Starks kunder adgang til hele Sixts bilflåde af varevogne og personbiler
  • Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    Værktøjsproducenterne flokkes til Byggeri'27

    vaerktoej-arbejdstoej ›Med deltagelse af både Bosch og Makita vil alle de førende værkstøjsproducenter være at finde på Byggeri'27 i marts næste år. De besøgende på messen vil dermed kunne se og opleve alt det nyeste fra markedets mest kendte værktøjsfirmaer
  • 200 ekstra hestekræfter i sålerne

    200 ekstra hestekræfter i sålerne

    vaerktoej-arbejdstoej ›Airtox har piftet sine mest populære modeller op. De tre mest sælgende sko er blevet lettere og har fået et mere eksklusivt design, og indtil videre har brugerne taget godt imod dem