Aktuelle nyheder - Værktøj & arbejdstøj

Træinformation: ETA’er ikke bedre end DoPJørgen Munch-Andersen. Foto: Træinformation.

Træinformation: ETA’er ikke bedre end DoP

På baggrund af en artikel, vi tidligere har bragt, mener seniorrådgiver hos Træinformation, at kunder misinformeres ift. udstedelse af ETA’er

Del artiklen på

Af Kenneth Jørgensen

I november bragte vi her på bygtek.dk artiklen 'ETA-godkendelse på skruer er et must'. Her fortalte produktchef hos Fischer i Norden, Lars Holbæk, at skrueproducenten oplever en stigende efterspørgelse på ETA-godkendelser blandt kunderne.

ETA (European Technical Assessment) er en europæisk, teknisk vurdering, som bl.a. giver mulighed for at udarbejde en ydeevnedeklaration. I en årrække har den frivillige ordning været et krav til bl.a. ankerskruer i bærende konstruktioner, men det samme gør sig ikke gældende for alle andre skruer i ikke-bærende konstruktioner.

- ETA er lig med veludført data til dokumention for et produkts egenskaber, den er tilgængelig for alle, og vigtigst af alt: Den er uvildig i modsætning til f.eks. CE-mærkning, hvor producenten selv indrapporterer oplysningerne, sagde produktchefen i artiklen og kunne ikke se, hvorfor godkendelserne ikke også skal være et lovpligtigt krav på skruer til ikke-bærende konstruktioner:

- Man har en DoP (ydeevnedeklaration, red.), men den er ikke uvildig som ETA'en, hvor man er underlagt en ekstern myndighed.

Misinformation
Civilingeniør, phd, Jørgen Munch-Andersen, der er seniorrådgiver hos Træinformation, går nu i rette med disse udtalelser og mener, at de kan vildlede branchen:

- Nogle producenter af forbindelsesmidler til trækonstruktioner anvender ETA’er som et redskab i konkurrencen og hævder, at kunderne ønsker ETA’er. Er det tilfældet, er kunderne misinformerede. Hovedprincippet er, at der udarbejdes Ydeevneerklæring (DoP) og CE-mærkes efter den relevante harmoniserede standard, siger han.

ETA og DoP er ikke sammenlignelige
Jørgen Munch-Andersen understreger, at systemet med ETA’er, der udstedes på basis af en EAD (European Assesment Document), er tænkt som en ’nødløsning’, der muliggør CE-mærkning af produkter, som ikke er omfattet af en harmoniseret standard. Ifølge ham kan ETA’er også være en mulighed, hvis der er behov for at deklarere egenskaber, der ikke er omfattet af den harmoniserede standard, men det bør ikke ændre på, hvorledes de egenskaber, der er omfattet, skal bestemmes.

- Men ETA’er bliver i stigende grad brugt til at omgå de harmoniserede standarder, idet EAD’er opstiller andre regler for bestemmelse af egenskaberne end den relevante harmoniserede standard. Egenskaberne i en ETA og en DoP er derfor ikke sammenlignelige, hvilket skaber usikkerhed blandt brugerne - dvs. de projekterende og udførende.

Skaber stor usikkerhed
Seniorrådgiveren forklarer, at den primære vej til CE-mærkning er at udarbejde en DoP baseret på den harmoniserede standard for området. Europæiske standarder, herunder de harmoniserede, udarbejdes af CEN-arbejdsgrupper. De består eksperter udpeget af DS og de andre europæiske standardiseringsorganisationer. Udover høringer undervejs kommer standardforslag i offentlig høring i alle landene før de vedtages. Eurocodes udarbejdes på samme måde.

Videre fortæller han, at en ETA er baseret på en EAD, der beskriver hvilke egenskaber, der kan bestemmes, og hvordan det skal ske. EAD’er udarbejdes af en enkelt producent og godkendes i en lukket proces i EOTA (European Organisation for Technical Assessment). Processen involverer kun få personer og kan derfor ikke sikre den kvalitet, der opnås gennem CEN-systemet. EAD’en bliver tidligst offentliggjort ved udstedelsen af den første ETA, som er baseret på den.

- Andre producenter kan så anvende EAD’en, men de kan også have udarbejdet deres egen EAD for et tilsvarende produkt, men med andre betingelser. De projekterende kan derved ikke sammenligne produkterne uden at sætte sig ind i EAD’en, hvilket er både krævende og skaber stor usikkerhed, siger Jørgen Munch-Andersen og tilføjer, at sædvanlige forbindelsesmidler til trækonstruktioner som f.eks. søm og skruer dækkes af den harmoniserede standard EN 14592 og derfor bør være CE-mærket efter denne:

- Der er ikke krav om CE-mærkning af produkter, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard. I dette tilfælde er det velbegrundet at udarbejde en ETA og CE-mærke efter denne. Det gælder f.eks. beslag til trækonstruktioner, hvor CE-mærkning efter en ETA klart er at foretrække fremfor, at de ikke CE-mærkes. Der kan også være behov for at kunne angive andre egenskaber end de, der er omfattet af den harmoniserede standard. Det kunne f.eks. gælde lange skruer tænkt til samling af CLT-elementer.

Kan være en ’nødløsning’
Jørgen Munch-Andersen medgiver, at det er en langsommelig proces at ændre harmoniserede standarder og Eurocodes, men understreger, at producenterne i højere grad bør bidrage med deres viden til at forbedre standarder og Eurocodes og dermed overflødiggøre ETA’er, som i øvrigt aldrig må indeholde projekteringsregler - sådanne hører alene til i Eurocodes:

- ETA’er kan dog fortsat være nødvendige som en ’nødløsning’, indtil en parameter, der er blevet nødvendig, fordi brugen af træ udvikles, er blevet omfattet af den harmoniserede standard, lyder det fra seniorrådgiver hos Træinformation, Jørgen Munch-Andersen.

Læs mere om Værktøj & arbejdstøj

6/2 2020