Atomkraft på dansk grund rykker et skridt nærmereDet forventes, at analysen er klar i andet kvartal af 2026. Foto: Adam Rieper, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Atomkraft på dansk grund rykker et skridt nærmere

Rammerne for at undersøge potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier og ophævelse af forbuddet i Danmark er nu på plads. Analysen skal blandt andet se på, hvad nukleare anlæg af typen SMR kræver af ny regulering og kompetencer

Hvilken viden skal der til, før Danmarks forbud mod atomkraft kan ophæves? Hvorvidt kan små modulære reaktorer indgå i det danske energimiks, og hvad kan teknologierne egentlig? 

Hvad skal der til for, at det kan håndteres sikkert? Hvad vil det kræve at komme af med det radioaktive affald? Hvilke nye kompetencer kræver det? Hvad kan det komme til at koste? Og hvor lang tid tager det at få rammerne på plads?

Det er blot nogle af de spørgsmål, som en ny analyse skal forsøge at besvare, efter at Folketinget i foråret 2025 besluttede at sætte gang i arbejdet med at uddybe potentialer og risici ved nye atomkraftteknologier herhjemme.

Grundlaget for analysen er nu klart, og selve analysearbejdet er godt i gang.

Grøn strøm fra sol og vind skal fortsat udgøre hjørnestenen i dansk energiforsyning. Selv om regeringen ikke anser konventionel atomkraft for relevant i Danmark, har der de senere år været en stigende interesse for nye atomkraftteknologier såsom små modulære reaktorer (SMR) i Danmark og i EU.

Analysen skal derfor i tre spor kortlægge serieproduceret SMR-teknologis mulige rolle i det danske energisystem, krav til regulering og myndigheder samt potentialet for dansk erhvervsliv.

- Grøn energi fra sol og vind er nu og vil også i fremtiden være rygraden i den danske energiforsyning, men vi kan også se, at det ikke kan stå alene. Derfor skal vi være åbne for, om andre teknologier kan give os grøn energi i fremtiden. 

- Her kan små, modulære atomreaktorer være en mulighed. Serieproduceret SMR er dog hverken en snuptagsløsning eller en gratis omgang, og vi skal have et grundlag for at få styr på myndighedsprocesserne, sikkerhed, affald, kompetencer og ansvar. 

- Med den her analyse får vi et solidt oplyst grundlag at træffe de politiske beslutninger ud fra, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).

Teknologiske fremskridt, øget behov for stabil elforsyning og ønsket om konkurrencedygtige energipriser har sat små modulære reaktorer på dagsordenen - både som en mulig del af et fossilfrit energisystem og som et område med voksende erhvervsinteresse.

Analysen skal også ses i lyset af den geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation, hvor der er behov for at beskytte kritisk energiinfrastruktur, styrke Europas konkurrenceevne og sikre robuste forsyningskæder for råstoffer og teknologier.

I 1985 vedtog Folketinget, at atomkraft ikke skal indgå i dansk energiplanlægning. Det betyder, at der med Elforsyningsloven er et reelt forbud mod at etablere nukleare produktionsanlæg med henblik på elproduktion i Danmark.

- Jeg går til atomkraft med et åbent sind, og jeg håber, at alle lige får pulsen ned. At debattere en ophævelse af et forbud uden at tage stilling til, om man i øvrigt vil gøre alt det andet, som følger med, sender bare et signal uden substans. 

- Der kan være et stort potentiale i SMR hen ad vejen, så det bør ikke handle om ideologi, men om at gøre tingene grundigt og i den rigtige rækkefølge, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.


22/1 2026
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)
  • Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    lavenergi ›Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg
  • Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    debat ›En ny varmerapport fra KL viser, at udrulningen af fjernvarme er ved at gå i stå, hvilket øger behovet for at få installeret endnu flere varmepumper for at komme i mål med de politiske ambitioner, mener formand for Varmepumpeindustrien, Niels Peter Skov
  • Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    lavenergi ›Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne