Femern skal teste fremtidens beton med reduceret CO2-aftryk Teststøbning på Femern Bælt-projektet med CO2-reduceret beton.

Femern skal teste fremtidens beton med reduceret CO2-aftryk

Der bliver stillet et område til rådighed ved Femern Bælt-projektet, hvor Aalborg Portlands Futurecem kan blive afprøvet

Femern Bælt-projektet tester som det første anlægsbyggeri brugen af fremtidens CO2-reducerede beton til byggerier af megaprojekter.

Entreprenørkonsortiet Femern Link Contractors, FLC, har stillet et areal til rådighed og udført stor teststøbning med en helt ny type beton på tunnelbyggepladsen ved Rødbyhavn.

Teststøbningen er et led i et større samarbejde kaldet Calliste om fremtidens beton, som Femern A/S, der er bygherre på Femern Bælt-projektet, deltager i sammen med Aalborg Portland, Unicon, Teknologisk Institut, flere universiteter, betonleverandører og offentlige og private bygherrer.

- Vi har strenge krav til styrke og holdbarhed, når det gælder byggeriet af megaprojekter som Femern Bælt-tunnelen, og det gælder især, når vi bygger i det marine miljø.

- Samtidig har vi konstant fokus på at nedbringe CO2-aftrykket på vores byggeri blandt andet gennem nye teknologier, og vi vil gerne sætte ekstra skub på udviklingen af fremtidens beton, siger Kim Smedegaard Andersen, der er teknisk vicedirektør i Femern Bælt-projektet.

Fra cementbranchen deltager Aalborg Portland, som er underleverandør af cement til Femern Bælt-tunnelen.

Aalborg Portland har udviklet en cementtype, Futurecem, der indtil videre kan reducere CO2-aftrykket i betonproduktionen med 25 % i forhold til traditionel beton. Det sker blandt andet ved at erstatte en del af indholdet af klinker i cementen med specialbehandlet ler og kalk.

Det er denne teknologi, som man gennem Calliste-samarbejdet forsker i at videreudvikle. Målet med samarbejdet er at halvere behovet for cement i betonen og samtidig bevare en høj styrke og holdbarhed.

Teststøbningen på Femern Bælt-projektet er første gang, at man forsøger sig med en betontype, der indeholder cement, hvor omtrent 50 % af cementklinkerne er erstattet af den særlige kombination af ler og kalk.

Det reducerer CO2-aftrykket betydeligt i forhold til beton med de cementtyper, man normalt anvender i Danmark, fortæller Pernille Nyegaard, der er centerprojektleder i Teknologisk Institut.

- Det er første gang, vi laver støbning med den nye betontype i denne skala, og dermed kan vi grundigt få undersøgt betonens holdbarhed. Forsøget er vigtigt for at demonstrere, hvordan betonen klarer sig i et virkeligt trafikmiljø med frost og saltning, siger Pernille Nyegaard.

Desuden vil man med teststøbningen blandt andet få klarlagt, hvordan betonen er at arbejde med i praksis samt varmeudviklingen og betonens overflader.

Hvis Calliste-projektet når det forventede resultat, åbner det mulighed for, at man kan anvende den nye beton med reduceret CO2-aftryk i fremtidige anlægsprojekter, hvor betonproduktionen vejer tungt i CO2-regnskabet.

- Som statsligt selskab føler vi et særligt ansvar for at bidrage til en grønnere byggebranche og udvikle nye løsninger, der reducerer CO2-aftrykket.

- Vi ser frem til at dele resultatet af Calliste-projektet med vores samarbejdspartnere og entreprenører, siger Kim Smedegaard Andersen, teknisk vicedirektør i Femern Bælt-projektet.

Calliste-projektet 

Støttet af Innovationsfondens investering (gennem Grand Solutions-programmet) med 21,6 millioner kroner.

Projektpartnere:

Teknologisk Institut (projektleder)
Aalborg Portland
Technische Universität München
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Unicon A/S
CRH Concrete
IBF
Femern
FB Gruppen
Vejdirektoratet
Dansk Beton

-dc

10/1 2025
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)