Hilux holder sig i front

Hilux holder sig i front

Toyota Hilux er både konge, dronning og knægt i pick-up klassen – men den tidligere så overlegne position er knap så udpræget som for få år siden.

Ingen over og ingen ved siden af legendariske Hilux, der har drevet åbenlys terror på alle konkurrenter siden 1968. Men der er kommet en lille mislyd i hønsegården, for selv om den ny model Hilux fortsat er den model, alle bruger til sammenligning, er den tidligere så overlegne position knap så udpræget, som den var for bare få år siden.

Årsagen hedder miljø og udledning af skadelige stoffer, herunder partikler. De nye Euro 6 normer er både skrappe og krævende. Motorer bliver mindre, mange går helt af produktion, andre forsvinder bare fra det europæiske marked, og de, der holder fast i diesel, begrænser sig til meget få motorer. Hilux er et glimrende eksempel.

Hvor Toyota tidligere havde flere motorløsninger til Hilux, er der kun en enkelt tilbage. En 2,4 liters med 150 HK og 400 Nm og sagt kort og kontant, så er den tilbageværende motor et grænsetilfælde til Hilux - især når man er en legende og skal forsvare sin position som den absolutte nummer et.

Hilux har nærmest opfundet og defineret 1-ton klassen. Det vil sige en bil med åbent lad, der kører med et ton under åben himmel, men biltypen skal også kunne mere end det. Den skal også stikke af med en stor trailer, jo større jo bedre, og så skal bilen også kunne købes med 4-hjulstræk, som skal give bilen mulighed for at køre i vanskeligt terræn.

Nyeste udgave af Hilux klarer det sidste til UG med kryds og slange, legenden klarer sig også uden problemer under langt de fleste daglige opgaver, men den lille svaghed, den første krakelering i den fine position, er bilens egenskaber med tungeste læs og den tunge trailer på krogen. Her er der markant forskel fra den tidligere Hilux 3,0 - og nu siger vi noget grimt - Hilux overgås med flere længder af den nye Ford Ranger, der løber med 3500 kg på krogen uden det mindste lille grynt.

Små forskelle

Hilux fås med trailerkapacitet op til 3500 kg, men det er kun model Extra Cab med 4-hjulstræk, der må køre med 3500 kg, resten hedder 3200 kg, og lægger man samtidig et ton på ladet, har vi nået bilens absolutte maksimum, hvis det skal være nogenlunde brugbart og omgængeligt.

Den Hilux, der snart kan fejre modellens 50 års jubilæum, er den naturlige udvikling af en tidligere model, men også en bil, der har visse overraskelser. Nyeste Hilux har fået en endnu kraftigere ramme end nogensinde, og man kan vel godt kalde det overdrevet, for selve rammen har aldrig været en svaghed hos Hilux. Kun hvis vi taler om rust, som tidligere var alle bilers værste fjende, og man kan godt påstå, at rust var det eneste, som for alvor kunne få has på en Hilux.

Den seneste udvikling er små justeringer af bilens mål. Hilux er blevet lidt længere, højden er aftaget, ladet er bredere, akselafstanden er uændret, mens til- og nedkørselsvinkler i terræn er forbedret. Alt i alt er der tale om små forbedringer, som sammen med en kraftigere ramme har fristet Toyota til at pudse lidt på opsætning af undervogn.

-jørli

8/5 2017
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
  • Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    biler-til-byggebranchen ›Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
  • For 800.000 kroner luksusvarebil

    For 800.000 kroner luksusvarebil

    biler-til-byggebranchen ›Man får lov at betale for den nye Mercedes Vito, men det er ikke svært at se hvorfor. Mercedes Vito VLE er spækket med eksklusivt udstyr, stor rækkevidde og intelligent design
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”