Kæmpe fjernvarmekonverteringsprojekt sikrer fjernvarmen på VestfynMed Grundfos' iGRID-løsningen er der skabt en driftssikker varmeforsyning, som samtidig bidrager markant til den grønne omstilling.

Kæmpe fjernvarmekonverteringsprojekt sikrer fjernvarmen på Vestfyn

Assens Fjernvarme og Grundfos har gennemført Danmarks største fjernvarmekonverteringsprojekt, der sikrer grøn varme til mere end 2000 nye forbrugere i Aarup og omegn

Projektet tog sin begyndelse i 2022, hvor Assens Fjernvarme påbegyndte planlægningen af konverteringen af Aarup og de omkringliggende mindre lokalsamfund. 

Områder, der tidligere har været for små til at blive tilsluttet fjernvarmenettet, er i dag koblet på via en ny, 20 kilometer lang transmissionsledning, der forbinder Assens med Aarup.

Omkring 80 % af de nye forbrugere er konverteret fra naturgas, og opbakningen til projektet er vokset markant undervejs.

– Da vi startede projektet i 2022, rasede energikrisen og fjernvarme stod højt på ønskelisten hos borgere i hele landet. Så da planerne om at konvertere Aarup til fjernvarme begyndte at tage form, var det oplagt også at udvide det til de mindre lokalområder på ruten. 

- Mange af dem ville ellers aldrig være blevet koblet på fjernvarmenettet. Nu får de en løsning, der både er stabil, fremtidssikret og ikke mindst økonomisk attraktiv, lyder det fra Torben Hjorth, leder af projektkontoret hos Assens Fjernvarme.

Projektets omfang stillede store, tekniske krav. Ud over den lange transmissionsledning omfattede løsningen etableringen af 12 pumpestationer og håndtering af en højdeforskel på 60 meter fra Assens til Aarup.

– Fjernvarme spiller en helt central rolle i den grønne omstilling, og projekter som dette viser, hvor stor forskel den rigtige systemløsning kan gøre. 

- Grundfos' iGRID-løsning er udviklet til netop den type konverteringer, hvor der stilles høje krav til både effektivitet, driftssikkerhed og fremtidig fleksibilitet, siger Lars Heine Knudsen, fjernvarmeekspert hos Grundfos.

Samtidig med planlægningen præsenterede Grundfos iGRID-løsningen, som med sit modulopbyggede design viste sig at være et ideelt match til projektets behov.

– Vi var ude efter en løsning, der var kompakt og enkel. Det stod hurtigt klart, at iGRID gav os meget mere end blot en kompakt løsning. 

- For eksempel det modulopbyggede design, som fungerer lidt ligesom et Lego-system, hvor vi kan tilpasse stationerne efter behov. Den fleksibilitet var simpelthen afgørende for os, forklarer Torben Hjorth.

Der er i alt etableret 12 pumpestationer på strækningen mellem Assens og Aarup, som i dag forsyner blandt andet landsbyerne: Lundager, Aborg, Salbrovad, Sandager, Barløse, Turup, Ørsted og Skydebjerg med fjernvarme.

Med iGRID-løsningen har Assens Fjernvarme opnået en mere stabil og energieffektiv drift. Pumperne tilpasser automatisk trykket efter behov, hvilket både reducerer energiforbruget og fremtidssikrer anlægget.

Projektet har samtidig resulteret i en af de største CO2-reduktioner i Assens Kommune til dato.

-dc

26/1 2026
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående
  • Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    Debat: Varmepuljemidler havner i de forkerte lommer

    lavenergi ›Regeringens forslag om at tilføre flere midler til fjernvarmepuljen risikerer at ramme ved siden af målet, lyder det fra brancheorganisationen Varmepumpeindustrien (VPI)
  • Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    Aalborg Forsyning vælger Sweco som energirådgiver

    lavenergi ›Sweco har vundet udbud som ny rådgiver på Aalborg Forsynings energiområde, hvor arkitekt- og ingeniørrådgiveren skal bidrage til den fortsatte udvikling og fremtidssikring af energiinfrastrukturen i Aalborg
  • Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    Debat: Stop med at lade varmeteknologierne konkurrere mod hinanden

    debat ›En ny varmerapport fra KL viser, at udrulningen af fjernvarme er ved at gå i stå, hvilket øger behovet for at få installeret endnu flere varmepumper for at komme i mål med de politiske ambitioner, mener formand for Varmepumpeindustrien, Niels Peter Skov
  • Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    Luft i radiatorerne kan også mærkes på pengepungen

    lavenergi ›Et nyt studie af DTU i samarbejde med Brunata viser forskelle i returtemperaturen på op til 10 grader. Det betyder en mulig økonomisk konsekvens for fjernvarmekunderne