Kommuner SKAL modtage privat asbestaffaldarkivfoto

Kommuner SKAL modtage privat asbestaffald

De 98 kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald

Af Dan Bjerring

Christiansborg

I et svar til Trine Jepsen (V) oplyser klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV), at Affaldsbekendtgørelsen pålægger kommunerne at etablere en ordning for bygge- og anlægsaffald, som giver de private husholdninger mulighed for at sortere deres byggeaffald under samme krav som til sortering af byggeaffald fra virksomheder. Det gælder blandt andet sortering af asbestaffald.

Trine Jepsen ønsker at vide, i hvor mange af landets 98 kommuner en privat bolig ejer i dag lovligt kan aflevere forsvarligt indpakket asbestaffald på en kommunal genbrugsstation.

Kommunale affaldsregulativer

Ministeren slår fast, at kommunerne skal at sikre, at husholdningerne i kommunerne har adgang til mindst én genbrugsplads, hvor de kan aflevere emballeret og sorteret affald:

- Det betyder, at alle kommuner skal stille mindst én genbrugsplads til rådighed for private boligejeres asbestaffald. Præcise krav vedrørende mængder, emballering fremgår af de enkelte kommuners affaldsregulativer, oplyser Samira Nawa.


25/10 2026