Milliardregning for statens fejl kan ende hos virksomhederne

Dom fra Højesteret ændrer mangeårig praksis for erstatning ved erhvervsevnetab efter arbejdsskader. Den kan føre til højere forsikringspræmier, og den regning risikerer at lande hos virksomhederne

Af Dan Bjerring

Christiansborg

En dom fra Højesteret kan gøre det dyrere at drive virksomhed i Danmark, hvis virksomhederne skal betale for myndighedernes fejl i fortiden

Ifølge underdirektør Maria Schougaard Bentsen i TEKNIQ kan dommen betyde genåbning af et stort antal gamle arbejdsskadesager, og det kan lægge yderligere pres på et arbejdsskadesystem, der allerede er belastet.

- Hvis tusindvis af gamle sager genåbnes, risikerer både medarbejdere og virksomheder at ende i lange køer og endnu større usikkerhed. Vi har brug for en enkel og klar løsning, der rydder op, og ikke én, der skubber problemerne foran os, siger hun.

Den forkerte praksis

Ifølge Dansk Erhverv truer en regning til virksomhederne i størrelsesordenen 30-40 milliarder kroner, som skyldes fortidens fejl i systemet.

Dommen kan få store konsekvenser, fordi den forkerte praksis fra Ankestyrelsens side vil ramme alle involverede.

Den skadelidte har ikke fået den erstatning, som den pågældende har været berettiget til.

Virksomhederne har i god tro betalt for lidt til arbejdsskadeforsikringerne.

Forsikringsselskaberne har også i god tro ageret efter en forkert praksis.

Ligesom man forventer at skulle genoptage 11.000 – 32.000 sager i AES.

Politikerne har ikke tid til at tøve

- Det er ikke bare tal på et papir for det tekniske erhvervsliv, men penge der ellers skulle bruges på at uddanne lærlinge, investere i udstyr og grønne løsninger.

- Når udgifterne stiger, bliver man tvunget til at lette foden fra speederen, og det går ud over både virksomhederne og samfundet. Når spillepladen pludselig ser anderledes ud, er der brug for, at politikerne træder til og sikrer klare og stabile rammer, som virksomhederne kan forholde sig til, siger Maria Schougaard Berntsen.

Hun understreger, at hvis virksomhederne ikke kan stole på den praksis, myndigheder har lagt, så svarer det til at planlægge og drive virksomhed med bind for øjnene.