Ny vinduesapp giver skarpere priserMed app'en kan jeg beregne og afgive tilbud til kunderne med det samme i stedet for at lave løselige håndtegninger for derefter at taste dem ind på en computer, siger Claus Petersen.

Ny vinduesapp giver skarpere priser

KPK Døre og Vinduer har udviklet på deres KPK 365- app så tømreren kan lægge omkostninger ind, når de står og skal lave et tilbud. Fx. timepris, fugemål, startgebyr og bortskaffelse af det gamle element

Samfund - Byggeri

For knap to år siden lancerede KPK Døre og Vinduer den digitale platform med navnet KPK 365, der gør det nemt og hurtigt for håndværkere at beregne pris, give tilbud og bestille nye døre og vinduer.

Derudover kan håndværkeren også oprette og arkivere sager, lægge eventuelle monteringsudgifter oveni materialeprisen samt sende tilbuddet direkte videre til kunderne med håndværkerens eget logo på.

KPK 365 har siden da vist sig at være et effektivt værktøj for flere af landets håndværkere, som har oprettet sig som bruger på den digitale platform, der kan tilgås på telefon og computer via en hjemmeside. Derfor har KPK valgt at videreudvikle platformen og lancerer nu en KPK 365-app, der kan installeres direkte på telefonen.

Nye funktioner
Ifølge KPK’s salgschef Peter Bechmann bliver det således endnu nemmere at have værktøjet lige ved hånden, mens der samtidig kommer flere nye funktioner, som kan effektivisere håndværkerens arbejdsgang yderligere, når der skal bestilles vinduer og døre til slutkunden:

- I den nye app har håndværkere nu mulighed for at lægge alle tænkelige omkostninger ind, når de står og skal lave et tilbud. Det gælder alt fra timepris og fugemål til startgebyr og bortskaffelse af det gamle element, siger han og fortsætter:

- Derudover bliver tidligere tilbud arkiveret i den nye app. Det gælder ikke alene de tilbud, som håndværkeren selv laver i appen, men nu også de tilbud, som vores kontor hjælper med at udarbejde. På den måde kan håndværkere nemt og hurtigt tilgå tilbuddet, hvis en kunde eksempelvis ringer fire uger efter, tilbuddet er blevet afgivet, og faktisk gerne vil takke ja alligevel. Det er således med til at optimere arbejdsgangene for den enkelte håndværker markant.

Større fleksibilitet
En af de håndværkere, der ofte har benyttet sig af den hidtidige KPK 365-platform, er Claus Petersen, som arbejder hos Snedker & Tømrermestre Aage Petersen & Søn i Rørvig. Han glæder sig over, at KPK nu udvider platformen med en app:

- Siden, jeg blev introduceret for platformen, har jeg nok brugt den hver eneste uge, og det har gjort mit arbejde væsentlig mere fleksibelt. Her kan jeg nemlig beregne og afgive tilbud til kunderne med det samme i stedet for at lave løselige håndtegninger for derefter at taste dem ind på en computer. Det sikrer dels, at jeg får det hele med, og dels at jeg kan afslutte opgaven hurtigere. Derfor er det også glædeligt, at den nu kommer som app til telefonen med endnu flere funktioner, fortæller tømrermester Claus Petersen og fortsætter:

- Her er det især belejligt, at jeg får alle gamle ordrer lige ved hånden, da jeg i højere grad slipper for at lave dobbeltarbejde. Forleden var der eksempelvis indbrud et sted, hvor jeg tidligere havde leveret vinduer til, og her kunne jeg uden besvær gå ind og finde den gamle ordre og bestille nøjagtig det vindue, som de fik monteret dengang.

-jhn

4/2 2020
  • Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    Gammelhavn: Ny bydel med respekt for det eksisterende Vejle

    doere-vinduer ›På en tidligere posthusgrund midt i Vejle tager den nye bydel Gammelhavn form med boliger, erhverv og grønne opholdsrum. Projektet har ambitioner om DGNB Guld-certificering
  • Byggeskadeforsikring på vej i graven

    Byggeskadeforsikring på vej i graven

    tilbygning ›Lovforslag lægger op til at udfase byggeskadeforsikringsordningen fra 1. januar 2027
  • Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    Mange faktorer skal være helt på plads for at sikre optimalt indeklima

    doere-vinduer ›En omfattende renovering er i fuld gang af 99 almene boliger i Toften i Albertslund. Med afsæt i helhedsplanen renoveres og fremtidssikres boligerne med fokus på funktionalitet, komfort og bevaring af det arkitektoniske udtryk
  • En lille ændring med stor betydning

    En lille ændring med stor betydning

    doere-vinduer ›Kulturhuset Trommen har fået nyt liv gennem en opgradering af ovenlysvinduerne. Med genbrug af den eksisterende konstruktion og nye glasløsninger er lysoplevelsen markant forbedret uden at lukke huset eller gå på kompromis med arkitekturen
  • Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    Badehotellet vækkes til live i Holbæk

    doere-vinduer ›Den velkendte, men fiktive bygning fra tv-serien Badehotellet er opført i virkeligheden og breder sig over 900 kvadratmeter fordelt på tre etager med originale dekorationer og kulisser fra filmstudierne
  • Et historisk vindueskig

    Et historisk vindueskig

    doere-vinduer ›Vinduesmuseet Villum Window Collection modtager Snedkerprisen 2026 som en anerkendelse af den professionelle formidling af håndværk i en håndværksfaglig, arkitektonisk og kulturhistorisk sammenhæng, der kan inspirere
  • Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    Byudvikling i et støjbelastet område stiller særlig høje krav

    doere-vinduer ›Boligkarreen Solhverv tilbyder beboerne en hverdag, hvor det gode naboskab og livskvalitet er i fokus. Karreen er centreret omkring solens bane fra øst til vest og fokuserer på at integrere det rå, naturlige og autentiske i det arkitektoniske udtryk
  • Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    Vinduesproducent udvider med opkøb af 18.000 kvadratmeter lager- og produktionsareal

    doere-vinduer ›Outline Vinduer fortsætter sin vækst og udvikling med opkøbet af nyt lager- og produktionsareal på Søndergården i Farsøs industriområde. Der bliver også behov for yderligere medarbejdere