Skab olympisk sikkerhed i byggebranchen

Skab olympisk sikkerhed i byggebranchen

Den 29.-30.april stiller den globale konference, Safety in Construction, skarpt på sikkerheden i store byggeprojekter blandt andet med erfaringerne fra OL i London, der blev gennemført uden en eneste alvorlig arbejdsulykke

Den globale konference, Safety in Construction, stiller skarpt på sikkerhed i forbindelse med store byggeprojekter. Konferencen der afholdes i København d. 29.-30. april 2014 i ØKSNEHALLEN, byder brancheaktører fra hele verden indenfor til udveksling af erfaringer og synspunkter om effektiv risiko-og ulykkesforebyggelse i forbindelse med byggeprojekter.

Arrangementet præsenterer et af de mest vellykkede store byggerier nogensinde, nemlig det olympiske byggeri i London (2012), der blev gennemført uden en eneste alvorlig arbejdsulykke.

Nyeste viden præsenteres
Konferencen har flere af branchens bedste talere på programmet, og vil sætte fokus på hvordan arbejdsmiljøet kan sættes i centrum for ethvert projekt fra start til slut. Ny forskning i ulykker præsenteres, og der er desuden fokus på en lang række store planlagte, påbegyndte og afsluttede byggeprojekter.

Globale erfaringer
Toneangivende internationale eksperter i arbejdsmiljø vil fortælle om deres erfaringer fra blandt andet opførelsen af den olympiske by i London, Istanbul Metro og den planlagte tunnel mellem Danmark og Tyskland. Blandt talerne er Lawrence Waterman fra Olympic Delivery Authority, Hans Horst-Konkolewsky fra International Social Security Association (ISSA), Adrian Suarez fra European Agency for Safety and Health at Work (EU-OSHA), Firat Sükür fra IVME Management Consultancy og Laurent Vogel fra European Trade Union Institute (ETUI).

Konferencens hovedformål er at præsentere strategier og værktøjer til forebyggelse af ulykker gennem inddragelse af ledelsen og arbejderne. Der vil tillige være diskussioner vedrørende social dumping, og om hvordan man kan anvende internationale sikkerhedsstandarder på storstilede projekter.

-jhn


Højdepunkterne på talerstolen omfatter:

Metoder til ulykkesforebyggelse, hvor Kaare Christensen fra det internationale byggefirma NCC præsenterer de metoder, som firmaet har brugt til at nedbringe antallet af ulykker med mere end 50 % indenfor bare et år.

Andre centrale emner på konferencen omfatter:

Inddragelse af arbejderne og ledelsen som led i ulykkesforebyggelsen.
Hvordan sikkerheden kan integreres i alle aspekter af byggeprocessen.
Diskussion om social dumping.
Boston-deklarationens betydning for arbejdsmiljø og bæredygtighed indenfor byggebranchen.
Hvordan metoder kendt fra slagmarken kan overføres til ulykkesforebyggelse.
Nul ulykker – er det virkelig muligt?
Nye risikoområder: grønt byggeri

Udstilling - deltag i udstillingen i Øksnehallen

Konferencens hjemmeside:

13/2 2014