Solcellestøtte suspenderes efter stormløb på ordningen

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i går at suspendere en overgangsordning for solceller hurtigst muligt som følge af et uventet stormløb på ordningen, der kunne have kostet statskassen 4,5 milliarder kroner

Energinet.dk modtog d. 15. december i år 44 ansøgninger svarende til ca. 1.660 MW vedrørende en overgangsordning fra 2015 relateret til pristillæg til elektricitet fremstillet fra solcelleanlæg. Til sammenligning havde Energinet.dk pr. 18. december 2016 truffet positiv afgørelse i 73 ansøgninger svarende til i alt 7,9 MW.

Det samlede skøn for støtteudgiften ved 1.660 MW er groft estimeret til 4,5 mia. kr. i støtteperioden. Der er tale om en helt uventet potentiel merudgift på overgangsordningen for solceller, som der heller ikke er afsat finansiering til. Støtteudgiften vil ikke påvirke opkrævningen af PSO, idet støtte til fremstilling af elektricitet fra solceller finansieres over finansloven.

Hasteindgreb var nødvendigt
Med det meget store antal ansøgninger på overgangsordningen kan støtteudgifterne markant overstige, hvad der har været forventet. Hvis alle 1.660 MW godkendes, er der tale om en merudgift på 4,5 mia. kr. over støtteperioden.

På den baggrund har et bredt flertal bestående af regeringen (Venstre, Liberal Alliance og De Konservative), Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, De Radikale og Socialistisk Folkeparti i dag besluttet at suspendere overgangsordningen hurtigst muligt. Det skete som led i tredjebehandlingen i dag den 19. december 2016 af lovforslaget L91 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi.

- Jeg vil gerne kvittere for, at et bredt udsnit af Folketinget tager ansvar og stemmer for forslaget. Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt med hasteindgreb på denne måde, men det vil være uansvarligt at løbe risikoen med en stor ukontrolleret regning til skatteborgerne ved at lade overgangsordningen fortsætte. Så nu suspenderer vi overgangsordningen, og så må vi efterfølgende i det nye år tage stilling til, hvad der skal ske ordningen. Jeg kan godt se for mig, at vi genanmelder ordningen til EU-Kommissionen, men i så fald må vi sikre os, at der ikke sker en ukontrolleret udbygning på området, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

-jhn

Fakta:
Ansøgningsproceduren for bl.a. 60-40-ordningen til sol blev ændret i 2015. Den ændrede ansøgningsprocedure betød, at man som ansøger skulle søge om tilsagn, inden man påbegyndte sit projekt. Der blev i den forbindelse udarbejdet en overgangsordning for de personer, som havde handlet i tillid til den tidligere gældende lov og allerede påbegyndt deres projekt inden 1. juli 2015, men hvor anlægget først er nettilsluttet efter 1. januar 2016, og hvor dette ikke kan tilregnes ejeren af anlægget.

• Overgangsordningen fra 2015 relaterer sig til ændringen af ansøgningsproceduren i 2015, hvor der kan ydes pristillæg for elektricitet fremstillet på anlæg (sol, husstandsvindmøller m.v.), som er nettilsluttet den 1. januar 2016 eller senere, hvis projektet er påbegyndt inden den 1. juli 2015. Det er en forudsætning, at nettilslutning ikke er opnået inden den 1. januar 2016, og at dette forhold ikke kan tilregnes ejeren af anlægget. Med lovændringen suspenderes overgangsordningen for sol hurtigst muligt.
• Der vil i begyndelsen af det nye år skulle tages stilling til, hvad der skal ske med overgangsordningen.

20/12 2016
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående