Særlig politikontrol i hele denne uge For at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 2. til søndag den 8. oktober.

Særlig politikontrol i hele denne uge

I denne uge sætter politiet ind med kontrol af uopmærksomme trafikanter på vejene. Det sker samtidig med, at en landsdækkende kampagne opfordrer flere til at køre bil, når de kører bil

Der er uopmærksomhed involveret i hver tredje dødsulykke i trafikken, så for at få flere til at holde fokus på trafikken, sætter landets 12 politikredse ind med en uopmærksomhedskontrol fra mandag den 2. til søndag den 8. oktober.

Det sker samtidig med at Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og landets kommuner gennemfører kampagnen 'Kør bil, når du kører bil'.

- Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt. For at forebygge de her ulykker sætter vi ind med kontrol i den kommende uge, siger Tove Hels, chefkonsulent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Selv få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane, og rammer en modkørende frontalt, lyder det  Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

Hvad laver folk bag rattet?
Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har gennemført en undersøgelse i hele landet i foråret, hvor man på by-, lande- og motorveje har observeret, hvad 26.000 trafikanterne foretager sig bag rattet.

Undersøgelsen slår fast, at cirka 6 % af alle førere af personbiler og varevogne under deres kørsel udfører en handling, der kan distrahere dem og tage deres fokus fra trafikken. Det vil sige, at de enten taler i håndholdt eller håndfri mobiltelefon, indstiller deres GPS, spiser eller drikker, mens bilen er i fart.

Især lasbilchauffører er slemme
Undersøgelsen konkluderer også, at det særligt blandt de tunge køretøjer (især lastbiler) er et problem. Mens cirka 6 % af førerne af personbiler og varevogne foretager sig distraherende handlinger, når de kører på vejene, så er det tilsvarende tal for de tunge køretøjer (især lastbiler) mere end dobbelt så stort, nemlig cirka 15 %, viser observationerne fra Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

- Uopmærksomhed er risikabelt for alle trafikanter. Men ulykker med tunge køretøjer hører på grund af deres størrelse og vægt til de alvorligste. Det er derfor særligt vigtigt, at erhvervschaufførerne holder fokus på trafikken og ikke foretager sig noget, der tager deres opmærksomhed fra trafikken, siger Tove Hels, chefkonsulent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken (kilde: Vejdirektoratet).

Mental uopmærksomhed fylder
Politiet sætter ind med uopmærksomhedskontrol i uge 40 samtidig med Rådet for Sikker Trafik, Forsikring & Pension og landets kommuner gennemfører en kampagne mod uopmærksomhed i trafikken.

- De fleste kender formentlig den situation, hvor man har kørt fra A til B og ikke kan huske de sidste par kilometer. Det er et tegn på, at man har været så træt, stresset eller optaget af egne tanker, at man ikke har holdt ordentligt øje med, hvor man kører. Lige som det kan være risikabelt at læse eller skrive en sms bag rattet, så er den mentale uopmærksomhed også en udfordring, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

-jhn


Om undersøgelsen fra Rigspolitiet:
Rigspolitiets Nationale Færdselscenter har i marts og april observeret i alt 26.010 trafikanter på vejene i landets 12 politikredse. Undersøgelsen konkluderer bl.a., at:

• 5,6 % af personbilsfører og varebilsførere foretager sig distraherende handlinger under kørslen såsom tale i håndholdt eller håndfri mobil, indstille GPS, spise eller drikke.
• 14,7 % af førerne af tunge køretøjer (lastbiler og busser) foretager sig distraherende handlinger under kørslen såsom tale i håndholdt mobil, indstille GPS, spise eller drikke.
(kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, Forekomst af distraktion, 2017).

Fakta:
• Der er uopmærksomhed involveret i omkring hver tredje dødsulykke i trafikken (kilde: Vejdirektoratet).
• Hvis du kører 80 km/t. på en landevej og kigger på din mobil eller GPS i blot fire sekunder, så har du kørt 89 meter uden at have øjnene på trafikken.

2/10 2017
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
  • Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    biler-til-byggebranchen ›Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
  • For 800.000 kroner luksusvarebil

    For 800.000 kroner luksusvarebil

    biler-til-byggebranchen ›Man får lov at betale for den nye Mercedes Vito, men det er ikke svært at se hvorfor. Mercedes Vito VLE er spækket med eksklusivt udstyr, stor rækkevidde og intelligent design
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”