Nedriver opfinder filtre, det tager PCB-dampe
Søndergaard Nedrivning har udviklet nye effektive filterenheder til opfangelse af PCB-dampe
Søndergaard Nedrivning A/S har som andre nedrivnings- og saneringsvirksomheder hidtil benyttet sig af de eksisterende kulfilterløsninger på markedet når det miljø- og sundhedsskadelige stof PCB skal fjernes. Men kvaliteten levede ikke op til det certificerede firmas interne krav – Derfor valgte de at producere, deres egne løsninger.
- Herhjemme er der ikke mange producenter eller leverandører af specialudstyr til fx filtrering af den PCB-afgasning der sker, når vi nedriver bygningsdele forurenet med PCB. Når vi fjerner malede overflader eller andre bygningsdele forurenet med PCB ved eksempelvis sandblæsning, fræsning eller hugning, så sker der helt naturligt en støvudvikling, som indeholder PCB. Men der sker også en afgasning, som vi også skal hindre i at havne i mennesker eller miljø, forklarer Entrepriseleder Kiehn Kristensen, Søndergaard Nedrivning.
Udviklede eget udstyr
Arbejdet med fjernelse af de forurenede byggematerialer foregår derfor i støvtætte arbejdsområder i undertryk, hvor støvet suges ud via en såkaldt miljøboks. I miljøboksen frasorteres først partikler igennem grov og finfiltre, hvorefter den resterende luft, som indeholder miljø- og sundhedsskadelige PCB-dampe, opsamles i et kulfilter, der tilsluttes miljøboksen. Men ifølge Kiehn Kristensen er ikke alle kulfilterløsninger er lige effektive.
- Eksempelvis har kontrolmålinger vist, at hvis man skruer helt op for luftgennemstrømningen i en standard miljøboks, kan kulfilteret ikke nå at opfange alle PCB-dampe, og det betyder forurening af miljøet. Derfor valgte vi at konstruerer vores eget udstyr. Det kan vi i hvert fald stå inde for.
Til både store og små opgaver
Vi har udviklet to modeller. De store enheder benyttes til de helt store opgaver, hvor mange miljøbokse skal af med afgasningen samme sted, hvor vi benytter en stor tørstofsuger, eller hvor vi sandblæser store arealer. De små kulfilte benytter vi til alle andre opgaver hvor en traditionel miljøboks arbejder sammen med en af vore nye små kulfilterenheder. Vi har designet de nye små kulfiltre så de er lette og nemme at håndtere, og så de med nogle lyngreb kan kobles direkte sammen med miljøboksen. På den måde får vi en samlet effektiv enhed til PCB-sanering.
Særdeles tilfredsstillende målinger
Dansk Miljøanalyse har efterfølgende foretaget målinger af renhedsgraden på det afkast som de nye kulfiltre sender ud i miljøet. Og mens de fleste andre test der udføres på PCB-udstyr, sker i laboratorier eller som rene beregninger, valgte virksomheden at foretage luftmålinger ude i virkeligheden og under forskellige forhold.
- Alle målinger har været fuldstændig rene for PCB - og det selvom vi kører med fuld styrke på miljøboksene. Hemmeligheden ligger i udformningen af selve kulfilteret som har fået en større overflade samtidig med at det fylder mindre, samt et væsentligt bedre fordeling af den forurenede luft så kulfilteret har nemmere ved at optage forureningen.
Stor besparelse
Billigere løsning
De eksisterende kulfiltre er klodsede, uhåndterbare og koster 12.000 kr. at udskifte. De nye små enheder består af en lille boks på hjul hvor den forurenede luft passerer et rum med kulfiltre, inden luften ledes ud til det fri. Enheden er let og nem at håndtere, og nu koster det kun 2.000 kr. at udskifte kulfiltre. På de store trailer-kulfiltre ligger besparelsen på ca. 40 % ved filterskift.
-jhn