170.000 dages privat kørsel i gulpladebiler

170.000 dages privat kørsel i gulpladebiler

Det er næsten dobbelt så mange som for bare fem år siden. I 2019 blev der solgt dagsbeviser til 89.000 dage

Af Dan Bjerring

Biler på gule plader må som udgangspunkt kun anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Anvendes de til privat kørsel, risikerer virksomheden at skulle efterbetale moms og udligningsafgift, ligesom føreren risikerer at blive beskattet af den private brug af bilen efter reglerne om firmabil til rådighed.

Men med reglerne om ”dagsbeviser” er det muligt at frikøbe en gulpladebil til privat kørsel, uden at det får moms- eller skattemæssige konsekvenser for nogen af parterne.

Dobbelt op
Og de regler er en stor succes. I 2024 blev der ifølge Motorstyrelsen solgt dagsbeviser til 170.000 dages privat kørsel. Det er næsten dobbelt så mange som for bare fem år siden, idet der i 2019 blev solgt beviser til 89.000 dage.

Et dagsbevis til en bil med en totalvægt på op til tre ton koster 225 kroner pr. døgn. Et dagsbevis til en bil med en totalvægt på mellem tre og fire ton koster 185 kroner pr. døgn.

Til gengæld skal virksomheden for disse biler betale såkaldt udtagningsmoms ved privat kørsel i en sådan. Det gør det derfor noget mere kompliceret at bruge reglerne, når der er tale om en lidt tungere bil.

Reglerne er i øvrigt udformet sådan, at et døgn regnes fra kl. 00:00 til 23:59. Der skal derfor både betales for det døgn, hvor bilen hentes, og for det døgn, hvor den afleveres.

20 beviser om året
Der kan købes op til 20 dagsbeviser pr. bil pr. år. Et dagsbevis skal købes, inden den private kørsel påbegyndes, og føreren skal medbringe dokumentation for købet i bilen.

Købes dagsbeviset via Motorstyrelsens dagsbevis-app, hvilket de fleste gør, er det klar på få minutter.

Dagsbeviser kan købes for enkeltstående dage eller for flere dage i træk. Der gælder ingen restriktioner i den retning.

Der gælder heller ingen regler for arten af den private anvendelse. Om bilen bruges til en flytning, til bortkørsel af affald, til kørsel til en familiefest i en anden landsdel eller til en ferietur til udlandet er uden betydning.

Ingen bagsæder
Der må dog ikke monteres bagsæder til lejligheden. Når det gælder ferieture, er ordningen derfor ikke en mulighed for par med flere børn.

Reglerne gælder ikke kun for almindelige lønmodtagere, men også for ledende medarbejdere, herunder hovedaktionærer. Også selvstændige kan anvende reglerne.

Det er naturligvis frivilligt, om en virksomhed overhovedet vil lade en medarbejder låne en firmabil på gule plader til privat kørsel, og i givet fald til hvilke typer af privat kørsel og på hvilke vilkår.

Nogle virksomheder vil måske gerne låne en kassevogn ud i en weekend til en flytning, men ikke til feriekørsel, mens andre måske gerne låner ud uanset arten af den private kørsel, hvis blot den ansatte betaler for dagsbeviserne, og måske tillige enten et beløb for hver kørt kilometer eller for tankninger undervejs.

Skat på betalte beviser
Der findes sikkert også virksomheder, der som et personalegode ikke bare lader medarbejderne låne gulpladebiler til alle typer af privat kørsel, men som også tilbyder at betale for dagsbeviserne.

Ifølge oplysninger fra Motorstyrelsen blev omkring ti procent af alle dagsbeviser både i 2023 og i 2024 købt og betalt af virksomheder.

Et arbejdsgiverbetalt dagsbevis anses i skattemæssig henseende for et løntillæg. Virksomheden skal derfor medtage værdien på den ansattes lønseddel og indeholde kildeskat heraf.

Det samme gælder eventuelle arbejdsgiverbetalte bro- og motorvejsafgifter under den private kørsel. Arbejdsgiverbetalt brændstof lønbeskattes derimod ikke, da det er dækket af dagsbeviset.

6/4 2025
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
  • Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    biler-til-byggebranchen ›Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
  • For 800.000 kroner luksusvarebil

    For 800.000 kroner luksusvarebil

    biler-til-byggebranchen ›Man får lov at betale for den nye Mercedes Vito, men det er ikke svært at se hvorfor. Mercedes Vito VLE er spækket med eksklusivt udstyr, stor rækkevidde og intelligent design
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”