Det gik, som præsten prædikede Årets fem finalister med vinderen i midten.

Det gik, som præsten prædikede

Vores favorit til at vinde Årets Varebil i Danmark blev ikke overraskende forbigået af Volkswagens lækre varebil, som på forhånd var kæmpefavorit

Af Jørli Petersen

VW ID.Buzz Cargo er kørt med den danske titel, og dermed er den retro designede Volkswagen Årets Varebil i Danmark 2023.

Resten af årets kandidater viste sig at være mere jævnbyrdige, hvor kun 10 point var forskellen på at slutte som nummer fem og nummer to. Fords nye elektriske Transit hentede en flot placering som næstbedst, men som i alle konkurrencer gælder mantraet også her: Hvem husker egentlig nummer to? Især ikke når det gælder Årets Bil i Danmark, er det kun vinderen, der tæller.

Årets vinder blev afsløret på Transportmessen i Herning, hvor de fem finalister stod på rad og række i hal C. De fem finalister til afstemning bestod af fire el-varebiler og en enkelt, som samtidig med kåringen kunne vise den første fuldt elektriske el-bil på det danske marked - den gamle favorit, Iveco Daily.

Iveco stillede med den eneste ’rigtige’ varebil til den danske kåring, og med rigtig mener vi en varebil, der står hele distancen og kan betjene virksomheden hele dagen og hele året, uden begrænsninger og med mulighed for også at nappe en passende trailer til et givent køretøj.

Daily i elektrisk udgave var desværre ikke på Sjællandsringen, hvor den afsluttende test af kandidaterne fandt sted. Den enlige ellert skulle sættes på plads i Herning, så det var en herlig 3-liters 210 hestes diesel med automatgear og den nye type luftundervogn, der skulle forsvare Ivecos farver, og den var selvfølgelig vores kandidat til en vinder.

Før der skulle fordeles point til de sidste fem biler, skulle der sorteres en kandidat fra det endelige felt, og det blev Kias Niro Van. Niro er en dansk ombygget van, og efter vores vurdering var Niro Van faktisk feltets klart bedste ’lille varebil’ og således en mere kompetent kandidat end både Nissan og Toyota, som begge er gengangere i den danske kåring, og på den måde mere uinteressante.

Kia Niro Van har rækkevidde, udsyn og størrelse til at være en rigtig velegnet varebil til byerne. Det er bilen til levering af mindre varer på den absolut sidste kilometer, den er også velegnet til diverse serviceopgaver, og netop udsyn og rækkevidde gjorde Niro Van til vores favorit blandt de mindste.

Årets Varebil i Danmark 2023

Point:

VW ID.Buzz Cargo 64
Ford E-Transit 45
Toyota Proace City 41
Nissan Townstar 40
Iveco Daily 35

Sådan stemte BygTek:

Iveco Daily 10
VW ID.Buzz Cargo 7
Toyota Proace City 5
Ford E-Transit 2
Nissan Townstar 1

4/5 2023
  • Både til gården og til gaden

    Både til gården og til gaden

    biler-til-byggebranchen ›Udstyr er der nok af og også fint med trailervægt på Maxus eTerron 9. Men bilens egenvægt gør, at accelerationen halter, og hvis man smækker den helt store trailer på, går det hurtigt ud over rækkevidden
  • Størrelsen har betydning

    Størrelsen har betydning

    biler-til-byggebranchen ›Ny udgave af ID.Buzz er 25 centimeter længere end standardmodellen, og der er skydedør i begge sider og øget trailervægt. Prisen får også et nøk opad
  • Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    Renault Trafic får maksimum stemmer og er Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›End ikke BygTeks bilskribent havde drømt om, at Renault Trafic ville gøre rent bord ved kåringen som Van of the Year 2027. Bilen ventes at komme til Danmark til næste år
  • Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    Her er de nominerede til Van of the Year 2027

    biler-til-byggebranchen ›Koreanske Hyundai kan gentage Kias svendestykke fra sidste år og vinde Van of the Year, men vi må se mod Frankrig for at finde årets favorit
  • Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

    biler-til-byggebranchen ›Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
  • For 800.000 kroner luksusvarebil

    For 800.000 kroner luksusvarebil

    biler-til-byggebranchen ›Man får lov at betale for den nye Mercedes Vito, men det er ikke svært at se hvorfor. Mercedes Vito VLE er spækket med eksklusivt udstyr, stor rækkevidde og intelligent design
  • Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    Fængselsstraf og udvisning for udspekuleret tyveri fra lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Retten i Nykøbing F. afsagde torsdag dom i en sag, hvor en 31-årig mand fra Hviderusland var tiltalt for medvirken til tyveri og forsøg på tyveri for i alt omkring otte millioner kroner.
  • Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    Urimelig og voldsom konsekvens af burgerbesøg

    politik ›Skatteministeren mener, at der skal være proportionalitet mellem forseelse og sanktion. ”Det kan opleves urimeligt og voldsomt, når en mindre overtrædelse kan medføre krav om efteropkrævning af hele registreringsafgiften på flere hundrede tusinde kroner”