Peugeot har noget i godteposen i det nye år Peugeot e-Rifter og e-Partner bliver opgraderet, og den største forbedring er øget rækkevidde. Fra noget meget kritisk til noget lidt mindre kritisk.

Peugeot har noget i godteposen i det nye år

Kært barn har mange navne, og den nye e-Rifter kendes også som Partner og Berlingo. Navneskiftet er lettere uforståeligt, men selve bilen er en opgradering af det, vi kender i forvejen

Som personbil er navnet Rifter. Når bilen er elektrisk, er navnet e-Rifter, men langt flere kender bilen som Berlingo eller Partner, og vi har stadig ikke forstået, hvorfor Peugeot forlod navnet Partner til fordel for Rifter.

Alligevel er bilen ved at blive udstyret med lidt forbedrede systemer, og nyheden omkring den næste e-Rifter vil være, at rækkevidden er forøget. Den noget kritiske rækkevidde forlænges nu (fra 274 km) til 320 WLTP-kilometer, og det sker ikke ved at stable flere batterier i bilen eller sætte en mindre og dermed mindre forslugen el-motor i e-Rifter.

Ifølge Peugeot har man udviklet et forbedret system til løbende opladning af bilen under kørsel. Det er enhver form for påløb, der effektiviseres. Som fører kan man i fremtiden vælge mellem tre programmer til bilens påløb, og vælger man den version, der giver bedst opladning, kan man med ganske lidt øvelse stort set holde op med at bruge bilens bremser, når der er rødt forude.

En anden forbedring er varmesystemet, der nu skifter til et system med varmepumpe, som især gør noget ved rækkevidden om vinteren.

Fås i to længder

Stellantis har også travlt med at vise nye drivlinjer. Det gælder både større batteripakker og flere motorer, både mindre og større målt på hestekraft, men intet tyder på, at ny e-Rifter får kraftigere motor. Det mest sandsynlige er, at også næste generation e-Rifter og dermed Partner kører med den kendte 136 hestes motor.

Som tidligere fås e-Rifter og efterfølgende e-Partner i to længder. 440 og 470 km. Der er en øget mængde assistentsystemer – antallet kommer nu op på 17 – og et af de nye er et ’kaffe-alarm-system’, måske bedre kendt som overvågning af trætte chauffører.

Men systemerne har indtil videre vist sig at være mere end tvivlsomme, så vi afventer med nogen spænding det nye hos Stellantis, for systemet i e-Rifter er selvfølgelig ikke anderledes end det, der er lagt i ny 3008, Fiat 600 og alle de andre, som kan risikere at få denne form for overvågning.

Ny e-Rifter ventes klar til salg i den tidlige sommer 2024. Der er ikke nyt om e-Partner, men den kommer selvfølgelig kort tid senere – sikkert i det tidlige efterår. Og så er der ikke forlydender om opdateret Berlingo, Combo, Doblo eller Toyota Proace City, som er mest interessant, fordi den har en garanti, som er langt bedre end det, man finder hos søstermodellerne.

2/1 2024
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse