scroll
Stadig en ægte VolkswagenNy Amarok kommer i mange udgaver, men der er også stor forskel på motorprogrammet fra Volkswagen til Ford

Stadig en ægte Volkswagen

For det utrænede øje er det til at blive helt forpustet af alle de samarbejdsaftaler, der laves på kryds og tværs blandt bilproducenterne for tiden. Den nye Amarok er et kærlighedsbarn mellem Volkswagen og Ford, og den er faktisk ikke så tosset

Af Jørli Petersen

Volkswagen har endelig løftet sløret for den nye Amarok, der sættes i produktion i slutningen af 2022. De første lande, der får glæde af ny Amarok, er Sydafrika og Luxembourg. Luxembourg..?

Nå ja, Belgien får også et par stykker, men det var helt uventet at høre det lille land med et Europa-Parlament nævnt som et af de første markeder, især når Amarok kører uden om Tyskland, mens Australien er næste skud fra Amarok fabrikken i Sydafrika.

Under den internationale præsentation skulle vi lære helt nye ord. Et af de nye ord var ’partnerfabrik’. Hos Volkswagen betyder det, at den nye bil bygges hos Ford, for det er Fords fabrik i Sydafrika, som pludselig er forvandlet til en partnerfabrik.

Men Amarok er stadig en typisk Volkswagen, forsikrede et større udbud af bosser med fine titler. Alt det, du ser og rører ved, er Volkswagen, bedyrede den samlede delegation, og det må så stå til troende, indtil vi selv har sparket dæk på nyheden, som i øvrigt ser rigtigt spændende ud.

Mere gods på ladet
Det har længe været almindelig kendt, at ny Amarok og ny Ford Ranger er identiske biler. Forskellen skal findes i motor-, indretning og udstyr, men der bliver også byttet teknik på kryds og tværs, for Volkswagen vil have en Amarok med 2,3 liters benzinmotor, og det lugter langt væk fra noget Ford.

Faktisk er det denne motor, som vi også har set lagt i Mustang. Angiveligt har det skabt noget mellemfornøjelse blandt Volkswagens udviklingsfolk, at Amarok ville dukke op med en helt ny 10-trins automat gearkasse. Når begejstringen ikke nåede nye højder hos firmaets egne folk, er det nok, fordi gearkassen er en Ford, ligesom selve Amarok med ramme, sidedøre og nagelfast har sit udgangspunkt i den amerikanske Ford F.

På den måde er både Ford og Volkswagen sluppet billigere i udvikling af den nye pick-up, som flytter på en del grænser.

Vigtigst er det måske, at lasteevnen er øget fra lige omkring de 1000 kg til nu 1200 kg. Trailervægten er i top med 3500 kg, det samlede vogntog må veje 6500 kg, og på den måde kan vi regne baglæns og konstatere, at selve bilen vejer 1800 kg plus/minus alt efter udstyr og hjulstørrelse, som kan nå op på 21 tommer.

To motorprogrammer
Den helt store spænding handler om motorer til ny Amarok, og her ser Volkswagen ud til at have sat sig alvorligt i chefstolen. Ford har oplyst, at man er klar med en hidsig V6 benziner i topmodellen, men en sådan model har kun meget ringe chance på det danske marked.

Her vil man til gengæld være interesseret i Amarok model 3,0 V6, der kommer i to udgaver. Med 241 og 250 HK. Den måske triste nyhed er, at den danske V6 diesel bliver udgaven med 240 eller 241HK, alt efter om man runder op eller ned. Volkswagen har set helt rigtigt, for benzinudgaven af Amarok med 2,3 liters turbo-benzinsluger vil slet ikke få indrejsetilladelse i Danmark.

Dertil kommer to mindre dieseludgaver. Begge som ventet 2-liters. De to ’små’ udgaver af Amarok kommer med 170 og 204 HK, mens den mindste udgave med ægte Golf-diesel og 150 HK ikke er på programmet.

Vi vender tilbage til et gennemgående tema under præsentationen af ny Amarok. Det er stadig en rigtig Amarok, og når Volkswagens tunge drenge siger, at alt, hvad man ser, er ægte Volkswagen, handler det mest om udvendigt design og om bilens kabine. Her har man gjort sig ekstra umage med udstyrspakker, komfort, sikkerhed og tilsyneladende gode sæder, selv om det ikke blev nævnt med et eneste ord under præsentationen - det var kun det indtryk, vi fik, da vi fik et kik ind i kabinen.

Amarok og søster Ranger fra Ford har fået vokseværk. Nu hedder det 1200 kg på ladet. Kongeudgaven af ny Amarok bliver med 3-liters V6 diesel fra Audi. Når den er lagt i Amarok, yder den enten 240 eller 250 HK. Det er kun udgaven med 240 HK, der kommer til Danmark.  

Kommer ikke til Danmark foreløbig
Selvfølgelig er der skærme i ny Amarok. De kommer i flere størrelser. Jo dyrere model, jo større skærm. Men som noget helt nyt kan man få rigtige knapper som ekstraudstyr. Det tager vi som en lille undskyldning fra ledelsen, som har indledt en hidsig sparerunde i en række nye modeller og afskaffet stort set alle knapper i bilen og overladt samtlige funktioner til modvillig skærmfunktion.

’Vi har lyttet til vores kunder’, lød det fra bosserne, så i ny Amarok kan man selv vælge mellem meget skærm og få knapper og meget skærm og endnu flere knapper, og det sidste lyder interessant.

Vi lukkede med en lidt nedslående oplysning. Ny Amarok er først klar i Danmark i løbet af juni næste år. Der er således 11 måneder, til Amarok triller ind hos landets forhandlere. Så danske købere kommer altså sidst i rækken, mens Luxembourg får først.

Så vil den oplyste læser selvfølgelig tænke: Hvad med Ford? Er de klar med ny Ranger, før Volkswagen sender Amarok på markedet? Det ved vi ikke. Faktisk ved vi ikke så forfærdeligt meget om ny Ranger, bortset fra at Ranger sikkert bruger 4-cylindret Volkswagen-diesel til Ranger, og så er der selvfølgelig det med prisen, som stadig er helt ukendt. Hvis Ford og Volkswagen opfører sig som andre bilfabrikker med fælles produkter, vil prisen først blive afsløret i sidste sekund.

4/10 2022
  • Ikke helt ’The truck among Vans’

    Ikke helt ’The truck among Vans’

    biler-til-byggebranchen ›Man er store i slaget, når den tyske producent skal beskrive sin nyeste TGE, men der er flere gode initiativer i varebilen – herunder et velfungerende nøgleløst system
  • Det er batteriet, der koster

    Det er batteriet, der koster

    biler-til-byggebranchen ›Man kan få flere dieselmotorer for, hvad et el-batteri til den nye eSprinter koster, uanset om man vælger det store eller lille batteri
  • Voldsom værdi for pengene

    Voldsom værdi for pengene

    biler-til-byggebranchen ›Dacia Sandero er intet vidunder. Der er ikke mange specifikationer, der skiller sig nævneværdigt ud på positivsiden. Men den er helt indenfor skiven, og til en pris på under 100.000 skal man være ganske uforskammet for at finde noget at klage over
  • En lille Iveco

    En lille Iveco

    biler-til-byggebranchen ›Hyundai er den optimale samarbejdspartner for Iveco, der har brug for effektiv eksekvering. Det udmønter sig blandt andet i en cirka 2500 kilo tung (eller let) varebil, der skal udfordre konkurrenterne
  • Tre nye fra Dacia

    Tre nye fra Dacia

    biler-til-byggebranchen ›Dacia har lanceret hele tre varebiler på benzin – især til virksomheder med begrænset kørselsbehov
  • Fords mindste fristelse

    Fords mindste fristelse

    biler-til-byggebranchen ›Ekstra 20 centimeter i længde og et forbedret varerum kan måske friste flere til Ford Courier
  • Caddy og Connect til efteråret

    Caddy og Connect til efteråret

    biler-til-byggebranchen ›Den nye transporter kommer også i en plug-in hybrid version
  • Selvmodsigelsernes holdeplads

    Selvmodsigelsernes holdeplads

    biler-til-byggebranchen ›Nissan er kun en el-bil. Siger Nissan. Og sender så en dieselbil på markedet. Forvirret? Det er vi også