Volkswagen uddeler bøllebank til Ford Volkswagen satser på den professionelle køber, mens Ford ser ud til at bejle til den private pick up-køber. Det kan gøre Amarok altdominerende i Danmark, hvor eneste udfordring er Toyota Hilux.

Volkswagen uddeler bøllebank til Ford

Man kan komme langt med godt håndværk og en målrettet indsats. Mens Ford hænger i bremsen, er Volkswagens udvalg af motorer skræddersyet til det danske pick up-marked

Af Jørli Petersen

Det bliver Volkswagen, der løber med det begrænsede danske salg af den kommende fælles nye pick-up, der skal bygges hos Ford i Sydafrika. Vi har flere gange været tæt på den nye Ford Ranger, mens vi ikke har fået meget at vide om den kommende VW Amarok. Nu spiller Volkswagen ud med mange af trumferne, og det kunne se ud som om, Volkswagen er klar til at give den kommende kollega en solid gang bøllebank.

Kort fortalt er ny VW Amarok på langt de fleste områder en Ford Ranger tilsat noget Volkswagen-grej. Ny Amarok er 10 cm længere end forgængeren med samme navn. Akselafstanden er øget med 17,5 cm, og så er nyttelasten øget til 1200 kg, hvor man typisk regner med 1000 kg for en pick-up i denne klasse. Vi kender ikke bilens egenvægt, men vi ved, at den må trække 3500 kg. Og det er det, der giver mindelser om den amerikanske Ford F-150. Det er også værd at bemærke, at selv om ny Amarok er blevet længere, så er bilens udhæng blevet kortere, fordi akselafstanden er øget mere end bilens længde.

Når Amarok uddeler bøllebank til Ford, er det, fordi bilen er målrettet det danske pick up-marked, og forskellen handler først og fremmest om motorer, hvor det nu er slået fast, at der er forskel på Ford og Volkswagen.

Fire diesel og en benzin
Ny Volkswagen Amarok kommer nemlig med fire dieselmotorer og en enkelt benzin. Vi ved også, at Volkswagen kommer med den længe ventede V6 diesel, og det viser sig nu, at det er den 3-liters fra Audis S-modeller, der dukker op i Volkswagen Amarok. Vi ved dog ikke, hvor meget der trækkes ud af motoren, når den er lagt i en pick-up.

Vi ved heller ikke, om man satser på moment frem for hestekræfter, og det kan være denne omprogrammering af motoren, der får Volkswagen til at beskrive motoren som helt ny. Når samme 3-liters V6 TDI er lagt i en Audi S-model, trækker man omkring 340 HK ud af de tre liter, hvilket gør en diesel-Audi til en af de tyske motorvejes kongemodeller.

To typer 4-hjulstræk
De øvrige udgaver af Amarok består af en enkelt med benzinmotor, mens de resterende tre har 2-liters diesel. Sikkert i forskellige konfigurationer. Men i VW Amarok handler det også om terræn og duelighed til den krævende køber.

Volkswagen oplyser, at ny Amarok kommer med to typer 4-hjulstræk, samtidig med at basismodellen kan leveres med almindeligt træk på baghjulene, men der er stadig en række uafklarede punkter. Vi ved ikke, om de 2-liters motorer er Volkswagen-motorer. Vi ved heller ikke meget om de motorer, der ligger i den nye Ford Ranger. Så det store spørgsmål er fortsat, om det, vi tror er fælles dieselmotorer i de mindre udgaver, er en Volkswagen-motor.

Men det lyder usandsynligt, at der dukker en 2-liters Ford diesel op i en Volkswagen. Til gengæld kan vi sige med stor sikkerhed, at Volkswagen ikke vil benytte den 3-liters benzinmotor, som Ford har valgt til deres topudgave af Ford Ranger.

26/8 2022
  • 47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    47 procent af nye varebiler i juni var el-drevne

    biler-til-byggebranchen ›Varebilsmarkedet er blevet tydeligt mere elektrisk i første halvår af 2026. Flere end 40 procent af de nyregistrerede varebiler var eldrevne
  • Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    Salg af elvarebiler tæt på dieselhakkere

    biler-til-byggebranchen ›De nyeste tal fra Danmarks Statistik viser, at der i juni blev der indregistreret 1.246 elvarebiler. D et er ny rekord
  • En lillebitte ellert

    En lillebitte ellert

    biler-til-byggebranchen ›Kias nyeste PV5 Cargo er ikke ret stor. Den er derfor oplagt til bykørsel, og så er den betalbar
  • Kom bare an ved det grønne lys

    Kom bare an ved det grønne lys

    biler-til-byggebranchen ›ID.Buzz som varevogn vinder hverdagens mange små opgør på vejene og kan klassificeres som en luksusbil. Den er ikke til transport af varer, men er til gengæld en bil til service, tilsyn og meget let arbejde
  • Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    Nye højder på lastbiler kan koste kommuner dyrt

    byggeri ›Ifølge Hans Kristian Skib by fra DanmarksDemokraterne er en række vejunderføringer og broer for lave til, at lastbiler med en ny totalhøjde på 4,20 meter kan komme under
  • Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    Regeringen vil prioritere strøm til el-lastbiler

    biler-til-byggebranchen ›Men er det rimeligt, at transportbranchen pålægges kilometerafgifter med henblik på at fremme investeringer i el-lastbiler, når Energinet ikke kan stille den nødvendige elinfrastruktur til rådighed
  • Lastbil ramte vejarbejder

    Lastbil ramte vejarbejder

    biler-til-byggebranchen ›
  • Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    Den nye Isuzu stikker af - på prisen

    biler-til-byggebranchen ›Toyota og Ford kan ikke følge med den nye Isuzu D-Max på prisen. Samtidig får den en 2,2 liters dieselmotor og en 8-trins automatgearkasse