Bag facaden med byudvikleren Lærke Hein

Byggebranchen skal blive bedre til at invitere andre faggrupper til bords, når der skal bygges, for én branche kan umuligt have alle løsningerne på, hvordan vi får de bæredygtige og blandede byer, som alle drømmer om  

Hvem: Lærke Hein

Født: 1982

Uddannelse: Livet

Kendt som: Urban udvikler hos NREP, ambassadør for Røde Kors, livechef hos Politiken, direktør for spillestedet Pumpehuset i København, skaber af Karrierebar i Københavns Kødby og tidligere formand for festivalen Distortion.  

Personligt: Bor i et gammelt byggeforeningshus på Vesterbro, København, med sin kone og tre børn.

Hvad er god arkitektur for dig? 

God arkitektur er for mig, arkitektur der fungerer for de mennesker, der bruger det. Det er design, der er inviterende og ikke blot støtter, men i høj grad også skaber liv. Arkitektur skal optimere de positive interaktioner mellem mennesker og skabe steder, hvor vi kan kigge hinanden i øjnene og udveksle både ideer og erfaringer.   

Hvad betyder ’hjem’ for dig? 

For mig strækker hjemmets sig længere end de vægge, der udgør min adresse. Jeg bor til daglig i et gammelt byggeforeningshus på Vesterbro, hvor hjemmet strækker sig til de gader, hvor mine unger leger, og jeg møder både gamle kendinge og tilflyttere. Det er også det liv, der skabes mellem husene og imellem de forskellige mennesker, som opholder sig her, der i høj grad bidrager til min følelse af hjem.   

Hvem ville du gerne have haft til at tegne dit hjem? 

Den mexicanske arkitekt Tatiana Bilbao. Hun er kæmpe sej, for hun arbejder altid med respekt for traditionelle kulturer og byggetraditioner. Landskabet og naturen spiller en afgørende rolle i hendes virke, og så arbejder hun med mennesket og de sociale aspekter i centrum.   

Hvilke bygninger tænder din faglighed? 

Jeg synes, at UMEUS, som er vores kollegiekoncept, har været sindssygt interessant for mig at være med til at udvikle. Det har virkelig sat gang i mange dele af min faglighed. Jeg lever af at skabe liv og stærke fællesskaber, så det har været spændende at prøve at forstå, hvordan man rent praktisk skaber de bedste rammer for, at netop fællesskabet kan vokse, når vi indretter et kollegium. 

Vi har netop åbnet de første to i København ved henholdsvis DR Byen og i Nordhavn, og der er flere på vej til resten af byen. Men, ja, i bund og grund er det, der tænder min faglighed, at skabe, forandre, udfordre og lære. At blive klogere hele tiden.   

Hvilken bygning, synes du, er den bedste i verden?  

Det bliver Tunnelfabrikken. En ny bydel på 70.000 m2 under ét tag. Vores vision er at omdanne Ydre Nordhavns gigantiske industribygning til en smeltedigel af erhverv, kultur, natur og studieboliger. Her skal være kunst- og kulturscener, arbejdspladser, spisesteder, studieboliger, værksteder, faciliteter til idræt, nyttehaver, leg, underholdning og meget mere. Bæredygtighed, fællesskab, inklusion og samarbejde er i fokus. Og den gigantiske bygning er 261 meter lang og 125 meter bred, og hele den kæmpe skal blive til et sted, hvor mennesker trives og danner fællesskaber. Den skal være dynamo for et nyt og bæredygtigt bykvarter, hvor vi genanvender så meget som muligt af den gamle, historiske fabrik.  

Hvad ligger der på dit arbejdsbord lige nu? 

Vi bruger meget tid på vores byudviklingsprojekt i Jernbanebyen i København. Projektet er et af vores største hidtil, og vi vil skabe en af verdens sundeste bydele. Sundhed er blevet et helt centralt element i byudvikling over de seneste år, og i lyset af de seneste års pandemi bliver det mere og mere væsentligt at prøve at forstå, hvordan menneskers sundhed og helbred påvirkes af den måde, vi indretter vores byer på; og dermed også hvordan vi kan forbedre livskvaliteten i byerne ved at udvikle med blik for sundhed.   

Hvilket byggemateriale kan du bedst lide?

Træ har fået enorm medvind de senere år og er bestemt interessant både i forhold til udledning af CO2, men også i kraft af dets levende udtryk, der skaber varme i et byrum. Jeg synes dog også, at det er interessant at følge udviklingen af nye måder at producere både kendte og nye byggematerialer, når konstant innovation skubber til grænserne for, hvad bæredygtigt byggeri kan være. 

Men det er værd at huske, at et byggemateriale, der er hensigtsmæssigt at bruge i én sammenhæng, ikke nødvendigvis er den optimale løsning i et andet projekt. Det gode valg af materialer er altid betinget af dets omgivelser og bør ved ethvert projekt indgå i en beregning, hvor kompromisser naturligvis er et vilkår. Men taktile og naturlige materialer vil altid stå mit hjerte nært.   

Er der et byggemateriale, du aldrig ville bruge? 

Jeg ville aldrig bruge et byggemateriale bare fordi, det var det mest økonomisk rentable. Byggebranchen har igennem mange år været ekstremt fokuseret på profitmaksimering, men jeg tror, at det er langt vigtigere og bedre for vores byggerier i sidste ende, hvis man samtænker økonomien med både miljø og det sociale i alle de valg, som vi tager i løbet af et projekt. Det er den eneste vej til en holistisk, hensigtsmæssig og bæredygtig udvikling.   

Hvad hjælper dig videre, når du er kørt fast i en opgave? 

Jeg er drevet af ideer og input fra kloge hoveder, så når jeg er kørt fast i en opgave, sætter jeg mig altid sammen med relevante kræfter, der kan bidrage med nye perspektiver. Det er altid samarbejdet med andre og de diskussioner, vi har, der driver min kreativitet fremad, når vi er kørt fast. Og når det så er sagt, så synes jeg faktisk, at det er sjældent, vi kører fast.  

Hvad er det vigtigste arbejdsredskab du har? 

Det er helt klart mine kolleger og mit netværk. Og ja, det lyder måske lidt abstrakt, men jeg tror også, at et væsentligt arbejdsredskab er min forståelse for det holistiske. Jeg anskuer ikke kun opgaver fra én vinkel, men forsøger i høj grad at se problemer og løsninger fra mange forskellige vinkler. Altså med blik for den holistiske løsning. Det, mener jeg, er vejen til gode og holdbare løsninger på sigt. Men mine medmennesker er og bliver mit vigtigste redskab. Jeg skaber altid sammen med andre.    

Har du en leveregel eller et mantra, som du altid arbejder under? 

Ja, jeg har en regel om, at jeg skal huske at nyde de gode ting, og det gør jeg ved, at jeg hver dag husker mig selv på, hvad jeg glæder mig til i dag. Det kan være både i arbejds- eller privatregi. Alt tæller. Hvad har du glædet dig til i dag?   

Har du gjort noget i dit professionelle liv, som du aldrig vil gøre igen? 

Vi lærer jo meget i de momenter, hvor ting ikke går som planlagt. Vi lærer noget af det, der går skævt og undgår fuck-ups fremover. Der er ting, jeg ville ønske, jeg havde gjort anderledes, håndteret på en anden måde, men der er ikke som sådan noget, jeg aldrig vil gøre igen. Til gengæld er der mange ting, jeg vil gøre bedre næste gang.  

Hvilken opgave er du særligt taknemmelig for at have fået? 

Lige nu bruger jeg meget tid på vores projekt i Tunnelfabrikken, hvilket jeg er meget taknemmelig for. Den bliver jo et vibrerende kulturelt økosystem i Nordhavn, sin egen bydel, med plads til både beboere, besøgende og andre fællesskaber. Det er både udfordrende og helt vildt sjovt at forsøge at bygge alle de broer. Og jeg tror på, at det netop er de synergier, der skabes i dette arbejde, som bliver afgørende for, at Tunnelfabrikken lykkedes som Københavns unikke urbane økosystem. Jeg elsker at skabe kulturelle åndehuller, hvor der er plads til, at tanker og ideer kan udveksles, plejes og fejres!  

Hvad er din ultimative drømmeopgave? 

At lykkes med at skabe fred og lighed på jorden.  

Hvad gør du for at holde dig fagligt skarp? 

En af mine vigtigste drivere er virkelig at blive klogere og udvikle mig som menneske. Det gør jeg hele tiden i mit liv og professionelle virke.   

Hvad ville du gerne blive bedre til? 

Jeg øver mig i at lytte og stoppe lidt mere op en gang imellem. Jeg kan være lidt for hurtig på aftrækkeren: Hurtig til at beslutte og hele tiden jage fremdrift. Så jeg øver mig i at være til stede og lytte.   

Hvordan hænger dit arbejdsliv og dit privatliv sammen? 

Jeg er så heldig, at NREP er en virksomhed, der om nogen forstår behovet for også at være et menneske ved siden af sit arbejde, og til fulde understøtter en hensigtsmæssig balance mellem både privatliv og arbejdsliv. Fleksibiliteten i mit arbejde er altafgørende for, at jeg kan få livet med tre unger og en idérig hverdag til at hænge sammen.   

Hvorfor valgte netop du dit fag? 

Det er jo lidt sjovt, fordi jeg jo ikke som sådan har valgt et enkelt fag. Jeg har igennem tiden genereret ideer og drevet processer inden for mange forskellige fag, og hvis du havde spurgt mig for seks år siden, havde jeg aldrig troet, at jeg ville sidde længe i en ejendomsinvesteringsvirksomhed som NREP. Men nu er jeg jo drevet af at gøre en forskel og at skabe gode liv for mennesker, uanset hvilket fag det så end måtte være inden for, og den forskel kan jeg gøre hos NREP.

Hvem ser du op til? 

Jeg ser op til mange mennesker, men min mor ser jeg op til på et personligt plan, fordi hun er den, jeg kender, der er bedst til at mærke og sætte sine egne grænser. Det gør hende til et meget ærligt menneske, og det har jeg meget stor respekt for.     

Hvad er det værste, der er sket for byggebranchen på det seneste? 

Jeg tror, det værste er, at vi ikke vidensdeler nok. Vi kunne som branche rykke langt mere, hvis vi delte mere. Vi udvikler ikke som i samskabelse mellem det private og det offentlige. Hvis vi på en eller anden måde kunne sikre, at vi havde samme mål og hjalp hinanden med at nå dem, ville vi være meget mindre belastende for klimaet, skabe bedre byer og måske endda i sidste ende skabe sunde og billigere boliger.   

Hvad er det bedste, der er sket for byggebranchen på det seneste? 

Det massive fokus på bæredygtighed. Det er virkelig positivt at se, hvordan byggebranchen er begyndt at forstå, at den er nødt til at ændre sig, hvis den i fremtiden også skal have gang på jord. Det kan i min optik slet ikke diskuteres, at byggebranchen, der står for 40 % af den globale udledning af CO2 og dermed er en af de mest forurenende industrier, skal gøre noget ekstraordinært for at løse dette. Fokus på udledning af CO2 er dog heller ikke i sig selv nok: Vi skal hele vejen rundt og også prøve at forstå, hvordan man kan indtænke perspektiver om især social bæredygtighed. Der håber jeg meget, at branchen vil bevæge sig hen i de kommende år.   

Hvad ville du gerne ændre ved byggebranchen? 

Få flere folk ind, der kan noget andet end kun at bygge bygninger. Bygninger er så meget mere end et fundament og nogle vægge. Jeg tror, det er vigtigt at bringe folk, som kan noget andet, som tænker på en anden måde, til byggebranchens borde. Hvis vi gør det, tror jeg virkelig på, at vi kan skabe nogle byer og bygninger, som er endnu bedre og mere velfungerende for langt flere mennesker, end vi havde turdet håbe på.   

Har du et godt råd til branchens beslutningstagere?  

Ja, og det er helt klart at inkludere flere multidisciplinære folk i industrien, fordi en faggruppe, der alene er vokset op i den klassiske ejendomsbranche, umuligt kan have svar på det hele. Det, tror jeg på, er den eneste vej til de blandede byer, som vi alle stræber så meget efter.

---

Bag facaden med stadsarkitekten Camilla Richter-Friis van Deurs

Bag facaden med prorektor for Arkitektskolen Aarhus, Kristine Leth Juul

Bag facaden med arkitekten Signe Sand

Bag facaden med TV-arkitekten Ane Cortzen

’Bag facaden’ er en serie i magasinet Byggeri, hvor kolleger fra byggebranchen fortæller om det, der driver værket, om de opgaver, der ligger på skrivebordet, og om hvordan de bliver løst.

 -ms